Ordsprogene 12

1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

Thuituennah aka lungnah loh mingnah khaw a lungnah tih, toelthamnah aka hmuhuet tah a kotalh.

2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.

Hlang then loh BOEIPA taengkah kolonah a dang tih, tangkhuepnah aka khueh hlang tah a poehlip sak.

3 Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.

Halangnah lamloh hlang cikngae pawt tih, aka dueng kah a yung tah a tuen sak moenih.

4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.

Tatthai nu tah a boei kah rhuisam la om, tedae yah aka bai tah a rhuh khuiah keet la om.

5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.

Aka dueng tah kopoek tiktam tih, halang kah a niing tah thailatnah la poeh.

6 Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

Halang rhoek kah olka loh thii a rhongngol tih, aka thuem kah a ka loh hlang a huul.

7 Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.

Halang rhoek te a palet nen tah om uh voel pawh, tedae aka dueng rhoek kah im tah pai yoeyah.

8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.

A lungmingnah olka dongah hlang loh a thangthen tih, lungbuei aka paihaeh tah nueihbu la poeh.

9 Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.

Rhaidaeng mai cakhaw a taengah sal aka khueh tah, thangpom uh tih caak aka nai lakah then.

10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.

Aka dueng long tah a rhamsa kah a hinglu te a ming dae, halang kah haidamnah tah muenying muenyang la om.

11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.

Amah khohmuen aka tawn loh buh a cung sak tih, a lungbuei aka talh long tah a hoenghoep te a hloem.

12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.

Boethae rhoek kah tluum te halang loh a nai dae, aka dueng rhoek kah a yung tah cuen yoeyah.

13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.

Hmuilai kah boekoek dongah boethae kah hlaeh om dae, aka dueng tah citcai lamloh loeih.

14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

Hlang kah lai thaih loh hnothen a cung sak tih, hlang kut neh a tiing la amah taengah a mael rhoe, a mael pah.

15 Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.

Aka ang kah longpuei tah a mikhmuh ah thuem dae, aka cueih kah cilsuep te ni a hnatun.

16 En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.

Aka ang loh khothaih ah a konoinah te a phoe dae, aka thaai loh yah koi te a dah.

17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.

Uepomnah aka sat loh duengnah a thui tih, a honghi kah laipai tah hlangthai palat ni.

18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.

cunghang kah tingtoehnah bangla aka cal buengrhuet khaw om dae, aka cueih kah a lai tah hoeihnah la om.

19 Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.

Oltak kah hmuilai tah a yoeyah la cikngae tih, a honghi ol cat ka paa sak.

20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.

Hlangthai palat loh a lungbuei khuikah boethae te a uep tih, rhoepnah ham aka uen loh kohoenah a dang.

21 Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.

Aka dueng te boethae pakhat long khaw a cuhu thil moenih. Tedae halang rhoek tah boethae neh baetawt uh.

22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.

A honghi kah hmuilai tah BOEIPA kah a tueilaehkoi tih uepomnah aka saii te a kolonah la a khueh.

23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.

Aka thaai hlang long tah mingnah te a tuem tih, aka ang kah lungbuei long tah a anglat te a yan.

24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.

Aka haam kah kut loh a taemrhai vetih palyal te saldong la a om sak ni.

25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.

Lungbuei kah mawnnah loh hlang a bungkawn tih, ol then loh ko a hoe sak.

26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.

Aka dueng long tah a hui te a tlap tih, halang rhoek kah longpuei tah amamih te kho a hmang puei.

27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.

Palyal loh a sakah pataeng a kaeh moenih, tedae hlang haam kah a boeirhaeng tah a phu tlo.

28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.

Duengnah caehlong ah hingnah om tih, a hawn longpuei khaw dueknah moenih.