Ordsprogene 14

1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.

Nyɔnu nyanu tua eya ŋutɔ ƒe xɔ, ke nyɔnu bometsila ya tsɔa eya ŋutɔ ƒe asi vuvua xɔ si wòtu la kɔna ɖe anyi.

2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.

Ame si ƒe zɔzɔme ŋu fɔɖiɖi mele o la vɔ̃a Yehowa, ke ame siwo ƒe mɔ le gɔdɔ̃gɔdɔ̃ la doa vloe.

3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.

Bometsila ƒe nuƒo nana ameƒoti dzea eƒe dzimegbe, ke nunyala ƒe nuyi kpɔa eta.

4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.

Ne nyiwo meli o la, nyikpo me ɖia gbɔlo, ke woxaa nuku geɖe to nyitsu ƒe ŋusẽ me.

5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.

Ɖasefo nyateƒetɔ meblea ame o, ke aʋatsoɖasefo ya trɔa alakpa kɔna ɖi glẽglẽglẽ.

6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.

Fewuɖula dia nunya gake mekpɔa ɖeke o, ke gɔmesese vana na ame si si sidzedze le la bɔbɔe.

7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Te ɖa le bometsila gbɔ elabena màkpɔ gɔmesese le eƒe nu me o.

8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.

Ayedzelawo ƒe nunyae nye be woabu ta me le woƒe mɔwo ŋu, ke bometsilawo ƒe bometsitsie nye alakpa.

9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.

Bometsilawo le alɔme ɖem le nuvɔ̃ŋutivɔsa ŋuti, ke ŋudzedzekpɔkpɔ le dzɔdzɔetɔwo dome.

10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.

Dzi ɖe sia ɖe nya eya ŋutɔ ƒe vevesese eye ame aɖeke hã mate ŋu ama eƒe dzidzɔ kplii o.

11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.

Woatsrɔ̃ ame vɔ̃ɖiwo ƒe aƒe, ke ame dzɔdzɔewo ƒe agbadɔ anɔ anyi ɖaa.

12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

Mɔ aɖe li, si le dzɔdzɔe le ame ƒe ŋkume, ke le nuwuwua la, ekplɔa ame yia ku mee.

13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.

Le nukoko gɔ̃ hã me la, dzi ase veve eye dzidzɔkpɔkpɔ awu nu le nuxaxa me.

14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.

Woaxe fe na tosẽlawo le woƒe mɔwo ta eye nenema ke ame nyui hã axɔ eƒe fetu.

15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.

Susu wodzoetɔ xɔa nya sia nya dzi sena, ke nunyala dea ŋugble le eƒe afɔɖeɖewo ŋuti.

16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.

Nunyala léa fu vɔ̃ eye wòvɔa Yehowa, ke bometsila doa dziku kabakaba eye wòwɔa nu dzimagbɔɖitɔe.

17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.

Ame si doa dɔmedzoe kabakaba la wɔa bometsinuwo eye wòléa fu ayedzela.

18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.

Susu wodzoetɔwo ƒe domenyinue nye bometsitsi, ke wotsɔa sidzedze ɖɔna na nunyalawo.

19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.

Ame vɔ̃ɖiwo adze klo ɖe ame nyuiwo ŋkume eye nenema ke nu tovo wɔlawo awɔ le ame dzɔdzɔewo ƒe agbonu.

20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.

Ame dahewo ƒe aƒelikawo ke hã ƒoa asa na wo, ke xɔlɔ̃ geɖe nɔa kesinɔtɔwo si.

21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.

Ame si do vlo ehavi la wɔ nu vɔ̃, ke woayra ame si nyo dɔ me na hiãtɔ.

22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.

Ame siwo ɖoa nu vɔ̃ɖi la traa mɔ ke ame siwo wɔa ɖoɖo ɖe nu nyui wɔwɔ ŋu la xɔa lɔlɔ̃ kple nuteƒewɔwɔ ƒe teƒeɖoɖo.

23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.

Kutrikuku ɖe dɔwɔna ŋu hea viɖe vɛ, ke nukpoloeƒoƒo ɖeɖe hea ame yia ahedada mee.

24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.

Nunyalawo ƒe kesinɔnue nye woƒe fiakuku, gake bometsilawo ƒe bometsinuwɔwɔ hea bometsitsi vanɛ.

25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.

Ɖasefo nyateƒetɔ ɖea ame geɖewo ƒe agbe, ke aʋatsoɖasefo nye ameblela.

26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.

Ame si vɔ̃a Yehowa la, mɔ sesẽ aɖe le esi eye wòanye bebeƒe na viawo.

27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.

Yehowa vɔvɔ̃e nye agbe ƒe vudo eye wòɖea ame tso ku ƒe mɔkawo me.

28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.

Ame xexlẽme gbogbo nye fia ƒe ŋutikɔkɔe, ke ne amewo mele du aɖe me o la, gbegblẽ vaa dumegã dzi.

29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.

Sidzedze gã aɖe sua ŋutsu dzigbɔɖitɔ si, ke ŋutsu si doa dziku kabakaba la, ɖea eƒe bometsitsi fiana.

30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.

Dzi si me ŋutifafa le la nana agbe ŋutilã gake ŋubiã nana ƒuwo ƒaƒãna.

31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.

Ame si tea ame dahewo ɖe anyi la doa vlo wo Wɔla, ke ame si nyoa dɔ me na hiãtɔ la dea bubu Mawu ŋuti.

32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.

Ne dzɔgbevɔ̃e dzɔ la, ame vɔ̃ɖiwo yia to, ke le ku me ke hã la, ame dzɔdzɔewo kpɔa sitsoƒe.

33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.

Ame si si sidzedze su la, nunya tsoa aƒe ɖe eƒe dzi me, eye le bometsilawo dome gɔ̃ hã la, enana wodzea si ame si ƒomevi wònye.

34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.

Dzɔdzɔenyenye doa dukɔ ɖe dzi, ke nu vɔ̃ nye ŋukpe na dukɔmeviwo.

35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.

Dɔla nyanu ƒe nu nyoa fia ŋu, ke eƒe dɔmedzoe vaa dɔla ŋukpenanuwɔla dzi.