< 4 Mosebog 30 >

1 Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har påbudt:
Pea naʻe lea ʻa Mōsese ki he houʻeiki ʻoe ngaahi faʻahinga ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻo pehē, Ko e meʻa eni kuo fekau ʻe Sihova.
2 Når en Mand aflægger et Løfte til HERREN eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, må han ikke bryde sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udgået af hans Mund.
Kapau ʻe fuakava ʻaki ʻe ha tangata ʻae fuakava kia Sihova, pe fuakava ʻaki ʻae fuakava ke nonoʻo hono laumālie ʻaki ʻae lea papau; ʻe ʻikai te ne fakakehe ʻene lea, ka ʻe fai ia ʻo fakatatau mo ia kotoa pē ʻoku ʻalu ʻi hono ngutu.
3 Men når en Kvinde aflægger et Løfte til HERREN og forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i sin Faders Hus.
Kapau ʻe fuakava ʻaki foki ʻe ha fefine ʻae fuakava kia Sihova, ʻo ne nonoʻo ʻaki ia ʻae lea papau, ka ʻoku kei ʻi he fale ʻo ʻene tamai, pea kei tāupoʻou ia.
4 og hendes Fader, når han hører om hendes Løfte og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, ikke siger noget til hende, så skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
Pea fanongo ʻa ʻene tamai ki heʻene fuakava, mo ʻene lea papau ʻaia ʻoku ne nonoʻo ʻaki hono laumālie, pea fakalongo pē ʻa ʻene tamai kiate ia, ʻe toki maʻu ai ʻa ʻene ngaahi fuakava kotoa pē, pea maʻu ʻae lea papau kotoa pē ʻaia kuo ne nonoʻo ʻaki ia.
5 Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, skal ingen af hendes Løfter eller af de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig, stå ved Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har forment hende det.
Pea kapau ʻe taʻofi ia ʻe heʻene tamai ʻi he ʻaho ʻoku fanongo ai ia; pehē, ʻe ʻikai maʻu ʻene ngaahi fuakava, he ko ʻene ngaahi lea papau ʻaia naʻa ne nonoʻo ʻaki ʻa hono laumālie: pea ʻe fakamolemole ia ʻe Sihova, koeʻuhi kuo taʻofi ia ʻe heʻene tamai.
6 Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende Løfter eller en Forpligtelse, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord,
Pea kapau naʻe ai ʻa hono husepāniti, ʻi heʻene fuakava, pe [ko ʻene ]lea ʻaki ha meʻa mei hono loungutu, ke nonoʻo ʻaki hono laumālie;
7 og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han får det at høre, skal hendes Løfter stå ved Magt, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
Ka kuo fanongo ki ai ʻa hono husepāniti, pea naʻe fakalongo pē ia kiate ia ʻi he ʻaho ne ne fanongo ki ai; pehē ʻe maʻu ai ʻa ʻene ngaahi fuakava, mo ʻene lea papau ʻaia kuo ne nonoʻo ʻaki hono laumālie.
8 Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, gør han dermed det Løfte, der påhviler hende, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.
Pea kapau ʻoku taʻofi ia ʻe hono husepāniti ʻi he ʻaho ʻoku fanongo ia ki ai; pehē te ne fakataʻeaongaʻi ʻa ʻene fuakava, ʻaia ne ne fuakava ʻaki; pea mo ia ne ne lea ʻaki ʻe hono loungutu, ʻaia naʻa ne nonoʻo ʻaki hono laumālie, pea ʻe fakamolemole ia ʻe Sihova.
9 En Enkes og en forstødt Hustrus Løfte, enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende.
Ka ko e fuakava kotoa pē ʻae fefine paea, pea mo ia kuo tukuange, ʻaia kuo na nonoʻo ʻaki hona laumālie, ʻe maʻu ia kiate ia.
10 Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflægger et Løfte eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,
Pea kapau naʻe fuakava ia ʻi he fale ʻo hono husepāniti, pe nonoʻo hono laumālie ʻaki ʻae lea papau mo e fuakava;
11 og hendes Mand, når han får det at høre, ikke siger noget til hende og ikke formener hende det, skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
Pea fanongo ki ai ʻa hono husepāniti, ka naʻe fakalongo ia kiate ia, pea naʻe ʻikai te ne taʻofi ia: pehē ʻe maʻu ai ʻa ʻene ngaahi fuakava kotoa pē, pea ʻe maʻu ai mo e lea papau ʻaia ne ne nonoʻo ʻaki ʻa hono laumālie.
12 Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han får det at høre, gør det ugyldigt, så står intet af det, hun har udtalt, ved Magt, hverken hendes Løfter eller den påtagne Forpligtelse til Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal tilgive hende.
Pea kapau naʻe fakataʻeaongaʻi ʻaupito ia ʻe hono husepāniti ʻi he ʻaho naʻe fanongo ia ki ai: pehē ʻe ʻikai maʻu ʻaia kuo ʻalu ʻi hono loungutu, ʻi heʻene ngaahi fuakava, pe ko e nonoʻo ʻo hono laumālie, he kuo fakataʻeaongaʻi ia ʻe hono husepāniti; pea ʻe fakamolemole ia ʻe Sihova.
13 Ethvert Løfte og enhver ved Ed påtagen Forpligtelse til Faste kan hendes Mand stadfæste eller gøre ugyldig.
Ko e fuakava kotoa pē, pea mo e fuakava ʻi he lea papau kotoa pē ke fakamamahi ʻae loto, ʻoku ʻi hono husepāniti ke fakamaʻu ia, pea ʻoku ʻi hono husepāniti ke fakataʻeaongaʻi ia.
14 Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til næste Dag, stadfæster han alle hendes Løfter og alle de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thi han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at høre;
Pea kapau ʻe mātuʻaki fakalongo pē ʻa hono husepāniti mei he ʻaho ki he ʻaho; ʻoku ne fakamaʻu ai ʻa ʻene fuakava kotoa pē, mo ʻene ngaahi lea papau, ʻaia kuo ne fai: ʻoku ne fakamaʻu ia, koeʻuhi naʻe fakalongo pē ia kiate ia ʻi he ʻaho naʻe fanongo ia ki ai.
15 og hvis han vil gøre dem ugyldige, en Tid efter at han fik det at høre, skal han undgælde for hendes Brøde.
Pea kapau te ne fakataʻeaongaʻi ia ʻi he hili ʻene fanongo ki ai; ʻe fua ʻe ia ʻa ʻene angahala.
16 Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i hans Hus.
Ko e ngaahi fono eni naʻe fekau ʻe Sihova kia Mōsese, ki he tangata mo hono uaifi, pea mo e tamai mo hono ʻofefine ʻoku kei tāupoʻou ʻi he fale ʻo ʻene tamai.

< 4 Mosebog 30 >