Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
DER kadeikada, pwe komail der pakadeikada.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Pwe duen kadeik, me komail kadeikekida aramaj, iduen komail pan pakadeikada, o duen men jon, me komail kin jonki, iduen a pil pan jon on komail,
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
A menda koe kilikilan diper ni maj en ri om ol, a jota kan ataut o ni maj om?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
De iaduen koe pan indan ri om ol: Aui maj, i pan ki jan diper ni maj om. A kilan, ataut apot mi ni pein maj om?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Malaun amen koe, ki jan maj ataut ni maj om, koe ap pan kak kilan, duen om pan kak ki jan diper ni maj en ri om ol,
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Komail der ki on kidi me jaraui kot! O omail pai kan der kajedi on mon pwik kan, pwe ren de tiak pajan, ap jaupeido nalij komail pajan.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Poeki, a komail pan tunole; rapaki, a komail pan diarada; letelet, a a pan ritida mo omail.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Pwe karoj, me poekipoeki, kin tunole; o me kin raparapaki, kin diarada; o me kin letelet, nan a pan ritida mo a.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
De ij aramaj nan pun omail, ma na putak pan poeki kijin prot, pan ki on i takai eu?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
De ma a poeki mam amen, pan ki on i jerpent amen?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Ari, ma komail me jon jued, ap aja, ki on noumail jeri kan kijakij mau, melel kaualap Jam omail, me kotikot nanlan, pan kotiki on, me poeki re a me mau kan.
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Ari meakaroj, me komail men, aramaj en wiai on komail, i me komail en wiai on irail, pwe iei kapun o jaukop akan,
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
Pedelon on nan wanim tatik! Pwe wanim me walek o al me talap, me kodilan mela, o irail me toto, me kin pedelon on Waja O.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
A wanim me watikitik, o al me tatik, me ko on maur o irail me malaulau, me kin diarada.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
Komail kalaka jaukop likam akan, me kin pwara don komail ni likau en jip, a lole irail jon en kidi komad.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Komail pan aja kin irail ni arail wa. Pwe da, aramaj pan kak dolun jan wain ni karer, de pik jan ni tuka kamadak?
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Nan iduen tuka mau karoj kin wa mau, a tuka jued kin wa jued.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Tuka mau jota kak wa jued, o tuka jued jota kak wa mau.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Ari tuka karoj, me jo wa mau pan paledi o lokidokila nuni ini.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Ari, komail pan aja kin irail ni arail wa.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Kaidin karoj, me kin kajokajoi on ia: Main, Main, pan pedelon on nan wein nanlan, a me kin wiawia kupur en Jam ai, me kotikot nanlan.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Me toto pan kajoi on ia ni ran o: Main, Main, kit, jo koko padar ni mar omiu. o ni mar omui kaujaki tewil akan, o ni mar omui wia. kidar manaman toto?
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
I ap pan indai on irail: I jota mail aja komail. kowei jan ia, komail me kin wiada me jued.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
A meumen ronada ai padak pukut ap peiki on, I pan karajai on i ol lolokon amen, me kauada im a pon paip,
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Katau lau moredi, o lakape pwilipwiledo, o an me iripokidon im o, a jota ronki pajan, pweki a kakauda im a pon paip.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
O meamen ronaada ai padak pukat, ap jota kapwaiada, nan a pan rajon ol pweipwei men, me kauada im a pon pik en oror.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Katau lao moredi o lapake pwilipwilido, o an ma irepoki don im o, a ronki pajan; o a ronklaud melel,
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Kadekadeo Iejuj lao kaimwijokela majan pukat, pokon o ap puriamuiki kaualap japwilim a padak o.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Pwe a kotin kawewe on irail ni manaman, a jota dueta arail jaunkawewe kan.
