< Nehemias 5 >

1 Der lød nu højrøstede Klager fra Folket og deres Kvinder mod deres Brødre, Jøderne.
Then there arose a great cry of the people and of their wives against their brethren the Jews.
2 Nogle sagde: "Vore Sønner og Døtre må vi give i Pant for at få Korn til Livets Ophold!"
For there were that said: 'We, our sons and our daughters, are many; let us get for them corn, that we may eat and live.'
3 Andre sagde: "Vore Marker, Vingårde og Huse må vi give i Pant for at få Korn under Hungersnøden!"
Some also there were that said: 'We are mortgaging our fields, and our vineyards, and our houses; let us get corn, because of the dearth.'
4 Atter andre sagde: "Vi har måttet låne på vore Marker og Vingårde for at kunne udrede de kongelige Skatter!
There were also that said: 'We have borrowed money for the king's tribute upon our fields and our vineyards.
5 Og vore Legemer er dog lige så gode som vore Brødres og vore Sønner lige så gode som deres; men vi er nødt til at give vore Sønner og Døtre hen til at blive Trælle, ja, nogle af vore Døtre er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det, effersom vore Marker og Vingårde tilhører andre!"
Yet now our flesh is as the flesh of our brethren, our children as their children; and, lo, we bring into bondage our sons and our daughters to be servants, and some of our daughters are brought into bondage already; neither is it in our power to help it; for other men have our fields and our vineyards.'
6 Da jeg hørte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vreden heftigt op i mig;
And I was very angry when I heard their cry and these words.
7 og efter at have tænkt over Sagen gik jeg i Rette med de store og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo Åger over for eders Næste! Så kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod dem
Then I consulted with myself, and contended with the nobles and the rulers, and said unto them: 'Ye lend upon pledge, every one to his brother.' And I held a great assembly against them.
8 og sagde til dem: Så vidt vi var i Stand dertil, har vi frikøbt vore jødiske Brødre, der måtte sælge sig til Hedningerne; og I sælger eders Brødre, så de må sælge sig til os! Da tav de og fandt intet at svare.
And I said unto them: 'We after our ability have redeemed our brethren the Jews, that sold themselves unto the heathen; and would ye nevertheless sell your brethren, and should they sell themselves unto us?' Then held they their peace, and found never a word.
9 Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle således! Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til Hedningerne, vore Fjenders Spot?
Also I said: 'The thing that ye do is not good; ought ye not to walk in the fear of our God, because of the reproach of the heathen our enemies?
10 Også jeg og mine Brødre og mine Folk har lånt dem Penge og Korn; men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!
And I likewise, my brethren and my servants, have lent them money and corn. I pray you, let us leave off this exaction.
11 Giv dem straks dere Marker, Vingårde, Oliventræer og Huse tilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Moslen og Olien, som I har lånt dem!
Restore, I pray you, to them, even this day, their fields, their vineyards, their oliveyards, and their houses, also the hundred pieces of silver, and the corn, the wine, and the oil, that ye exact of them.'
12 Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkræve dem noget; som du siger, vil vi gøre! Jeg lod da Præsterne kalde og lod dem sværge på, at de vilde handle således.
Then said they: 'We will restore them, and will require nothing of them; so will we do, even as thou sayest.' Then I called the priests, and took an oath of them, that they should do according to this promise.
13 Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder dette Ord, vil Gud således ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja, således skal han blive udrystet og tømt! Da sagde hele Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handlede efter sit Løfte.
Also I shook out my lap, and said: 'So God shake out every man from his house, and from his labour, that performeth not this promise; even thus be he shaken out, and emptied.' And all the congregation said: 'Amen', and praised the LORD. And the people did according to this promise.
14 Desuden skal det nævnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes bød mig være deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's tyvende til hans to og tredivte Regeriogsår, hele tolv År, spiste hverken jeg eller mine Brødre det Brød, der tilkom Statholderen,
Moreover from the time that I was appointed to be their governor in the land of Judah, from the twentieth year even unto the two and thirtieth year of Artaxerxes the king, that is, twelve years, I and my brethren have not eaten the bread of the governor.
15 medens mine Forgængere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge på Folket og for Brød og Vin daglig afkrævede dem fyrretyve Sekel Sølv, ligesom også deres Tjenere optrådte som Folkets Herrer. Det undlod jeg at gøre af Frygt for Gud.
But the former governors that were before me laid burdens upon the people, and took of them for bread and wine above forty shekels of silver; yea, even their servants lorded over the people; but so did not I, because of the fear of God.
16 Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet på denne Mur, skønt vi ingen Mark havde købt, og alle mine Folk var samlet der ved Arbejdet.
Yea, also I set hand to the work of this wall, neither bought we any land; and all my servants were gathered thither unto the work.
17 Og Jøderne, både Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;
Moreover there were at my table of the Jews and the rulers a hundred and fifty men, beside those that came unto us from among the nations that were round about us.
18 og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvæg, seks udsøgte Får og Fjerkræ, afholdt jeg Udgifferne til; dertil kom hver tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel krævede jeg ikke det Brød, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdet tyngede hårdt på Folket.
Now that which was prepared for one day was one ox and six choice sheep, also fowls were prepared for me; and once in ten days store of all sorts of wine; yet for all this I demanded not the bread of the governor, because the service was heavy upon this people.
19 Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det til gode, min Gud!
Remember unto me, O my God, for good, all that I have done for this people.

< Nehemias 5 >