Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
Hlang cueih nu loh a im a sak dae, anglat long tah a kut neh a koengloeng.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
BOEIPA aka rhih tah a dueng la cet dae, a longpuei kho aka hmang loh BOEIPA a hnaep.
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
Hlang ang kah a ka ah hoemnah kuhci om tih, aka cueih rhoek kah hmuilai loh amamih te a ngaithuen sak.
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Saelhung a om pawt vaengah kongduk khaw caih dae, vaito thadueng lamkah canghum cangpai thoeng.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Oltak rhoek kah laipai tah a laithae moenih. Tedae a honghi kah laipai long tah laithae ni a sat.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Hmuiyoi loh cueihnah a tlap dae a hong ni, mingnah he aka yakming ham tah yoeikoek mai.
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Hlang ang te a hmai lamloh caeh tak, mingnah olka te na ming pawt ve.
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
Aka thaai kah cueihnah long tah a longpuei te a yakming dae, aka ang kah a anglat tah thailatnah ni.
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Aka ang loh hmaithennah te a hnael dae, aka thuem long tah a laklo ah kolonah a saii.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
A hinglu khahingnah loh lungbuei a ming. Te dongah a kohoenah dongah rhalawt loh boi thil pawh.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Halang rhoek kah im tah a phae pah vetih aka thuem kah dap tah rhoeng ni.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Longpuei he hlang kah mikhmuh ah thuem dae a hmailong ah dueknah longpuei la om.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Nueihbu dongah lungbuei loh thak a khoeih tih, a tloihsoi ah kohoenah khaw pha-ueknah la poeh.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Lungbuei aka balkhong khaw, hlang then khaw a khosing te amah hah bitni.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Hlangyoe long tah olka boeih te a tangnah dae, aka thaai long tah a khokan te a yakming.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
Aka cueih long tah a rhih tih boethae te a nong tak. Tedae aka ang long tah a paan tih a omtoem.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Thintoek bangkek loh a anglat a phoe tih, tangkhuepnah aka khueh hlang khaw a hmuhuet uh.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Hlangyoe loh anglat a pang tih, aka thaai rhoek loh mingnah te a muei uh.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
Hlang thae rhoek te hlang then rhoek kah mikhmuh ah, halang rhoek te hlang dueng kah vongka ah ngam uh ni.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Khodaeng te a hui long khaw a hmuhuet tih, hlanglen tah muep a lungnah.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
A hui taengah aka hnoelrhoeng uh tah tholh tih, mangdaeng kodo aka rhen tah a yoethen.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
Boethae aka uep rhoek te kho a hmang uh moenih a? Tedae sitlohnah neh uepomnah long tah hnothen ni a caai thil.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Patangnah cungkuem loh kumkonah a om sak. Tedae hmuilai dongkah ol bueng ngawn tah tloelnah la poeh.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Khuehtawn he aka cueih rhoek kah a rhuisam la om tih, aka ang rhoek tah anglat la anglat coeng.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Oltak kah laipai loh hinglu a huul tih, hlangthai palat loh laithae a sat.
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
BOEIPA hinyahnah dongah pangtungnah sarhi khaw om, te dongah a ca rhoek ham hlipyingnah la om.
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
BOEIPA hinyahnah tah hingnah thunsih neh, dueknah hlaeh lamloh aka phaelh sak la om.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
Pilnam kah cangpai dongah ni manghai kah rhuepomnah khaw a om, namtu a om pawt vaengah mangpa kah porhaknah la om.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
Thintoek aka ueh tah bahoeng a lungcuei tih, mueihla bangkek loh anglat ni a pomsang.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Lungbuei hoeihnah tah pumsa kah hingnah la om tih, thatlainah khaw rhuh keet la poeh.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Tattloel aka hnaemtaek loh amah aka saii ni a veet, BOEIPA aka thangpom long tah khodaeng a rhen.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Halang tah a boethae ah bung tih, aka dueng tah a dueknah rhangneh ying.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Aka yakming kah lungbuei ah cueihnah khaw rhaehrhong tih, hlang ang lakli ah khaw ming uh coeng.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Duengnah loh namtom a pomsang tih, tholhnah loh namtu te rhaidaeng la a khueh.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Manghai kah kolonah loh sal te a cangbam tih, a thinpom loh yah a bai.
