Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
“Sen ih mih ladande theng, eno ba sen ah Rangte ih tadande ran,
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
tumeah sen ih mih mamet dande han erah jun ih Rangte ih sen emamah ih dande han, nyia mih damdi mame re lan erah likhiik ih Rangte uh sen damdoh emamah ih reeha.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Erah bah, sen ih sen joonte mikmaang ah mamet mi beek an, sen mik dowa bangthah ah laphang dok haat kanbah ah?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Senphoh senno suh sen ih mamet mi li an ‘An mikmaang ah beek ha eah’ sen mik nah bangthah ah hui anno ah?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Lonoite sen loong! Jaakhoh sen mik nawa bangthah ah chaak beek haat an, sen ah miksing ang an no ba senphoh senno mikmaang ah mi beek haat an.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
“Hi suh esaajih ah nak koh an—neng ih an ba ngaak phak ho. Sen ih thaangchaan jekteh ah wak ngathong nah nak haat an—neng ih enoopnak ba et ah.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
“Echeng et an, echoh ean, ejam et an echojam et an, erengtok et anno ba kaaluung ah daap kohan.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
O mina ih echeng et ah erah ih choh ah, o ih jam et ah erah ih chojam ah, o ih erengtok et ah erah suh kaaluung ah daap koh ah.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
Sen hewah angte loong ah ih sen sah suh jong nih katoon koh an phaksat suh handi ah?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Adoleh sen dowa nyasi suh hanbah pu nih koh an?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
An mathan taat thih ubah uh, an ih jat et hu an sah suh eseejih ah mamet kottheng ah. Erah ang abah Rangmong dowa sen Wah ih tang echengte suh bah eseejih ah kot suh ejat dook et ah!
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
“An teewah raangtaan ih an mame reelu wahoh raangtaan ih uh emamah ih re uh: Erah reelan asuh liita Moses Hootthe nyia khowah loong ih nyootsoot theng jengkhaap eah.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
“Sen paakaawan ehin adoh nopwang an, tumeah soolam paakaawan ah elong eno erah lam adi khoom suh elaang, erah di khoomte loong hantek je ah.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Enoothong roidong paakaawan abah ehin, eno erah di khoom ah echaan, erah thoih erah lam adi khoomte ah eneeko ah.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
“Sen banban ih tong an emoong tiitbaatte khowah loong jiin nawa ah; neng sen miksok doh saapsah likhiik eh thok ha, enoothong amiimi nengten nengmong nah bah so likhiik angrum ah.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Sen ih neng reeraang nawa ih jat an. Suh phook nah anggut tiik ah tami dong tiikka, nyia suh phook nah puksak tiik tami dong tiikka.
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Bang se adoh hetiik uh ese ih tiik ah, enoothong jootthih ehin bang adoh hetiik uh jootthih ju ang ah.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Bang se elong adoh babah uh jootthih tadong tiikka, nyia bangthih adoh uh jaase tadong tiikka ang ah.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Eno marah bang hetiik tatiikka erah dook ano we nah tak ah.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Erah likhiik, tiit emoong baatte khowah loong ah sen ih neng reeraang nawa ih jat et an.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
“Warep ih ngah suh ‘Teesu, Teesu’ ih poon thaang ih Rangmong hasong nah tachoh wangka, erah nang ih bah marah Rangmong nawa seng Wah ih mamet jamha jun ih reete loong abah chowang ah.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Dande sa thok kohaano ba, warep ih ngah suh ‘Teesu, Teesu ih liihang! An mendi seng ih Rangte tiit ah baat etti, an mendi seng ih juung abaan nep dokphanti erah damdi epaatjaajih uh ephoop reeti!’
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
Eno erah sa doh Ngah ih neng suh li ang, ‘Ngah ih sen babah uh tajat rum taha. Mih lajak loong nga re nawa soon ean!’
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
“Erah thoih, o ih nga tiit ah chaat ano naririh et kap ha erah ih heh nok jong khoni hoon arah likhiik.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Jong khoni hoonha nok ah rang ah phaat, juung ah nuung, pong ah pong ih abah uh, babah uh tarungdatka, tumeah erah jong khoni hoonta.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
“Enoothong o mina ih nga tiit ah chaat ano takapka erah loong abah, thungko mina ih heh nok phisaang khoni hoon arah likhiik ang ah.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Rang ah phaat, juung ah nuung, pong ah pong ih kano, rungdat eah. Eno tumthan echoojih ang ah erah rungdat sa doh ah!”
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Jisu ih erah tiit loong ah thoonbaat rum kano, miloong ah rapne ih paatja rumta heh ih nyootta jengkhaap ah chaat rum ano ah.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Heh ah Hootthe nyootte loong likhiik tah angta; erah nang ih, chaan aphaan lam ih nyootsoot rumta.
