Ordsprogene 12

1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

Ko ljubi nastavu, ljubi znanje; a ko mrzi na ukor, ostaje lud.

2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.

Dobar èovjek dobija ljubav od Gospoda, a èovjeka zlikovca osuðuje.

3 Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.

Neæe se èovjek utvrditi bezbožnošæu, a korijen pravednijeh neæe se pomaæi.

4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.

Vrijedna je žena vijenac mužu svojemu; a koja ga sramoti, ona mu je kao trulež u kostima.

5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.

Misli su pravednijeh prave, a savjeti bezbožnijeh prijevara.

6 Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

Rijeèi bezbožnijeh vrebaju krv, a pravedne izbavljaju usta njihova.

7 Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.

Obaraju se bezbožni da ih nema, a dom pravednijeh ostaje.

8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.

Prema razumu svom hvali se èovjek; a ko je opaka srca, prezreæe se.

9 Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.

Ko se snebiva, a ima slugu, bolji je od onoga koji se velièa a hljeba nema.

10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.

Pravednik se brine za život svojega živinèeta, a u bezbožnika je srce nemilostivo.

11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.

Ko radi svoju zemlju, biæe sit hljeba; a ko ide za besposlicama, bezuman je.

12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.

Bezbožnik želi obranu oda zla, ali korijen pravednijeh daje je.

13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.

Zlome je zamka u grijehu usana njegovijeh, a pravednik izlazi iz tjeskobe.

14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

Od ploda usta svojih siti se èovjek dobra, i platu za djela svoja prima èovjek.

15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.

Bezumniku se èini prav put njegov; ali ko sluša savjet, mudar je.

16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.

Gnjev bezumnikov odmah se pozna, ali pametni pokriva sramotu.

17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.

Ko govori istinu, javlja što je pravo, a lažni svjedok prijevaru.

18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.

Ima ko govori kao da maè probada, a jezik je mudrijeh lijek.

19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.

Istinita usta stoje tvrdo dovijeka, a jezik lažljivi za èas.

20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.

Koji zlo misle, prijevara im je u srcu, a radost je onima koji svjetuju na mir.

21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.

Nikaka nesreæa neæe zadesiti pravednika, a bezbožnici æe se napuniti zla.

22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.

Mrske su Gospodu lažljive usne; a koji rade vjerno, mili su mu.

23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.

Pametan èovjek pokriva znanje, a srce bezumnijeh razglašuje bezumlje.

24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.

Ruka radljiva gospodariæe, a lijena æe davati danak.

25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.

Briga u srcu èovjeèijem obara; a dobra rijeè razveseljava.

26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.

Pravedniku je bolje nego bližnjemu njegovu; a bezbožnike zavodi put njihov.

27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.

Ljenivac neæe peæi lova svoga, a u vrijedna je èovjeka dobro dragocjeno.

28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.

Na putu pravde život je, i kuda ide staza njezina nema smrti.