Ordsprogene 19
1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Peziletlik yolda mangghan kembeghel, Hiyliger sözlük exmeqtin yaxshidur.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Yene, gheyriti bar kishi bilimsiz bolsa bolmas; Aldirangghu yoldin chiqar.
3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
Kishining exmeqliqi öz yolini astin-üstin qiliwéter; Shundaq turuqluq u könglide Perwerdigardin renjip aghrinar.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
Bayliq dostni köp qilar; Miskinler bar dostidinmu ayrilip qalar.
5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
Yalghan guwahliq qilghan jazalanmay qalmas; Yalghan éytquchimu jazadin qutulalmas.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
Tola adem séxiydin iltipat közler; Sowghat bérip turghuchigha hemme kishi dosttur.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
Namratlashqandin qérindashlirimu zériker; Uning dostliri téximu yiraq qachar; Yalwurup qoghlisimu, ular tépilmas.
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
Pem-parasetke érishküchi özige köyüner; Nurni saqlighan kishining bexti bolar.
9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
Yalghan guwahliq qilghan jazalanmay qalmas; Yalghan éytquchimu halak bolar.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Heshemetlik turmush exmeqqe yarashmas; Qulning emeldarlar üstidin höküm sürüshi téximu qamlashmas.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
Danishmenlik igisini asanliqche achchiqlanmaydighan qilar; Xataliqni yoputup kechürüsh uning shöhritidur.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
Padishahning ghezipi shirning huwlishigha oxshash dehshetlik bolar; Uning shepqiti yumran ot-chöpke chüshken shebnemdek shérindur.
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
Exmeq oghul atisi üchün bala-qazadur; Urushqaq xotunning zarlashliri toxtimay témip chüshken tamche-tamche yéghin’gha oxshashtur.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
Öy bilen mal-mülük ata-bowilardin mirastur; Biraq pem-parasetlik xotun Perwerdigarning iltipatidindur.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
Hurunluq kishini gheplet uyqugha gherq qilar; Bikar telep acharchiliqning derdini tartar.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
[Perwerdigarning] emrige emel qilghan kishi öz jénini saqlar; Öz yolliridin hézi bolmighan kishi öler.
17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
Kembeghellerge rehimdilliq qilghan, Perwerdigargha qerz bergen bilen barawerdur; Uning shepqitini [Perwerdigar] qayturar.
18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
Perzentingning terbiyini qobul qilishigha ümidwar bolup, Uni jazalap terbiye bérip turghin; Lékin uni ölgüche xar bolsun dégüchi bolma.
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
Qehrlik kishi jaza tartar; Uni qutquzmaqchi bolsang, qayta-qayta qutquzushung kérek.
20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
Nesihetni anglighin, terbiyeni qobul qilghin, Undaq qilghanda kéyinki künliringde dana bolisen.
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
Kishining könglide nurghun niyetler bar; Axirida peqet Perwerdigarning dalalet-hidayitidin chiqqan ish aqar.
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
Kishining yéqimliqi uning méhir-muhebbitidindur; Miskin bolush yalghanchiliqtin yaxshidur.
23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
Perwerdigardin eyminish kishini hayatqa érishtürer; U kishi xatirjem, toq yashap, bala-qaza chüshürülüshidin xaliy bolar.
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
Hurun qolini sunup qachigha tiqqini bilen, Ghizani aghzigha sélishqimu hurunluq qilar.
25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
Hakawurgha qilin’ghan tayaq jazasi saddigha qilin’ghan ibrettur; Yorutulghan kishige bérilgen tenbih, Uning bilimini téximu ziyade qilar.
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
Atisining mélini bulighan, Anisini öyidin heydep chiqarghan, Reswaliq, iza-ahanet qaldurghuchi oghuldur.
27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
I oghul, nesihetke quliqingni yupuruwalsang, Eqilning telimliridin yiraqlashqiningdur.
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
Peskesh guwahchi adaletni mazaq qilghuchidur; Yaman ademning aghzi rezillikni yutar.
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
Hakawurlar üchün jazalar teyyardur, Exmeqlerning dümbisige uridighan qamcha teyyardur.
