Mikas 5

1 Riv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slår de Israels Hersker på Kinden.

Ransahu canunaw, kamkhueng awh haw. Maimanaw teh king na kalup awh toe. Isarel lawkkungnaw e a hmaibei dawk bongpai hoi a hem awh toe.

2 Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

Oe, Bethlehem Epharath khopui, Judah uknae thung nang teh kathoengcae kho lah na o eiteh, Isarel miphunnaw ka uk e BAWIPA teh, Kai hanlah nang koehoi a kamnue han. Talai pekkamtawngnae koehoi kamnuek e BAWIPA doeh.

3 Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

Hatdawkvah, camo ka khe hane ka khang e napui ni a khe hoehnahlan hai thoseh, Isarel miphun hoi kacawie hmaunawnghanaw teh a kâthung hoehroukrak thoseh, ahnimouh teh ka pahnawt han.

4 Han skal stå og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser.

Ahni ni a kangdue vaiteh, BAWIPA tha o thasainae lahoi thoseh, BAWIPA Cathut e min taluenae lahoi thoseh, a tuhunaw hah a kawk han. Ahnimouh hai a cak awh han. Bangkongtetpawiteh, Ahni ni talai apout ditouh a uk vaiteh, roumnae ao han.

5 Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

Assiria tami ni kaimouh ram a tho teh, maimae imnaw a coungroe navah, tukhoum sari touh hoi bawi taroe touh a tâco vaiteh,

6 som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.

Tahloi hoi Assiria ram hai thoseh, khopui longkha koevah Nimrod ram hai thoseh, koung raphoenae lahoi, maimouh ram lah a tho awh vaiteh, maimae ram thung vah ka coungroe e Assiria e kut dawk hoi maimanaw hah na hlout sak awh han.

7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn.

Kacawie Jakop miphunnaw teh Jentel miphun moikapapnaw koe ao vaiteh, BAWIPA ni na poe e tadamtui patetlah thoseh, tami ring mahoeh. Taminaw e ngainae koe ka cet hoeh e kho ratui patetlah ao han.

8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.

Kacawie Jakop miphunnaw ni Jentelnaw koe ao awh vaiteh, ratu e sarang sendek patetlah thoseh, tuhunaw koe sendektanca patetlah ao han. Sendek a kâen toteh apinihai ngang thai laipalah a coungroe vaiteh a ca han.

9 Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

Nangmae taran koelah kambawng e naw hah na tuk awh vaiteh, na tarannaw pueng teh asung han.

10 På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet.

BAWIPA a dei e teh, hote atueng dawkvah, nangmae umsali hai marangnaw hoi ranglengnaw koung ka raphoe han.

11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

Na ram dawk e rapanimnaw hoi khopuinaw hai ka raphoe han.

12 rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;

Na ram dawk e camkathoumnaw ka raphoe vaiteh, khueyue hai awm mahoeh.

13 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

Meikaphawknaw hah nangmae hmaitung koung ka raphoe han. Meikaphawknaw hah nangmouh ni bout na bawk awh mahoeh toe.

14 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

Asherahkungnaw na hmaitung vah ka phawk han. Na khopui haiyah be ka raphoe han.

15 i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.

Ka lawk ka ngai hoeh e Jentelnaw hah puenghoi lungkhueknae a yon phu ka pathung han.