Ordsprogene 19

1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

Mingol thu motsei seipa sang in, hinkho mandan them’a vaichat aphajoi.

2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

Mihem khat hetna beija hin hi apha pon, kin le donga chena lampi anoh phah thei-jin ahi.

3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.

Mingol chu manthah nan apui mang teng, Pakai mo achansah kit-jin ahi.

4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

Mihao ding in gol le pai thah thah asem jin, mivaichapa vang chu agol apai in jong adalha laloi ji'e.

5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

Hettosah’a pang jou le nal seipa chun, engbolna ato tei ding ahi.

6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

Mihem ahongphal chun ahin-khohsah thei mi tampi anei ding, jou le nal’a thuseipa vang ong-doh deh deh lou ding ahi.

7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

Mivaicha hi asopi ho jeng in jong athet bol jiuvin, achutileh agol apaiho chun ichan geijin athet tadiu vem? Vaichapan asam sam in hinlah adalha-ji tauve.

8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.

Chihna kimupa chun hinkho manlut dan ahet ahin, thil hethem mi chu machal tei ding ahi.

9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.

Hettohsah jou le nal seija pang pan, engbolna ato tei ding, koi hileh thujou seichan chun thina apeldoh lou ding ahi.

10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

Mingol khat’in nomsatah’a hinkho aman ding adih thei pon, soh khat dinga milen milal chunga vaihompa hi ding jong dih thei him him lou ahi.

11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

Lungput dihtah kiti hin, mi lunghanna asosah jipon, min ahilou lam’a abolna donse lou chu ama dia loupina ahi.

12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.

Lengpa lunghanna hi keipi ngih tobang ahin, alunglhaina vang hamhing lah daitwi in achap tobang ahi.

13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

Chapa ngol hi apa dinga hamsetna ahin, numei ajipa toh kicham thei lou chu, gotwi julha tobang ahi.

14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

Nei le gou kiti hi pute patea kon kilo son-ji ahin, numei chingtah jia kimu hi Pakaija kon ahi.

15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.

Thasetna hin mi alhim i-mujin, Koi hileh athase chan chun kel athoh ding ahi.

16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

Thupeh nit chan kihinso tei ding, amavang thu kisei ija-sep lou chu thina ato ding ahi.

17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

Mivaicha kithopi chun Pakai akithopi ahin, ajeh chu Pakaiyin atohman alethuh tei ding ahi.

18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

Semphat theile kinepna aum pat hin, na chapa phohsal jeng in, moh manthah sah ding vang gel hih hel in.

19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.

Milung chom chun gimna ato tei ding ahin, dalha jeng tan, ajeh chu nangma chunga jong gimna lhun lo ding ahi.

20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.

Min nahilna le nathumopna ngaiphan lang asanji them in, ajeh chu khonung teng chihna nanei theina ding ahi.

21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.

Nangman tohgon ijat nei jong lechun, Pakai lungdei banga nagon ding bou athupin ahi.

22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

Mihem akon kitahna hi deisah pipen ahin, lungput dihlou sang in vaichat aphajon ahi.

23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

Pakai gin hi kihin sona ahin, chule Pakai gingmi chu alungkim jin, ama chu hamset nan alhun den lou hel ding ahi.

24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.

Mithase hon bukong asoh jiuvin, chule akamsung uva het ding jong angapcha jipouve.

25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.

Mitot chavei ho chu gotna pi-lechun, chihna’a min anei thei ding; thil hethem mi chu gihsal le chun ahetna kibelap ding ahi.

26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.

Apa pumthoa del le anu del mangpa chu, jum le jachat hung konna chapa tia seiset chang ding ahi.

27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

Kachapa, min na hilna ngai datan, chule chihnan jong donse da jeng tan.

28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

Hettohsah duhdah loupa chun, thudih jong adoudal jin, hitichun mingol in, akam sunga themmona aki loilut jitai.

29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.

Kijepna ding mol hi miphalou dinga kisem ahin, tungtun kijep jong hi mingol ho ding bou ahi.