Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
Ko mirihy, hera ho zakaeñe.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Ami’ty fizakañe izakà’ areo ty anjakañe anahareo, naho ty fañaranañe añarana’ areo ro añaranañe ama’areo.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Akore te biribirie’o ty ahetse am-pihaino’ ondatio, fe tsy isa’o i boda am-pihaino’oy?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Akore ty anoa’o am’indatiy, ty hoe: Eo heike, hañifihako o ahetse am-pihaino’oo; te mone hehe ty boda am-pihaino’o ao?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Soamiatreke! Ahifiho añe hey o boda a’ maso’oo, izay irehe vaho hahafibiretse, hañifike i ahetse am-pihainon-drañe’oy.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Ko atolotse ami’ty amboa ty hena miavake, naho ko apoke aolon-dambo eo o hange’ areoo ke ho vazañe’e; hera hitolike handrimitse azo.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Mihalalia aman’Añahare, le ho tolorañe, mikodebea le hahaoniñe, mampikonkòña le hisokafañe;
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
amy te songa mahazo ze mihalaly, hahaisake ty mitsoeke; vaho ho sokafañe ty mitrehentreheñe.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
Ia ama’areo, naho ipaia’ ty ana’e mofo, ro hañomey aze vato?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Ke ihalalia’e fiañe, ro hanozoa’e mereñe?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Aa ndra te raty nahareo ro mahay mifampanjotso raha soa, sandrake t’i Rae’ areo andindìñe ao ro hanolotse i Arofo’e Soa amo mihalaly ama’eo.
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Aa ndra inoñ’ inoñe ty tea’ areo hanoe’ ondaty ama’areo, anò am’iereo. Fa izay t’i Hake naho ty tsaram-pitoky.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
Iziliho i làlambey maifitsey, fa mivañavaña ty lalambey naho laleke ty lalañe mb’am-piantoañe mb’eo vaho maro ty mimoake ao.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Mizìtse ty lalam-bey naho mikitìtse ty oloñoloñe mañity mb’an-kaveloñe mb’eo; Tsy ampeampe ty mahaoniñe aze.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
Itaò o mpitoky vìlañe miheo mb’ama’ areo am-bolon’ añondrio, te mone amboa romotse ty am-po ao.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
O sata’eo ro hahafohinañe iareo; potore’ ondaty am-patike hao ty valoboke? Ke amo farehetseo ty sakoañe?
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Hene mamoa voa soa ze hatae soa, naho fonga mamoa voa raty ty hatae mimontamontañe.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Tsy mete mamoa voa raty ty hatae soa, naho tsy lefe’ ty hatae raty ty hamoa voa soa.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Hene forototoeñe añ’afo ao ze hatae tsy mamoa voa soa,
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
aa le o voa’eo, toe o sata’eo, ty hahafohinañe iareo.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Amy te tsy ze fonga manao amako ty hoe: Talè, ro himoake amy fifehean-dikerañey, fa ze manao o satrin-dRaeko an-dindìñeo ty hizilike am-pifehean-dikerañey ao.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Amy andro zay maro ty hanao amako ty hoe: O Talè, Talè, tsy i tahina’oy hao ty nitokia’ay? naho i tahina’oy ty nañaria’ay kokolampa, mbore i tahina’oy ty nanoa’ay raha tsitantane maro?
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
F’ie hanoako ty hoe: Le lia’e tsy nifàntako nahareo, misitaha amako ty mpitolon-tsereke retia.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
Aa ze hene mahajanjiñe o volako rezao naho itoloña’e, ro razañeko amy t’indaty mahihitse nañoreñe anjomba an-damilamy.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Nikojojojoaha’ i orañey, naho nifofoha’ o tiokeo, f’ie tsy nirotsake, amy te lamilamy ty mananta’e.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
Ze mahajanjiñe o volakoo, fe tsy tarè’e, le hambañe amy t’indaty minèñe nañoren-traño am-paseñe.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Nilihitse i orañey, nitorotositse i sorotombakey, namaoke i trañoy i tiokey, naho nihotrake vaho havaràta ty fideboña’e.
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Ie nitsara i entañe zay t’Iesoà, le hene nilatsa amy fañoha’ey;
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
amy te an-kaozaram-bey i fitaroña’ey, tsy nanahake o androanavi’ iareoo.
