Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
“ʻOua naʻa mou fakamaau, telia naʻa fakamaaua ʻakimoutolu.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
He ko e anga ko ia ʻoku mou fakamaau ʻaki, ʻe fakamaaua ai ʻakimoutolu: pea ko e fuofua ko ia te mo fua ʻaki, ʻe toe fua ʻaki ia kiate kimoutolu.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Pea ko e hā ʻoku ke tokanga ai ki he malamalaʻi ʻakau ʻoku ʻi he mata ʻo ho kāinga, ka ʻoku ʻikai te ke tokanga ki he fuʻu ʻakau ʻoku ʻi ho mata ʻoʻou?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Pea ʻe fēfē haʻo faʻa pehē ki ho kāinga, ‘Tuku ke u toʻoa mai ʻae malamalaʻi ʻakau mei ho mata:’ kae vakai, [ʻoku ai ]ʻae fuʻu ʻakau ʻi ho mata ʻoʻou?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Ko e mālualoi koe, tomuʻa, lī ʻae fuʻu ʻakau mei ho mata ʻoʻou; pea te ke toki mamata totonu ke toʻo ʻae malamalaʻi ʻakau mei he mata ʻo ho kāinga.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
“ʻOua naʻa ʻoatu ʻae meʻa māʻoniʻoni ki he fanga kulī, pe sī hoʻomou mataʻitofe ki he fanga puaka, telia naʻa nau malamalaki ia ʻi honau lalo vaʻe, pea foki mai ʻo haehae ʻakimoutolu.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
“Kole, pea ʻe foaki ia kiate kimoutolu; kumi, pea te mou ʻilo; tukituki, pea ʻe toʻo ia kiate kimoutolu:
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
He ko ia kotoa pē ʻoku kole, ʻoku ne maʻu; pea ko ia ʻoku kumi, ʻoku ne ʻilo; pea ko ia ʻoku tukituki, ʻe toʻo kiate ia.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
He ko e tangata fē ʻiate kimoutolu, kapau ʻe kole mā ʻe hono foha, te ne ʻoange ki ai ha maka?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Pe kapau te ne kole ha ika, ʻe ʻoange ki ai ha ngata?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Ko ia kapau ʻoku mou ʻilo, ka ko e angakovi, ke foaki ʻae ngaahi meʻa lelei ki hoʻomou fānau, ʻe fēfē hono lahi hake ʻoe [fie ]foaki ʻae ngaahi lelei ʻe hoʻomou Tamai ʻoku ʻi he langi kiate kinautolu ʻoku kole kiate ia?
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Ko ia, ko e meʻa kotoa pē ʻoku mou loto ke fai ʻe he kakai kiate kimoutolu, ke mou fai ia kiate kinautolu: he ko e fono ia mo e kau palōfita.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
“Mou hū ʻi he matapā fāsiʻi: he ʻoku fālahi ʻae matapā, mo ʻataʻatā ʻae hala, ʻoku fakatau ki he mate, pea ʻoku hū ai ʻae tokolahi.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Koeʻuhi ʻoku fāsiʻi ʻae matapā, mo lausiʻi ʻae hala, ʻoku fakatau ki he moʻui, pea ʻoku ʻilo ia ʻe he tokosiʻi pe.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
“Vakai telia ʻae kau palōfita kākā, ʻoku haʻu kiate kimoutolu ʻoku kofu fakasipi, ka ko e fanga ulofi fekai ʻi loto ʻakinautolu.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Te mou ʻilo ʻakinautolu ʻi honau ngaahi fua. He ʻoku toli ʻe he kakai ʻae fua ʻoe vaine ʻi he ʻakau talatala, pe ko e fiki ʻi he talatalaʻāmoa?
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Pea pehē, ʻoku tupu ʻi he ʻakau lelei kotoa pē ʻae fua lelei; kae tupu ʻi he ʻakau kovi ʻae fua kovi.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
ʻE ʻikai faʻa tupu ʻi he ʻakau lelei ʻae fua kovi, pe tupu ʻi he ʻakau kovi ʻae fua lelei.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Ko e ʻakau kotoa pē ʻoku ʻikai tupu ai ʻae fua lelei ʻoku tā hifo, pea laku ki he afi.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Ko ia te mou ʻilo ʻakinautolu ʻi honau ngaahi fua.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
“ʻE ʻikai hū ki he puleʻanga ʻoe langi ʻakinautolu kotoa pē ʻoku pehē mai kiate au, ‘ʻEiki, ʻEiki,’ ka ko ia ʻoku ne fai ʻae finangalo ʻo ʻeku Tamai ʻoku ʻi he langi.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
ʻE pehē kiate au ʻe he tokolahi ʻi he ʻaho ko ia, ‘ʻEiki, ʻEiki, ʻikai naʻa mau akonaki ʻi ho huafa? Pea ʻi ho huafa naʻa mau kapusi kituʻa ʻae kau tēvolo? Pea ʻi ho huafa naʻa mau fai ʻae ngaahi meʻa mana lahi?’
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
Pea te u toki fakahā kiate kinautolu, ‘Naʻe ʻikai ʻaupito te u ʻiloa ʻakimoutolu: ʻalu ʻiate au ʻakimoutolu ʻoku fai kovi.’
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
“Ko ia ʻoku ne fanongo ki heʻeku tala ni, pea fai ki ai, te u fakatatau ia ki he tangata poto, naʻe langa hono fale ʻi he [funga ]maka:
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Pea tō ʻae ʻuha, pea ʻoho mai ʻae vai, pea hoko mo e havili, ʻo tō ki he fale ko ia; ka naʻe ʻikai holo ia: he naʻe langa ia ʻi he funga maka.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
“Ka ko ia ia ʻoku fanongo ki heʻeku ngaahi tala ni, pea ʻikai fai ki ai, ʻe fakatatau ia ki he tangata vale, ʻaia naʻe langa hono fale ʻi he ʻoneʻone:
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Pea tō ʻae ʻuha, pea ʻoho mai ʻae vai, pea hoko mo e havili, ʻo tō ki he fale ko ia; pea holo ia: pea ko e meʻa lahi ʻa hono holoki.”
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Pea kuo fakaʻosi ʻe Sisu ʻae ngaahi tala ni, pea ofo ʻae kakai ʻi heʻene akonaki:
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
He naʻa ne akonakiʻi ʻakinautolu ʻo taau mo ia ʻoku mālohi, kae ʻikai hangē ko e kau tangata tohi.
