Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
—Lubika sambisa, tala mamveno luedi sambusu.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Bila bela kulusambisa banga phila lunsambisila ayi bela ku lutezila luelo luela dedakana banga lolo lutezila bankaka.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Vayi bila mbi wumonina kiti kidi mu dieso di khombꞌaku, vayi ngeyo veka wukadi mona tunga yidi mu dieso diaku e?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Voti buevi wulenda kambila khombꞌaku: “Bika ndibotula kiti kidi mu dieso diaku! Vayi tunga yidi mu dieso diaku.”
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Mutu wu mayuya! Botula theti tunga yoyi yidi mu dieso diaku buna bosi mawumona mboti mu botula kiti kidi mu dieso di khombꞌaku.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
—Lubika vana bima binlongo kuidi zimbua. Lubika loza bilunga bieno bithalu vadi zingulu, bila mazi bidiatila ayi mazi lubalukila muingi ziluvanga phasi.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
—Lulomba ayi bela kuluvana. Lutomba ayi luela mona; lukokuta ayi luela zibudulu.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Bila woso wunlombanga niandi wuntambulanga. Woso wuntombanga niandi wumonanga woso wunkokutanga niandi wunzibudulungu.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
Nani mu beno lenda vana ditadi kuidi muanꞌandi bu kanlombidi dipha?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Voti bu kanlombidi mbizi buna nioka maka mvana e?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Enati beno batu bambimbi, luzebi vana bima bimboti kuidi bana beno, buna Dise dieno di Diyilu diela luta vana bima bimboti kuidi bobo bakunlombanga.
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
—Mambu moso momo lutidi ti batu baluvangila mawu mamveno lufueti kuba vangila. Bila mawu mama malongi ma Mina ayi ma mimbikudi.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
—Lukotila va muelo wufuetama bila muelo widi wuyalumuka ayi nzila yinatanga ku nzimbala yidi yinneni, ayi, batu bawombo beti kotilanga muawu.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Vayi muelo widi wufietama, nzila yi luzingu yidi yifioti ayi batu bafioti kuandi beti kuyibakulanga.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
—Lulubukila mimbikudi mi luvunu miomi minkuizanga kuidi beno banga mamemi vayi mu kiedika badi memvu ma nganzi.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Luela kuba zabila mu mimbutu miawu. A buevi balenda vela makundi ma vinu mu nti widi zitsendi voti makundi ma figi mu nti wu zitsolokoto e?
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Diawu woso nti wumboti wumbutanga mimbutu mimboti vayi nti wumbimbi wumbutanga mimbutu mimbimbi.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Nti wumboti wulendi buta ko mimbutu mambimbi ayi nti wumbimbi, wulendi buka ko mimbutu mamboti.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Woso nti wunkambu buta mimbutu mimboti wufueti vuzu ayi lozo ku mbazu.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Mu mimbutu miawu kaka luela kuba zabila.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
—Bika sia ti batu bobo beta kukhamba: “Pfumu! Pfumu!” ti bawu bela kota mu kipfumu ki Diyilu, vayi bobo bamvanganga luzolo lu Dise diama didi ku Diyilu.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Mu lumbu kina batu bawombo bela kukhamba: “A Pfumu! A Pfumu! A keti mu dizina diaku tubikudila! A keti mu dizina diaku tukukila ziphevi zimbimbi. A keti mu dizina diaku tuvangila bikumu biwombo!”
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
Buna minu ndiela kuba vutudila: “ndisi ku luzaba ko. Botukanu vava beno lumvanganga mambu mambimbi!”
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
—Diawu woso wulembo wa mambu ma ndilembo tubi ayi wunsadila mawu widi banga mutu wu diela wutunga nzoꞌandi va yilu ditadi.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Mvula yingolo yinoka, minlangu miwala ayi bivuka biyiza lumbama mu nzo beni vayi nzo beni yisia bua ko bila yitungulu va yilu ditadi.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
Vayi woso mutu wulembo wa mambu mama vayi kakadi ku masadila widi banga mutu wu buvungisi wutunga nzoꞌandi va mbata nzielo.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Mvula yingolo yinoka, minlangu miwala ayi bivuka biyiza lumbama mu nzo beni. Nzo beni yitumbu bua ayi yitumbu tiolumuka.
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Yesu bu kamana tuba, nkangu wu batu wusimina mu diambu di malongi mandi.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Bila kaba kuba longilanga ko banga minsoniki miawu, vayi niandi wuba longila mu lulendo loso.
