Mikas 5

1 Riv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slår de Israels Hersker på Kinden.

A NO, e hoakoakoaia oe, e ke kaikamahine o ka poe hao wale; ua hoopilikiaia kakou; E hahau mai lakou i ka lunakanawai o ka Iseraela me ke kookoo ma ka papalina.

2 Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

A o oe, Betelehema Eperata, Ka mea uuku iwaena o na tausani o Iuda, Mailoko mai ou e hele mai ai io'u nei, Ka mea e alii ana iloko o ka Iseraela; Mamua mai kona puka ana, mai ka manawa kahiko loa mai.

3 Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

No ia hoi, e hoolilo aku oia ia lakou, a hiki i ka manawa e hanau ai ka mea e hanau ana: Alaila hoi, e hoi hou mai ke koena o kona mau hoahanau i na mamo a Iseraela.

4 Han skal stå og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser.

A e ku mai no ia, e hanai ma ka ikaika o Iehova, Ma ka mana o ka inoa o Iehova kona Akua; A e noho iho lakou; no ka mea, ano e nui auanei oia a hiki i na palena o ka honua.

5 Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

A oia ka mea e maluhia'i, I ka manawa e hele mai ai ko Asuria, ma ko kakou aina; A i ka wa e hele ai ia iloko o ko kakou mau halealii, Alaila, e hooku e kakou ia ia i na kahuhipa ehiku, A me na'lii, na kanaka ewalu.

6 som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.

A e ai lakou i ka aina o Asuria, me ka pahikaua, A i ka aina o Nimeroda ma kona mau wahi komo; A e hoopakele no ia mai ko Suria mai, I ka wa e komo mai ia iloko o ko kakou aina, A i ka wa e hehi iho ia maloko o ko kakou mau mokuna.

7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn.

A o ke koena o Iakoba iwaena o na lahuikanaka he nui, E like ia me ka hau mai o Iehova mai, Me ka ua maluna o ka weuweu, Ka mea kali ole no ke kanaka, Aohe hoi e hookaulua no ke keiki a ke kanaka.

8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.

A lilo ke koena o Iakoba iwaena o ko na aina e, Iwaena o na lahuikanaka he nui, e like me ka liona iwaena o na holoholona o ka ululaau, E like me ka liona opio iwaena o ka ohana hipa; No ka mea, i kona hele ana'e, hehi iho ilalo, a e haehae wale, aohe mea nana e hoopakele.

9 Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

E hookiekieia kou lima maluna o kou poe ku e mai, A e hookiia'ku kou poe enemi a pau.

10 På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet.

A i kela manawa, wahi a Iehova, E oki aku au i kou poe lio mai waena mai ou, A e luku aku au i kou poe halekaa:

11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

A e oki aku au i na kulanakauhale e kou aina, A e hoohiolo au i kou mau wahi paa a pau:

12 rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;

A e oki aku i ka poe anaana mai kou lima aku, Aole oe e malama hou i na kupua.

13 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

A e oki aku au i kou mau kii kalaiia, A i kou mau kii mai waena mai ou, Aole hoi oe e hoomana hou aku i ka hana a kou mau lima.

14 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

A e hookuke aku au i kou mau kii akua mai waena mai ou, A e luku aku au i kou mau kulanakauhale.

15 i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.

A e hoopai aku au me ka huhu a me ka inaina i na lahuikanaka, Ka mea a lakou i lohe ole ai.