Ordsprogene 13

1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

Filius sapiens, doctrina patris: qui autem illusor est, non audit cum arguitur.

2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

De fructu oris sui homo satiabitur bonis: anima autem praevaricatorum iniqua.

3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.

Qui custodit os suum, custodit animam suam: qui autem inconsideratus est ad loquendum, sentiet mala.

4 Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Vult et non vult piger: anima autem operantium impinguabitur.

5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.

Verbum mendax iustus detestabitur: impius autem confundit, et confundetur.

6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.

Iustitia custodit innocentis viam: impietas autem peccatorem supplantat.

7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.

Est quasi dives cum nihil habeat: et est quasi pauper, cum in multis divitiis sit.

8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

Redemptio animae viri, divitiae suae: qui autem pauper est, increpationem non sustinet.

9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Lux iustorum laetificat: lucerna autem impiorum extinguetur.

10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

Inter superbos semper iurgia sunt: qui autem agunt omnia cum consilio, reguntur sapientia.

11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.

Substantia festinata minuetur: quae autem paulatim colligitur manu, multiplicabitur.

12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.

Spes, quae differtur, affligit animam: lignum vitae desiderium veniens.

13 Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.

Qui detrahit alicui rei, ipse se in futurum obligat: qui autem timet praeceptum, in pace versabitur. Animae dolosae errant in peccatis: iusti autem misericordes sunt, et miserantur.

14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.

Lex sapientis fons vitae, ut declinet a ruina mortis.

15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.

Doctrina bona dabit gratiam: in itinere contemptorum vorago.

16 Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.

Astutus omnia agit cum consilio: qui autem fatuus est, aperit stultitiam.

17 Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

Nuncius impii cadet in malum: legatus autem fidelis, sanitas.

18 Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.

Egestas, et ignominia ei, qui deserit disciplinam: qui autem acquiescit arguenti, glorificabitur.

19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

Desiderium si compleatur, delectat animam: detestantur stulti eos, qui fugiunt mala.

20 Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

Qui cum sapientibus graditur, sapiens erit: amicus stultorum similis efficietur.

21 Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.

Peccatores persequitur malum: et iustis retribuentur bona.

22 Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.

Bonus reliquit heredes filios, et nepotes: et custoditur iusto substantia peccatoris.

23 På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.

Multi cibi in novalibus patrum: et aliis congregantur absque iudicio.

24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

Qui parcit virgae, odit filium suum: qui autem diligit illum, instanter erudit.

25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.

Iustus comedit, et replet animam suam: venter autem impiorum insaturabilis.