< Ordsprogene 15 >

1 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
Mil odgovor bes obrača stran, toda boleče besede razvnamejo jezo.
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
Jezik modrega pravilno uporablja spoznanje, toda usta bedakov izlivajo nespametnost.
3 Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
Gospodove oči so na vsakem kraju, opazujejo zlo in dobro.
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
Zdrav jezik je drevo življenja, toda perverznost v njem je vrzel v duhu.
5 Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
Bedak prezira poučevanje svojega očeta, toda kdor upošteva opomin, je razsoden.
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
V hiši pravičnega je velik zaklad, toda v poplačilih zlobnega je težava.
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
Ustnice modrega razpršujejo znanje, toda srce nespametnega ne dela tako.
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Klavna daritev zlobnega je Gospodu ogabnost, toda molitev iskrenega je njegovo veselje.
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Pot zlobnega je Gospodu ogabnost, toda ljubi tistega, ki sledi pravičnosti.
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Grajanje je nadležno tistemu, ki zapušča pot, in kdor sovraži opomin, bo umrl.
11 Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol h7585)
Pekel in uničenje sta pred Gospodom, koliko bolj potem srca človeških otrok? (Sheol h7585)
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
Posmehljivec nima rad tistega, ki ga graja niti ne bo šel k modremu.
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Veselo srce dela vedro obličje, toda s srčno bridkostjo je duh zlomljen.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
Srce tistega, ki ima razumevanje, išče spoznanje, toda usta bedakov se hranijo na nespametnosti.
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Vsi dnevi prizadetega so zli, toda kdor je veselega srca ima nenehno praznovanje.
16 Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
Bolje je malo s strahom Gospodovim, kakor velik zaklad in težave s tem.
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Boljša je zelenjavna večerja, kjer je ljubezen, kakor tolst vol in s tem sovraštvo.
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
Srdit človek razvnema prepir, toda kdor je počasen za jezo, pomirja prepir.
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
Pot lenega človeka je kakor trnova ograja, toda pot pravičnega je narejena preprosto.
20 Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
Moder sin razveseljuje očeta, toda nespameten človek prezira svojo mater.
21 Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
Neumnost je radost tistemu, ki je oropan modrosti, toda razumevajoč človek živi pošteno.
22 Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
Brez nasveta so nameni razočarani, toda v množici svetovalcev so uveljavljeni.
23 Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Človek ima radost z odgovorom svojih ust in beseda, izgovorjena v pravšnjem obdobju, kako dobro je to!
24 Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. (Sheol h7585)
Pot življenja je modremu zgoraj, da lahko odide od pekla spodaj. (Sheol h7585)
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
Gospod bo uničil hišo ponosnega, toda uveljavil bo vdovino mejo.
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Misli zlobnega so Gospodu ogabnost, toda besede čistega so prijetne besede.
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Kdor je pohlepen dobička, nadleguje svojo lastno hišo, toda kdor sovraži darila, bo živel.
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Srce pravičnega razmišlja, da odgovori, toda usta zlobnega izlivajo zle stvari.
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
Gospod je daleč od zlobnega, toda sliši molitev pravičnega.
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
Svetloba oči razveseljuje srce in dober glas dela kosti debele.
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
Uho, ki posluša opomin življenja, ostaja med modrimi.
32 Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Kdor odklanja poučevanje, prezira svojo lastno dušo, toda kdor posluša opomin, pridobiva razumevanje.
33 HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Strah Gospodov je poučevanje modrosti in pred častjo je ponižnost.

< Ordsprogene 15 >