Ordsprogene 13

1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

Ɔba nyansafoɔ tie nʼagya nkyerɛkyerɛ; na ɔfɛdifoɔ ntie animka.

2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

Nneɛma pa a ɛfiri onipa anom no ma no anigyeɛ, na wɔn a wɔnni nokorɛ no kɔn dɔ basabasayɛ.

3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.

Deɛ ɔkora nʼano no kora ne nkwa so, nanso deɛ ɔkasa a ɔnsusu ho no bɛba ɔsɛeɛ mu.

4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Onihafoɔ pere hwehwɛ nanso ɔnnya hwee, na deɛ ɔyɛ adwuma no nya deɛ ɔpɛ biara.

5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.

Teneneefoɔ kyiri deɛ ɛnyɛ nokorɛ, nanso amumuyɛfoɔ de aniwuo ne ahohora ba.

6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.

Tenenee bɔ ɔnokwafoɔ ho ban, na amumuyɛsɛm tu ɔbɔnefoɔ gu.

7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.

Obi yɛ ne ho sɛ ɔdefoɔ, a nso ɔnni hwee, ɔfoforɔ yɛ ne ho sɛ ohiani, a nso ɔwɔ ahonya bebree.

8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

Obi ahonya bɛtumi agye no nkwa, nanso ohiani nte ahunahuna biara.

9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Teneneefoɔ kanea hyerɛn pa ara, nanso wɔdum amumuyɛfoɔ kanea.

10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

Ahantan de ntɔkwa nko ara na ɛba, na wɔhunu nyansa wɔ wɔn a wɔtie afutuo mu.

11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.

Ahonya a ɛnam kwammɔne soɔ no hwere ntɛm so, na deɛ ɔboa sika ano nkakrankakra no ma ɛdɔɔso.

12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.

Anidasoɔ a wɔtu hyɛ da no bɔ akoma yadeɛ, nanso anigyinadeɛ a nsa aka no yɛ nkwa dua.

13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.

Deɛ ɔtwiri ahyɛdeɛ no bɛtua so ka, nanso deɛ ɔde obuo ma mmara no, wɔma no akatua.

14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.

Onyansafoɔ nkyerɛkyerɛ te sɛ nkwa asutire, ɛyi onipa firi owuo afidie mu.

15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.

Nhunumu pa de adom ba, nanso atorofoɔ ɛkwan so yɛ den.

16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.

Ɔbadwemma biara yɛ nʼadeɛ wɔ nimdeɛ mu, nanso ɔkwasea da nʼagyimisɛm adi.

17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

Ɔsomafoɔ mumuyɛfoɔ tɔ amaneɛ mu, nanso ɔnanmusini nokwafoɔ de abodwoɔ ba.

18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.

Deɛ ɔpo ntenesoɔ no kɔ ohia ne animguaseɛ mu, na deɛ ɔtie ntenesoɔ no, wɔhyɛ no animuonyam.

19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

Akɔnnɔdeɛ a nsa aka ma ɔkra ani gye, nanso nkwaseafoɔ kyiri sɛ wɔtwe wɔn ho firi bɔne ho.

20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

Deɛ ɔne onyansafoɔ nante no hunu nyansa, na deɛ ɔne nkwaseafoɔ bɔ no hunu amane.

21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.

Ɔhaw di ɔbɔnefoɔ akyi, na nkɔsoɔ yɛ teneneeni akatua.

22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.

Onipa pa de agyapadeɛ gya ne nananom, na wɔkora ɔbɔnefoɔ ahonyadeɛ so ma ɔteneneeni.

23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.

Ohiani afuom nnɔbaeɛ tumi ba pii, nanso ntɛnkyea pra kɔ.

24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

Deɛ ɔkyɛe nʼabaa so no tane ne ba, na deɛ ɔdɔ no no hwɛ sɛ ɔbɛtene no.

25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.

Teneneefoɔ didi ma wɔn akoma mee nanso, ɛkɔm de amumuyɛfoɔ.