Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Ko e ngaahi lea fakatātā ʻa Solomone ko e foha ʻo Tevita, ko e tuʻi ʻo ʻIsileli;
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Ke ʻilo ai ʻae poto mo e akonaki; pea ongoʻi ʻae ngaahi lea ʻoe faʻa ʻilo;
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
Ke maʻu ʻae akonaki ʻoe poto, mo e angatonu, mo e fakamaau, pea mo e fai totonu;
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Ke foaki ʻae ʻiloʻilo ki he taʻepoto, pea ki he tangata talavou ʻae ʻilo mo e faʻa fakakaukau.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
ʻE fie fanongo ʻe he tangata poto, pea ʻe tupulekina ai a ʻene poto; pea ʻe maʻu ai ʻe he tangata faʻa ʻilo ʻae ngaahi fakakaukau lelei:
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
Ke ʻiloʻi ʻae lea fakatātā, pea mo hono fakamatala; ʻae ngaahi lea ʻae poto, mo ʻenau ngaahi tala ʻilongataʻa.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
Ko e manavahē kia Sihova ko e kamataʻanga ia ʻoe ʻilo: ka ʻoku fehiʻa ʻae vale ki he poto mo e akonaki.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
ʻE hoku foha, fanongo ki he akonaki ʻa hoʻo tamai, pea ʻoua naʻa ke liʻaki ʻae fekau ʻa hoʻo faʻē:
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Koeʻuhi ʻe hoko ia ko e teunga lelei ki ho ʻulu, mo e kahoa ke tautau ki ho kia.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
ʻE hoku foha, kapau ʻe fakatauveleʻi koe ʻe he kau angahala, ʻoua naʻa ke loto ki ai.
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Kapau te nau pehē, “Haʻu ke tau ō, ke tau tatali ʻo toitoi ke lilingi ʻae toto, ke tau lama fakafufū taʻehanoʻuhinga ki he taʻehalaia:
Ke tau folo moʻui hifo ʻakinautolu ʻo hangē ko e faʻitoka; pea kātoa pe, ʻo hangē ko kinautolu ʻoku ʻalu hifo ki he luo: (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Te tau ʻilo ai ʻae koloa kehekehe kotoa pē, te tau fakafonu hotau ngaahi fale ʻaki ʻae koloa:
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
Ke tau ʻinasi fakataha pe mo koe; pea te tau kau taha pe ʻi he kato paʻanga:”
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
ʻE hoku foha, ʻoua naʻa ke ʻalu ʻi he hala mo kinautolu; taʻofi ho vaʻe mei honau hala:
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
He ʻoku lele honau vaʻe ki he kovi, ʻonau fakatoʻotoʻo ke lilingi ʻae toto.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Ko e moʻoni ʻoku tautau taʻeʻaonga ʻae kupenga ʻi he ʻao ʻo ha manupuna.
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Pea ʻoku nau toitoi ki honau toto ʻonautolu pe; mo nau lama fakafufū ki heʻenau moʻui ʻanautolu pe.
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
He ʻoku pehē pe ʻae hala ʻokinautolu ʻoku manumanu ki he koloa; ʻaia ʻoku ne fakaʻosi ʻae moʻui ʻanautolu ʻoku nau maʻu ia.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
ʻOku kalanga ʻituʻa ʻae poto; ʻoku ne hiki hake hono leʻo ʻi he ngaahi hala.
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
ʻOku kalanga ia ʻi he potu lahi ʻoe fakatahaʻanga, mo e ava ʻoe ngaahi matapā: pea ʻi he loto kolo ʻoku ne ʻai mai ʻene lea, ʻo pehē,
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
“ʻAkimoutolu ʻae kau vale, ʻe fēfē hono fuoloa ʻo hoʻomou manako ki he vale? Pea fiefia ʻae kau manuki ʻi heʻenau manuki, mo e fehiʻa ʻae kau vale ki he poto?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Mou tafoki ʻi heʻeku valoki: vakai, te u huaʻi hoku laumālie kiate kimoutolu, te u fakahā ʻeku ngaahi lea kiate kimoutolu.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Koeʻuhi kuo u ui, pea naʻe ʻikai te mou tali; kuo u mafao atu hoku nima, kae ʻikai tokangaʻi ʻe ha taha;
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
Pea kuo mou liʻaki ʻeku akonaki, pea naʻe ʻikai te mou loto ki heʻeku valoki:
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
Ko ia te u kata foki au ʻi hoʻomou malaʻia; te u manuki ʻi he tō mai ʻa hoʻomou manavahē;
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
ʻIo, ʻoka hoko mai hoʻomou manavahē ʻo hangē ko e fakaʻauha, mo hoʻomou malaʻia ʻo hangē ko e ʻahiohio; ʻoka hoko mai ʻae mamahi mo e feinga kiate kimoutolu.
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
Pea te nau toki ui kiate au, ka ʻe ʻikai te u tali; te nau kumi toʻotoʻo kiate au, ka ʻe ʻikai te nau ʻilo au:
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
Koeʻuhi naʻa nau fehiʻa ki he ʻilo, pea naʻe ʻikai te nau loto ke manavahē kia Sihova:
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
Naʻe ʻikai te nau maʻu ʻeku ngaahi akonaki, pea naʻa nau manukiʻi ʻa ʻeku valoki kotoa pē.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Ko ia te nau kai ai ʻi he fua ʻo ʻenau faianga, pea fakamākona ʻaki ʻenau ngaahi filioʻi pe ʻanautolu.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
He ko e tafoki atu ʻoe taʻepoto te ne tāmateʻi ʻakinautolu, pea ʻe ʻauha ʻae vale ʻi heʻenau fakafiemālie.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Ka ko ia kotoa pē ʻoku fanongo kiate au ʻe nofo fiemālie pe ia, pea ʻe ʻataʻatā ia mei he manavahē ki he kovi.”
