Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
“Ama afiꞌ fua salaꞌ neu atahori, fo Lamatuaꞌ afi fee salaꞌ neu nggi.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Ama nile atahori taꞌo bee, na, dei fo Lamatualain o nile nggi onaꞌ naa boe. Ama uku-uli atahori laen salan taꞌo bee, na, dei fo Lamatualain o uku-uli nggi taꞌo naa boe.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Te hiiꞌ a mete atahori sala anak na, te sala monaem, ho nda mita sa. Mae salaꞌ nese. Naa onaꞌ mita afu dꞌekeꞌ sa sia nonoom matan. Tao-tao te bꞌalok monaeꞌ a bambi nala matam, te nda medꞌa sa.
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Taꞌo bee fo mbarani olaꞌ mae, ‘Toronooꞌ! Uma fo au ose hendi afu mia mata dekem dei.’ Tao-tao te nda mita balok mana bambi nala matam sa.
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Wae! Memaꞌ ho, atahori mana dea-ralaꞌ tebꞌe! Nggari hendi balok a mia matam dei, na fo mete mita no malole, fo ose hendi afu deke bibꞌia anaꞌ mia nonoom matan.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Afiꞌ minori dala meumareꞌ soꞌal Lamatuaꞌ fee mana maꞌaꞌeꞌeiꞌ ra. Huu ara onaꞌ busa deꞌulaka dei fo heoꞌ baliꞌ rema fo ero nggi. Nggoa nara onaꞌ fafi ra. Mete ma atahori fee rante mafelit, na, ana nda taoafiꞌ sa! Huu ana nahineꞌ a tabꞌu-rorooꞌ a.”
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
“Mete ma ama hule-oꞌe, na moꞌe mikindooꞌ mbali Lamatuaꞌ dei fo Ana fee. Mete ma sangga mikindooꞌ a; dei fo Ana natudꞌu dalaꞌ. Mete ma mimeli mikindooꞌ a; na dei fo Ana soi lelesu a.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Te basa atahori mana roꞌe rakandooꞌ a mbali Lamatuaꞌ, na dei fo ara simbo. Mana sangga nakandooꞌ a dei fo hambu, Mana nameli nakandooꞌ a, na dei fo Ana soi lelesu a.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
Ama duꞌa sobꞌa! Mete ma hambu anaꞌ sa noꞌe roti, neꞌo aman nda fee ne fatu sa, to?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Do mete ma anan noꞌe uꞌu, na aman nda fee ne mengge sa!
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Hei Amam mana sia sorga, memaꞌ malolen seli. De atahori fo deꞌulakaꞌ mataꞌ onaꞌ hei ia ra o, hiiꞌ a fee sudꞌiꞌ a malole neu ana mara, na, saa fai hei Amam! Dei fo Ana fee saa fo ama moꞌeꞌ a.
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Dadꞌi saa fo nau atahori tao neu nggo, na, musi tao taꞌo naa neu e boe. Huu ia, netehuuꞌ mia basa baꞌi Musa no Lamatualain mana ola-ola nara ranori eniꞌ a lele uluꞌ a.”
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
“Mete ma atahori sa nae sorga neu, na ana musi laoꞌ tungga lelesu makabꞌiaꞌ. Te hambu dala mudaꞌ no lelesu loaꞌ, fo atahori hetar hii tunggaꞌ a. Te besa-bꞌesa, o! Huu dalaꞌ mana onaꞌ naa nendi atahori naraka reu, fo saranggaa mia Lamatuaꞌ.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Atahori mana nae sorga neu musi tungga dala doidꞌosoꞌ ma lelesu makabꞌiaꞌ. Onaꞌ mae akaꞌ atahori hidꞌaꞌ a laoꞌ sia naa o, dala makabꞌiaꞌ onaꞌ naa nendi atahori nisiꞌ Lamatuaꞌ.”
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
“Besa-bꞌesa mo mana pepeko-lelekoꞌ mana soꞌu ao nara rae, sira Lamatuaꞌ mana ola-olan. Huu ara tao ao nara maloleꞌ onaꞌ bibꞌi lombo a. Tao-tao te sira deꞌulakaꞌ, onaꞌ busa fui mana nema naa bibꞌi lombo.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Taꞌo bee fo bisa mihine atahori mana peko-lelekoꞌ onaꞌ naa? Mete siaꞌ a tatao-nonoꞌi nara. Onaꞌ atahori mete boaꞌ, fo rahine boaꞌ naa huun. Boa maloleꞌ, nda kalua mia hau hu nda maloleꞌ sa.
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Huu hau maloleꞌ nabꞌoa boa maloleꞌ boe. Te hau hu nda maloleꞌ sa nabꞌoa boa nda maloleꞌ sa boe.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Nda hambu hau hu maloleꞌ fo nabꞌoaꞌ boa nda maloleꞌ sa. Ma nda hambu hau huu nda maloleꞌ sa nabꞌoa boa maloleꞌ.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Hau hu mana nabꞌoa nda maloleꞌ a sa, dei fo ara rema ungga e fo nggari e ai rala neu.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Onaꞌ naa boe neu mana ola-olaꞌ pepeko-lelekoꞌ ra. Ama mihine se mia sira tatao-nonoꞌi nara.”
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
“Dei fo hambu atahori roꞌe Au rae, ‘Lamatuaꞌ!’ Te ara olaꞌ siaꞌ a bafa nara. Dei fo Lamatualain sia sorga timba hendi se. Huu, akaꞌ atahori mana tungga tebꞌe-tebꞌeꞌ Eni hihii-nanaun, Ana simbo nala se dadꞌi atahorin.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Dei fo leleꞌ fai mateteꞌen, atahori hetar rataa rae, Au ia sira Lamatuan. Ara kokoe Au rae, ‘Lamatuaꞌ, e! Hai mii dui-bꞌengga Nenori ma. Hai use-oi nitu ra mendiꞌ Naram. Ma hai tao manadadꞌiꞌ mataꞌ-mataꞌ mendiꞌ koasa Ma.’
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
Mae ara akaꞌ kokoe Au taꞌo naa o, dei fo Au ufadꞌe se ae, ‘Hei ia ra, seka? Au nda uhine nggi sa, huu ama nda misodꞌa tungga Lamatuaꞌ hihii-nanaun sa. Dadꞌi dinggoꞌ hela ia leo!’”
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
“Atahori mana nema rena Au, fo tao tungga Au oꞌola ngga, eni onaꞌ atahori mahineꞌ, mana naririi umen sia fatu netehuuꞌ ata.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Dodꞌoo ma udꞌan monaeꞌ a nggangga losa oeꞌ a lala. Ma sanggu anin o nema uli-fae ume naa. Te ume naa nda foi sa, huu neneneririiꞌ sia fatu netehuuꞌ manggateeꞌ a ata.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
Atahori mana nema rena Au, te nda tao tungga oꞌola ngga sa, eni onaꞌ atahori nggoaꞌ mana naririi umen sia saraꞌaeꞌ ata.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Dodꞌoo ma udꞌa monaeꞌ a nggangga nema losa oe a lala. Ma sanggu anin o nema uli-fae ume a boe. Ma ume a foi hendiꞌ e losa nambalulutu.”
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Yesus olaꞌ naꞌo naa ma, basa atahori mana rena nenorin ra titindindiiꞌ a,
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
huu Ana nahine tebꞌe-tebꞌeꞌ nenoriꞌ naa isin. Dala nenorin, nda onaꞌ sira meser agama nara ranorin sa.
