< Ordsprogene 1 >

1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Proverbs of Solomon, son of David, king of Israel:
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
For knowing wisdom and instruction, For understanding sayings of intelligence,
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
For receiving the instruction of wisdom, Righteousness, judgment, and uprightness,
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
For giving to simple ones — prudence, To a youth — knowledge and discretion.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
(The wise doth hear and increaseth learning, And the intelligent doth obtain counsels.)
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
For understanding a proverb and its sweetness, Words of the wise and their acute sayings.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
Fear of Jehovah [is] a beginning of knowledge, Wisdom and instruction fools have despised!
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Hear, my son, the instruction of thy father, And leave not the law of thy mother,
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
For a graceful wreath [are] they to thy head, And chains to thy neck.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
My son, if sinners entice thee be not willing.
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
If they say, 'Come with us, we lay wait for blood, We watch secretly for the innocent without cause,
12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
We swallow them as Sheol — alive, And whole — as those going down [to] the pit, (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Every precious substance we find, We fill our houses [with] spoil,
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
Thy lot thou dost cast among us, One purse is — to all of us.'
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
My son! go not in the way with them, Withhold thy foot from their path,
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
For their feet to evil do run, And they haste to shed blood.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Surely in vain is the net spread out before the eyes of any bird.
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
And they for their own blood lay wait, They watch secretly for their own lives.
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
So [are] the paths of every gainer of dishonest gain, The life of its owners it taketh.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
Wisdom in an out-place crieth aloud, In broad places she giveth forth her voice,
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
At the head of the multitudes she calleth, In the openings of the gates, In the city her sayings she saith:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
'Till when, ye simple, do ye love simplicity? And have scorners their scorning desired? And do fools hate knowledge?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Turn back at my reproof, lo, I pour forth to you my spirit, I make known my words with you.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Because I have called, and ye refuse, I stretched out my hand, and none is attending,
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
And ye slight all my counsel, And my reproof ye have not desired.
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
I also in your calamity do laugh, I deride when your fear cometh,
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
When your fear cometh as destruction, And your calamity as a hurricane doth come, When on you come adversity and distress.
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
Then they call me, and I do not answer, They seek me earnestly, and find me not.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
Because that they have hated knowledge, And the fear of Jehovah have not chosen.
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
They have not consented to my counsel, They have despised all my reproof,
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
And they eat of the fruit of their way, And from their own counsels they are filled.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
For the turning of the simple slayeth them, And the security of the foolish destroyeth them.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
And whoso is hearkening to me dwelleth confidently, And [is] quiet from fear of evil!'

< Ordsprogene 1 >