Mikas 5

1 Riv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slår de Israels Hersker på Kinden.

Tanu te hlap laeh. Caem loh mamih taengah vongup a khueh coeng. Israel laitloek kah a kam te caitueng neh a vuek uh pawn ni.

2 Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

Bethlehem Epharath nang tah Judah a thawng a sang lakli ah a noe la na om. Nang lamkah te kai yueng la thoeng vetih Israel aka taem la om ni. Te dongah hlamat lamkah khosuen tue lamloh a naat nah coeng.

3 Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

Te dongah amih te ca-om cacun tue hil a tloeng ni. Te vaengah a manuca hlangrhuel tah Israel ca taengla mael uh ni.

4 Han skal stå og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser.

Anih te BOEIPA kah sarhi dongah, a Pathen BOEIPA ming kah mingthennah dongah pai vetih a luem puei ni. Anih te diklai bawt duela rhoeng sak hamla kho a sak ni.

5 Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

Mamih khohmuen la ha kun vaengah Assyria neh rhoepnah om ni. Mamih kah impuei long a cawt vaengah anih taengah hlang aka dawn parhih neh boeimang hlang parhet neh n'thoo ni.

6 som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.

Assyria khohmuen khaw, Nimrod khohmuen neh a thohka khaw cunghang neh luem uh ni. Tedae mamih khohmuen la ha kun tih mah khorhi te a cawt vaengah Assyria lamloh n'huul ni.

7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn.

Jakob kah a meet tah pilnam lakli ah BOEIPA taeng lamkah buemtui bangla, baelhing dongkah mueitui bangla muep om ni. Te te hlang ham lamtawn pawt tih hlang ca ham khaw a ngaiuep dae moenih.

8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.

Jakob rhaengnaeng te pilnam miping khui kah namtom taengah om ni. Duup rhamsa lakli kah sathueng bangla, tuping boiva lakli kah sathuengca bangla te te a pah tih, a taelh tih a baeh phoeiah tah aka huul a om moenih.

9 Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

Na kut te na rhal soah phuel uh vetih na thunkha rhoek te boeih a saii uh ni.

10 På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet.

BOEIPA kah olphong khohnin te a pai vaengah tah na khui lamkah na marhang te ka hnawt vetih na leng te ka poo sak ni.

11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

Na khohmuen kah khopuei rhoek ka hnawt vetih na hmuencak boeih te ka koengloeng ni.

12 rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;

Sungrhai te na kut lamloh ka hnawt vetih kutyaek aka so khaw na taengah om mahpawh.

13 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

Na mueidaep neh na kaam te na khui lamloh ka hnawt vetih na kut saii taengah na bakop voel mahpawh.

14 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

Na khui lamloh nang kah Asherah te ka phong vetih na khopuei khaw ka milh sak ni.

15 i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.

A yaak uh pawt bangla namtom taengah phulohnah te thintoek neh kosi neh ka saii ni.