Ordsprogene 15

1 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.

Mampitolike habosehañe ty rehake malea, fe mitrobo haviñerañe ty volam-peha’e.

2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

Mitolon-kilala an-katò ty famele’ i mahihitse, fe mipororoake hagegeañe ty vava’ i dagola.

3 Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.

Manitsike ze hene toetse o fihaino’ Iehovào, misary ty raty naho ty soa.

4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.

Hataen-kaveloñe ty fameleke mamere, fe mampikoritoke troke naho ama’e ty hamengohañe.

5 Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.

mañìnje ty fañòhan-drae’e ty dagola, fe mahilala ty mañaoñ’ anatse.

6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

Vara bey ty añ’anjomba’ o vañoñeo, fe manolo-tsotry ty tombom-baro’ i lahiaga.

7 Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.

Mampiboele hilala ty fivimbi’ o mahihitseo; fe tsy zay ty tro’ i dagola.

8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

Veta am’ Iehovà ty fisoroña’ o lo-tserekeo, fe ifalea’e ty halali’ o vantañeo.

9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.

Tiva am’ Iehovà ty taro’ i lahiaga, fe kokoa’e ty mañean-kavantañañe.

10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.

Mampalovilovy ty mandrìke amy lalañey te lafaeñe, mikoromake ty malaiñ’ endake.

11 Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol h7585)

Mivañavaña añatrefa’ Iehovà ty tanen-dolo naho i tsikeokeoke, sandrake ty arofo’ ondaty! (Sheol h7585)

12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.

Tsy kokoa’ ty mpanive­tive te ereteñe; tsy tilihe’e ty mahihitse.

13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.

Mampaviake vintañe ty arofo misomobotsòboke, fe mahafola-paiañe ty troke ngoma.

14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.

Mpitsoeke hilala ty troke maharendreke, fe mampibotseke hagegeañe ty vava’ i dagola.

15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.

Fonga mavoiñe ty andro’ o misotrio, fe mitolon-tsabadidake ty arofo minembanembañe.

16 Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.

Hàmake ty kedeke mitrao-pañeveñañe am’ Iehovà, ta ty vara-bey reketse hekoheko.

17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.

Kitra’e anjotsoañe añañe am-pikokoañe, ta te anozoañe temboay vinondrake am-palaiñañe.

18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.

Mitrobo hotakotake ty mpiloa-tiñake, fe mampipendreñe fifandierañe ty malaon-kaviñerañe.

19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.

Iremberembeam-patike te añ’oloñolo’ i votro, fe dinamoke ty lala’ i vañoñey.

20 Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

Mahafale an-drae ty anake mahihitse, fe mañìnje rene t’indaty gege.

21 Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Hagegeañe ty mahaehake i seretse, fe vantan-dia t’indaty mahilala.

22 Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.

Milesa ty safiry po-panolo-kevetse, fe mahaeneke te maro mpanoro.

23 Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

Mahafale ondaty te mahafanoiñe ty falie’e, akore ty hasoa’ ty saontsy tandrife.

24 Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. (Sheol h7585)

Mañambone ty lala’ o mahihitseo, iholiara’e i tsikeokeoke ambane ao. (Sheol h7585)

25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.

Hombota’ Iehovà ty akiba’ o mpirengevokeo, fe ajado’e ty efe-tane’ i vantotsey.

26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.

Tiva am’ Iehovà o fikitrofañeo, fe hiringiry ty saontsy mampanintsy.

27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

Manolo-tsotry ty akiba’e ty mamory an-katramo, fe ho veloñe ty malaim-bokàñe.

28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

Mañereñere ty hanoiña’e ty arofo’ i vantañey, fe mampipororoake haratiañe ty falie’ i lahiaga.

29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.

Lavitse o raty tserekeo t’Iehovà, fe janji’e ty halali’ o vañoñeo.

30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.

Mahafale arofo ty fihaino miloeloe, vaho solik’ an-taolañe ty talily soa.

31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.

Amo mahihitseo ty himoneña’ ty aman-dravembia mitsendreñe anatse mahaveloñe.

32 Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.

Mañìnje ty vata’e ty malaiñ’ endake, fe manonton-kilala ty mitsatsike fanoroañe.

33 HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.

Fañòhañe hihitse ty fañeveñañe am’ Iehovà, miaolo ty asiñe te mireke.