Ordsprogene 15
1 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
A soft answere brekith ire; an hard word reisith woodnesse.
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
The tunge of wise men ourneth kunnyng; the mouth of foolis buylith out foli.
3 Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
In ech place the iyen of the Lord biholden good men, and yuel men.
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
A plesaunt tunge is the tre of lijf; but the tunge which is vnmesurable, schal defoule the spirit.
5 Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
A fool scorneth the techyng of his fadir; but he that kepith blamyngis, schal be maad wisere. Moost vertu schal be in plenteuouse riytfulnesse; but the thouytis of wickid men schulen be drawun vp bi the roote.
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
The hous of a iust man is moost strengthe; and disturbling is in the fruitis of a wickid man.
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
The lippis of wise men schulen sowe abrood kunnyng; the herte of foolis schal be vnlijc.
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
The sacrifices of wickyd men ben abhomynable to the Lord; avowis of iust men ben plesaunt.
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
The lijf of the vnpitouse man is abhomynacioun to the Lord; he that sueth riytfulnesse, schal be loued of the Lord.
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Yuel teching is of men forsakinge the weie of lijf; he that hatith blamyngis, schal die.
Helle and perdicioun ben open bifor the Lord; hou myche more the hertis of sones of men. (Sheol h7585)
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
A man ful of pestilence loueth not hym that repreueth him; and he goith not to wyse men.
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
A ioiful herte makith glad the face; the spirit is cast doun in the morenyng of soule.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
The herte of a wijs man sekith techyng; and the mouth of foolis is fed with vnkunnyng.
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Alle the daies of a pore man ben yuele; a sikir soule is a contynuel feeste.
16 Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
Betere is a litil with the drede of the Lord, than many tresouris and vnfillable.
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
It is betere to be clepid to wortis with charite, than with hatrede to a calf maad fat.
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
A wrathful man reisith chidyngis; he that is pacient, swagith chidyngis reisid.
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
The weie of slow men is an hegge of thornes; the weie of iust men is with out hirtyng.
20 Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
A wise sone makith glad the fadir; and a fonned man dispisith his modir.
21 Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
Foli is ioye to a fool; and a prudent man schal dresse hise steppis.
22 Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
Thouytis ben distried, where no counsel is; but where many counseleris ben, tho ben confermyd.
23 Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
A man is glad in the sentence of his mouth; and a couenable word is best.
The path of lijf is on a lernyd man; that he bowe awei fro the laste helle. (Sheol h7585)
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
The Lord schal distrie the hows of proude men; and he schal make stidefast the coostis of a widewe.
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Iuele thouytis is abhomynacioun of the Lord; and a cleene word moost fair schal be maad stidfast of hym.
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
He that sueth aueryce, disturblith his hous; but he that hatith yiftis schal lyue. Synnes ben purgid bi merci and feith; ech man bowith awei fro yuel bi the drede of the Lord.
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
The soule of a iust man bithenkith obedience; the mouth of wickid men is ful of yuelis.
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
The Lord is fer fro wickid men; and he schal here the preyers of iust men.
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
The liyt of iyen makith glad the soule; good fame makith fat the boonys.
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
The eere that herith the blamyngis of lijf, schal dwelle in the myddis of wise men.
32 Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
He that castith awei chastisyng, dispisith his soule; but he that assentith to blamyngis, is pesible holdere of the herte.
33 HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
The drede of the Lord is teching of wisdom; and mekenesse goith bifore glorie.
