Nehemias 6

1 Da det nu kom Sanballat, Araberen Gesjem og vore andre Fjender for Øre, at jeg havde bygget Muren, og at der ikke var flere Huller i den - dog havde jeg på den Tid ikke sat Fløje i Portene -

A LOHE iho la o Sanebalata, a A me Tobia, a me Gesema no Arabia, a me ke koena o ko makou poe enemi, ua uhau iho la au i ka pa, aole hoi i koe kauwahi ona i wawahiia'i, (aole nae au i kukulu iluna ia manawa i na pani ma na puka; )

2 sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til en Sammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imod mig.

Alaila, hoouna mai la o Sanebalata a me Gesema io'u nei, i mai la, Ea, e halawai pu kakou ma na kulanakauhale o ka papu o Ono. Aka, manao iho la laua e hana ino mai ia'u.

3 Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: "Jeg har et stort Arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulde Arbejdet standse? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge for at komme ned til eder.

A hoouna aku la au io lakou la i mau elele, e olelo aku, He hana nui ka'u e hana nei aole e hiki ia'u ke iho aku: no ke aha la e oki ai ka hana, i ko'u waiho ana ia, a iho aku io oukou la?

4 Fire Gange sendte de mig samme Bud, og hver Gang gav jeg dem samme Svar.

Eha ka lakou hoouna ana mai ia'u e like me keia olelo ana; a pane aku la no hoi au ia lakou e like no me keia olelo ana.

5 Da sendte Sanballat for femte Gang sin Tjener til mig med samme Bud, og han havde et åbent Brev med,

Alaila hoouna mai la o Sanehalata ia'u i kana kauwa me ka palapala i hoholaia ma kona lima, e like no me kela hana ana, a o ka lima hoi ia;

6 i hvilket der stod: Det hedder sig blandt Folkene, og Gasjmut bekræfter det, at du og Jøderne pønser på Oprør; derfor er det, du bygger Muren, og at du vil være deres Konge.

A maloko olaila ua palapalaia, Ua lohoia e na lahuikanaka, a na Gasemu no i olelo ae, E ohumu ana oe a me ka Iuda e kipi: no ia mea kou uhau ana i ka pa, i lilo oe i alii no lakou e like me keia mau olelo.

7 Og du skal endog have fået Profeter til i Jerusalem at udråbe dig til Konge i Juda. Dette Rygte vil nu komme Kongen for Øre; kom derfor og lad os tales ved!

A ua hoonoho hoi oe i poe kaula e hai aku ma Ierusalema nou, me ka i ana'ku, He alii ma Iuda: eia hoi, e lohe auanei ke alii e like me keia mau olelo. Nolaila, ea, e kukakuka pu kakou.

8 Men jeg sendte ham det Bud: Slige Ting, som du omtaler, er slet ikke sket; det er dit eget Påfund!

Alaila, hoouna aku la au io na la, i aku la, Aole i hanaia e like me keia mau mea au i olelo mai ai, aka, mai loko mai o kou naau iho kou kuhi ana ia mau mea.

9 Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skræk, idet de tænkte, at vi skulde lade Hænderne synke, så Arbejdet ikke blev til noget. Men styrk du nu mine Hænder!

No ka mea, hoomakau mai lakou a pau ia makou, i ae la, E kuuia'ku ko lakou mau lima mai ka hana aku, i paa ole ia. Aka, ano, e hooikaika mai oe i ko'u mau lima.

10 Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els Søn Delajas Søns, Hus, som ved den Tid måtte holde sig inde, sagde han: Lad os tales ved i Guds Hus, i Helligdommens Indre, og stænge Dørene, thi der kommer nogle Folk, som vil dræbe dig; de kommer i Nat for at dræbe dig!"

Alaila komo aku la au iloko o ka hale o Semaia ke keiki a Delaia ke keiki a Mehetaheela, ka mea i pani paa ia maloko; a i mai la, E hoakoakoa pu kakou ma ka hale o ke Akua, iwaena konu o ka luakini, a e pani kakou i na puka o ka luakini: no ka mea, e hiki mai auanei lakou o pepehi ia oe; i ka po no e hiki mai ai lakou e pepehi ia oe.

11 Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorledes skulde en Mand som jeg kunne betræde Helligdommen og blive i Live? Jeg går ikke derind!

A i aku la au, E hoohee wale anei ke kanaka me au nei? Owai hoi ka mea e like me au nei e komo iloko o ka luakini i ola ia? Aole au e komo.

12 Thi jeg skønnede, at det ikke var Gud, som havde sendt ham, men at han var kommet med det Udsagn om mig, fordi Tobija og Sanballat havde lejet ham dertil,

A ike iho la au, aia hoi, aole i hoouna mai ke Akua ia ia; aka, ua hai ku e mai la oia ia olelo ia'u: no ka mea, ua hoolimalima o Tobia laua o Sanebalata ia ia.

13 for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved slig Adfærd og de få Anledning til ilde Omtale, så de kunde bagvaske mig.

A no ia mea oia i hoolimalimaia'i, i makau ai au, a hana pela, a hewa, i loaa ia lakou ka olelo hoino, e hoino mai ai ia'u.

14 Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres Gerninger, ligeledes Profetinden Noadja og de andre Profeter, der vilde gøre mig bange!

E hoomanao oe, e ko'u Akua, ia Tobia a me Sanebalata e like me keia mau hana ana a laua, a ia Noadia hoi, ke kaula wahine, a me na kaula e ae i manao e hoomakau mai ia'u.

15 Således blev Muren færdig den fem og tyvende Dag i Elul Måned efter to og halvtredsindstyve Dages Forløb.

A ua paa ka pa i ka la iwakaluakumamalima o Elula, i na la he kanalimakumamalua.

16 Og da alle vore Fjender hørte det, blev alle Hedningerne rundt om os bange og såre nedslåede, idet de skønnede, at dette Værk var udført med vor Guds Hjælp.

A lohe ko makou poe enemi a pau, a ike hoi na lahuikanaka a pau a puni makou, kulou loa iho la ko lakou maka ilalo; no ka mea, ike lakou, ua hanaia keia hana e ko makou Akua.

17 Men der gik også i de Dage en Mængde Breve frem og tilbage mellem Tobija og de store i Juda;

Eia hoi, ia mau la, hoomahuahua iho la ka poe kaukaualii o Iuda i na palapala a lakou i hoouka aku ai io Tobia la, a hiki mai la hoi ka Tobia io lakou la.

18 thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da han var Svigersøn af Sjekanja, Aras Søn, og hans Søn Johanan var gift med en Datter af Mesjullam, Berekjas Søn.

No ka mea, he nui ka poe ma Iuda i hoohikiia nona, no ka mea, he hunonakane no ia no Sekania ke keiki a Ara; a ua lawe hoi o Iohanana kana keiki i ke kaikamahine a Mesulama ke keiki a Berekia.

19 Også plejede de både at tale godt om ham til mig og at forebringe ham mine Ord; Tobija sendte også Breve for at gøre mig bange.

Eia hoi, olelo mai la lakou imua o'u ma na mea maikai ona, a hai aku la hoi lakou i ka'u mau mea ia ia. A hoouna mai o Tobia i na palapala e hoomakau mai ia'u.