Ordsprogene 19
1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Melior est pauper, qui ambulat in simplicitate sua, quam dives torquens labia sua, et insipiens.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Ubi non est scientia animae, non est bonum: et qui festinus est pedibus, offendet.
3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
Stultitia hominis supplantat gressus eius: et contra Deum fervet animo suo.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
Divitiae addunt amicos plurimos: a paupere autem et hi, quos habuit, separantur.
5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
Testis falsus non erit impunitus: et qui mendacia loquitur, non effugiet.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
Multi colunt personam potentis, et amici sunt dona tribuentis.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
Fratres hominis pauperis oderunt eum: insuper et amici procul recesserunt ab eo. Qui tantum verba sectatur, nihil habebit:
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
qui autem possessor est mentis, diligit animam suam, et custos prudentiae inveniet bona.
9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
Falsus testis non erit impunitus: et qui loquitur mendacia, peribit.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Non decent stultum deliciae: nec servum dominari principibus.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
Doctrina viri per patientiam noscitur: et gloria eius est iniqua praetergredi.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
Sicut fremitus leonis, ita et regis ira: et sicut ros super herbam, ita et hilaritas eius.
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
Dolor patris, filius stultus: et tecta iugiter perstillantia, litigiosa mulier.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
Domus, et divitiae dantur a parentibus: a Domino autem proprie uxor prudens.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.
Pigredo immittit soporem, et anima dissoluta esuriet.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
Qui custodit mandatum, custodit animam suam: qui autem negligit viam suam, mortificabitur.
17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
Foeneratur Domino qui miseretur pauperis: et vicissitudinem suam reddet ei.
18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
Erudi filium tuum, ne desperes: ad interfectionem autem eius ne ponas animam tuam.
19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.
Qui impatiens est, sustinebit damnum: et cum rapuerit, aliud apponet.
20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.
Audi consilium, et suscipe disciplinam, ut sis sapiens in novissimis tuis.
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.
Multae cogitationes in corde viri: voluntas autem Domini permanebit.
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
Homo indigens misericors est: et melior est pauper quam vir mendax.
23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
Timor Domini ad vitam: et in plenitudine commorabitur, absque visitatione pessimi.
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.
Abscondit piger manum suam sub ascella, nec ad os suum applicat eam.
25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.
Pestilente flagellato stultus sapientior erit: si autem corripueris sapientem, intelliget disciplinam.
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.
Qui affligit patrem, et fugit matrem, ignominiosus est et infelix.
27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
Non cesses fili audire doctrinam, nec ignores sermones scientiae.
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
Testis iniquus deridet iudicium: et os impiorum devorat iniquitatem.
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
Parata sunt derisoribus iudicia: et mallei percutientes stultorum corporibus.
