Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
Baxⱪilarning üstidin ⱨɵküm ⱪilip yürmǝnglar. Xundaⱪta [Hudaning] ⱨɵkümigǝ uqrimaysilǝr.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Qünki silǝr baxⱪilar üstidin ⱪandaⱪ baⱨa bilǝn ⱨɵküm ⱪilsanglar, [Hudamu] silǝrning üstünglardin xundaⱪ baⱨa bilǝn ⱨɵküm qiⱪiridu. Silǝr baxⱪilarni ⱪandaⱪ ɵlqǝm bilǝn ɵlqisǝnglar, [Hudamu] silǝrni xundaⱪ ɵlqǝm bilǝn ɵlqǝydu.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Əmdi nemǝ üqün buradiringning kɵzidiki ⱪilni kɵrüp, ɵz kɵzüngdiki limni bayⱪiyalmaysǝn?!
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Sǝn ⱪandaⱪmu buradiringƣa: «Ⱪeni, kɵzüngdiki ⱪilni eliwetǝy!» deyǝlǝysǝn? Qünki mana, ɵzüngning kɵzidǝ lim turidu!?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Əy sahtipǝz! Awwal ɵzüngning kɵzidiki limni eliwǝt, andin eniⱪ kɵrüp, buradiringning kɵzidiki ⱪilni eliwetǝlǝysǝn.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Muⱪǝddǝs nǝrsini itlarƣa bǝrmǝnglar, yaki ünqǝ-mǝrwayitliringlarni tongguzlarning aldiƣa taxlap ⱪoymanglar. Bolmisa, ular bularni putlirida dǝssǝp, andin burulup silǝrni talaydu.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Tilǝnglar, silǝrgǝ ata ⱪilinidu; izdǝnglar, tapisilǝr; ixikni qekinglar, eqilidu.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Qünki ⱨǝrbir tiligüqi tiliginigǝ erixidu; izdigüqi izdiginini tapidu; ixikni qǝkküqilǝrgǝ ixik eqilidu.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
Aranglarda ɵz oƣli nan tǝlǝp ⱪilsa, uningƣa tax beridiƣanlar barmu?!
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Yaki beliⱪ tǝlǝp ⱪilsa, yilan beridiƣanlar barmu?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Əmdi silǝr rǝzil turupmu ɵz pǝrzǝntliringlarƣa yahxi iltipatlarni berixni bilgǝn yǝrdǝ, ǝrxtiki Atanglar Ɵzidin tiligǝnlǝrgǝ yahxi nǝrsilǝrni tehimu iltipat ⱪilmasmu?
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Xunga ⱨǝr ixta baxⱪilarning ɵzünglarƣa ⱪandaⱪ muamilǝ ⱪilixini ümid ⱪilsanglar, silǝrmu ularƣa xundaⱪ muamilǝ ⱪilinglar; qünki Tǝwrat ⱪanuni wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝrning tǝlimatliri mana xudur.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
Tar dǝrwazidin kiringlar. Qünki kixini ⱨalakǝtkǝ elip baridiƣan dǝrwaza kǝng bolup, yoli kǝngtaxa wǝ daƣdamdur, wǝ uningdin kiridiƣanlar kɵptur.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Biraⱪ ⱨayatliⱪⱪa elip baridiƣan dǝrwaza tar, yoli ⱪistang bolup, uni tapalaydiƣanlarmu az.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
Aldinglarƣa ⱪoy terisigǝ oriniwelip kǝlgǝn, iqi yirtⱪuq qilbɵridǝk bolƣan sahta pǝyƣǝmbǝrlǝrdin ⱨoxyar bolunglar.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Silǝr ularni mewiliridin tonuwalalaysilǝr. Tikǝndin üzümlǝr, ⱪamƣaⱪtin ǝnjürlǝr alƣili bolamdu?
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Xuningƣa ohxax, ⱨǝr yahxi dǝrǝh yahxi mewǝ beridu, por dǝrǝh naqar mewǝ beridu.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Yahxi dǝrǝh naqar mewǝ bǝrmǝydu, por dǝrǝh yahxi mewǝ bǝrmǝydu.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Yahxi mewǝ bǝrmǝydiƣan ⱨǝrbir dǝrǝh kesilip otⱪa taxlinidu.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Xuningdǝk, muxundaⱪ kixilǝrni mewiliridin tonuwalalaysilǝr.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Manga «Rǝbbim, Rǝbbim» degǝnlǝrning ⱨǝmmisila ǝrx padixaⱨliⱪiƣa kirǝlmǝydu, bǝlki ǝrxtǝ turƣuqi Atamning iradisini ada ⱪilƣanlarla kirǝlǝydu.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Xu künidǝ nurƣun kixilǝr manga: «Rǝbbim, Rǝbbim, biz sening naming bilǝn wǝⱨiy-bexarǝtlǝrni yǝtküzduⱪ, sening naming bilǝn jinlarni ⱪoƣliduⱪ wǝ naming bilǝn nurƣun mɵjizilǝrni kɵrsǝttuⱪ» dǝydu.
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
Ⱨalbuki, u qaƣda mǝn ularƣa: «Silǝrni ǝzǝldin tonumaymǝn. Kɵzümdin yoⱪilinglar, ǝy itaǝtsizlǝr!» dǝp elan ⱪilimǝn.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
Əmdi ⱨǝrbiri bu sɵzlirimni anglap ǝmǝl ⱪilƣan bolsa, u ɵz ɵyini ⱪoram tax üstigǝ salƣan pǝm-parasǝtlik kixigǝ ohxaydu.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Yamƣur yiƣip, kǝlkün kelip, boran qiⱪip soⱪsimu, u ɵy ɵrülmidi; qünki uning uli ⱪoram taxning üstigǝ selinƣan.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
Biraⱪ sɵzlirimni anglap turup, ǝmǝl ⱪilmaydiƣan ⱨǝrbiri ɵyini ⱪumning üstigǝ ⱪurƣan ǝhmǝⱪkǝ ohxaydu.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Yamƣur yaƣⱪanda, kǝlkün kǝlgǝndǝ, boran qiⱪⱪanda xu ɵy ɵrülüp kǝtti; uning ɵrülüxi intayin dǝⱨxǝtlik boldi!
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Wǝ xundaⱪ boldiki, Əysa bu sɵzlirini ahirlaxturƣandin keyin, bu top-top halayiⱪ uning tǝlimlirigǝ ⱨǝyranuⱨǝs boluxti.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Qünki uning tǝlimliri Tǝwrat ustazliriningkigǝ ohximaytti, bǝlki tolimu nopuzluⱪ idi.
