Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
Ne sudite da vam se ne sudi;
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Jer kakovijem sudom sudite, onakovijem æe vam suditi; i kakovom mjerom mjerite, onakom æe vam se mjeriti.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
A zašto vidiš trun u oku brata svojega, a brvna u oku svojemu ne osjeæaš?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Ili, kako možeš reæi bratu svojemu: stani da ti izvadim trun iz oka tvojega; a eto brvno u oku tvojemu?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Licemjere! izvadi najprije brvno iz oka svojega, pa æeš onda vidjeti izvaditi trun iz oka brata svojega.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Ne dajte svetinje psima; niti meæite bisera svojega pred svinje, da ga ne pogaze nogama svojima, i vrativši se ne rastrgnu vas.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Ištite, i daæe vam se; tražite, i naæi æete; kucajte, i otvoriæe vam se.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Jer svaki koji ište, prima; i koji traži, nalazi; i koji kuca, otvoriæe mu se.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
Ili koji je meðu vama èovjek u koga ako zaište sin njegov hljeba kamen da mu da?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Ili ako ribe zaište da mu da zmiju?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Kad dakle vi, zli buduæi, umijete dare dobre davati djeci svojoj, koliko æe više otac vaš nebeski dati dobra onima koji ga mole?
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Sve dakle što hoæete da èine vama ljudi, èinite i vi njima: jer je to zakon i proroci.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
Uðite na uska vrata; jer su široka vrata i širok put što vode u propast, i mnogo ih ima koji njim idu.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Kao što su uska vrata i tijesan put što vode u život, i malo ih je koji ga nalaze.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
Èuvajte se od lažnijeh proroka, koji dolaze k vama u odijelu ovèijemu, a unutra su vuci grabljivi.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Po rodovima njihovijem poznaæete ih. Eda li se bere s trnja grožðe, ili s èièka smokve?
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Tako svako drvo dobro rodove dobre raða, a zlo drvo rodove zle raða.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Ne može drvo dobro rodova zlijeh raðati, ni drvo zlo rodova dobrijeh raðati.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Svako dakle drvo koje ne raða roda dobra, sijeku i u oganj bacaju.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
I tako dakle po rodovima njihovijem poznaæete ih.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Neæe svaki koji mi govori: Gospode! Gospode! uæi u carstvo nebesko; no koji èini po volji oca mojega koji je na nebesima.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Mnogi æe reæi meni u onaj dan: Gospode! Gospode! nijesmo li u ime tvoje prorokovali, i tvojijem imenom ðavole izgonili, i tvojijem imenom èudesa mnoga tvorili?
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
I tada æu im ja kazati: nikad vas nijesam znao; idite od mene koji èinite bezakonje.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
Svaki dakle koji sluša ove moje rijeèi i izvršuje ih, kazaæu da je kao mudar èovjek koji sazida kuæu svoju na kamenu:
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
I udari dažd, i doðoše vode, i dunuše vjetrovi, i napadoše na kuæu onu, i ne pade; jer bješe utvrðena na kamenu.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
A svaki koji sluša ove moje rijeèi a ne izvršuje ih, on æe biti kao èovjek lud koji sazida kuæu svoju na pijesku:
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
I udari dažd, i doðoše vode, i dunuše vjetrovi, i udariše u kuæu onu, i pade, i raspade se strašno.
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
I kad svrši Isus rijeèi ove, divljaše se narod nauci njegovoj.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Jer ih uèaše kao onaj koji vlast ima, a ne kao književnici.
