Filipperne 2

1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

MA panapanau eu ren Krijtuj mia, ma kamait en limpok, ma jau pena en Nen, ma limpok melel, o kadek jan nan nen omail,

2 da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

Komail ap kaunjokela ai peren ni omail lamalam ta pot, o limpok ta ieu, o min ta ieu, o inon ion jon ta ieu,

3 intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

O der aklemai o der wia meakot ni aklapalap a ni karakarak, amen en kakaki amen mo a.

4 og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.

Amen amen ender apwali pein a dipijou kan, a amen amen en apwali en akai ar dipijou.

5 Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,

Pwe i tiak en mi re omail, me pil mi ren lejuj Krijtuj.

6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,

Me mom en Kot, ap jota men ale on pein i en dueta Kot.

7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;

Ap akamaleki pein i o wiala ladu men o jon en aramaj akan.

8 og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.

O kotin janjaleda ni mom en aramaj, o kajapwilidi pein i, o ni a kotin peiki on lel mela, ei lel mela ni lopu.

9 Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

Nan i me Kot kotin kajapwilada i waja ileile, o kotiki on i mar eu, jikida jan mar karoj.

10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,

Pwe karoj en kelepukidi ni mar en Iejuj, me mi nanlan o nin jappa o pan jappa.

11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

O lo karoj en kadedeki, me Iejuj Krijtuj me Kaun pwen kalimmada Kot Jam.

12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;

Ari kompoke pai kan, duen omail okoke kokodo, kaidin ni omail wokaren ia do, a me jikidar anjau wet ni ai doo, en pere ki, o lomwiniki kadokedoke kamaur pamail.

13 thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.

Pwe Kot me kotin wiada karoj nan lol omail: Inon o kapwaiada duen kupur a.

14 Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

Komail wiada meakaroj jo lipanede o jo peikajal.

15 for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

Pwe komail en pun o melel o jeri en Kot akan, me jo lol riapot nan pun en di jued o japun, me komail jer janjal nan pun arail, dueta jer en jappa kan.

16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

Kajanjaleda majan en maur, pwen kapin pa i ni ran en Krijtuj, pwe i ender tan mal de dodok mal.

17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.

A ma i dueta mairon urak eu wudoki on mairon o dodok en omail pojon, i kin peren kida, o i pan ian komail karoj pereperen.

18 Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!

I me komail en pil perenki o komail en ian ia pereperen.

19 Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.

A i kaporoporeki Kaun Iejuj, me i pan madan kadar won komail Timoteuj, pwe i en pil injenemau, i lao aja ir omail.

20 Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;

Pwe jota amen mi re i, me dueta i, me kin apwali komail melel.

21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.

Pwe karoj kin rapaki me pein ar, a kaidin me japwilim en Krijtuj.

22 Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.

A komail aja, me a tiak me pun, pwe a jauaja ia ni ronamau dueta jeri men on a papa.

23 Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.

I me i kaporoporeki, me i pan kadarala eden, i lao aja ir ai.

24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.

A i liki Kaun o, me pein nai pil pan pwara wei madan.

25 Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,

A i lamedar, me mau en kadarlan i komail ri ai Epaprotuj me ai warok ni ai dodok o ai peipei, iei omail men en kadar, o me papa ia ni ai jamama.

26 efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.

Pwe komail aja, a non kin komail melel, o a patauki melel omail ronadar, me a jomau.

27 Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.

Melel, a jomau meid laud, koren ion mela. A Kot me kotin kupuredar i; a kaidin i eta, pwe pil nai, pwe i de paiola pokon.

28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.

A i madan kadarala i, pwe komail en kilan i, ap peren kida, o ai injenjued en pil tikitikela.

29 Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;

Komail ari kajamo i ni Kaun o popol, o wauneki me dueta i kan.

30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.

Pweki wiawia en Krijtuj a koren ion mela, ni a jota kajampwaleki pein maur i, pwen jauaja ia wiliandi komail.