Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
“Hintte bolla pirddettonna mela harata bolla pirddofite.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Ays giikko, harata bolla hintte pirddeyssada hintte bolla pirddettana; hintte haratas makkidaban hinttew zaari makettana.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Ne ayfen de7iya tuussu daaneyssa be7onna ne ishaa ayfen de7iya buuriya ays be7ay?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Ne ayfen tuussi de7ishin ne ishaa ayfen de7iya buuriya kesso gaanaw waana dandda7ay?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Neno cubbuwaw, koyrottada ne ayfen de7iya tuussi daaneyssa kessa. Iyappe guye, ne ishaa ayfen de7iya buuriya kessanaw ne geeshsha xeellana.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
“Guye simmidi hinttena saxxonna mela geeshshabaa kanatas yeggofite. Bantta tohuwan yedhdhidi iissonna mela hintte al77o inquwa gudunthota sinthan yeggofite.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
“Woossite hinttew imettana, koyite hintte demmana, kare yidi xeegite hinttew dooyettana.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Woossiya oodeskka imettana, koyaa oodeskka benttana, kare yidi xeegiya oodeskka dooyettenna.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
“Hintte giddofe ba na7i uythi woossiko shuchchi immey oonee?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Woykko molo woossiko shooshi immey de7ii?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Yaatin hintte iita gidishe hintte naytas lo77obaa imo erikko, hintte salo aaway bana woosseyssatas lo77obaa waati darssidi immenee?
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Harati hinttew oothana mela hintte koyabaa ubbaa hintteka haratas oothite. Ays giikko, Muse higgeynne nabeti tamaarssey hayssa.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
“Xuuntha wulara gelite; ays giikko, dhayos efiya ogey wogga, wulaykka dalgga. Iyara geliya asaykka daro.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Shin de7uwakko efiya ogeynne wulay xuunthu; yaa geliya asaykka guutha.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
“Bolla baggara dorsse daanidi bantta gaathan suudhume gididi hintte giddo geliya worddanchcho nabetappe naagettite.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Hintte entta, entta ayfiyaappe erana; agunthafe woyney, kinchchoteppe laadey maxettenna.
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Hessa mela lo77o mithi ubbay lo77o ayfe ayfees; iita mithi iita ayfe ayfees.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Lo77o mithi iita ayfe ayfenna, qassi iita mithi lo77o ayfe ayfanaw dandda7enna.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Lo77o ayfe ayfonna mithi ubbay qanxettidi taman xuugettana.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Hessa gisho, hintte entta, entta ayfiyaan erana.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
“Salon de7iya ta aawa sheniya oothiya uray salo kawotethi gelanaappe attin coo tana ‘Godaw, Godaw’ giya ubbay salo kawotethi gelenna.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Pirdda gallas daroti, ‘Godaw, Godaw, ne sunthan tinbbite odibookko? Ne sunthan tuna ayyaanata kessibookko? Ne sunthan malaatata oothibookkoo?’ yaagana.
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
He wode taani, ‘Ta hinttena ubbarakka erikke, hinttee iita ootheyssati taappe haakkite’ yaagana.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
“Hiza, ha ta qaala si7idi oothiya oonikka ba keethaa shuchcha bolla keexida wozanaama asa mela.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Iray bukkis, di7oy di77is, carkkoyka carkkidi he keethaa sugis. Shin keethay shuchcha baaso bolla keexettida gisho kunddibeenna.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
Ha ta qaala si7idi oothonna oonikka ba keethaa shafe bolla keexida eeya uraa mela.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Iray bukkidi, di7oy di77idi, carkkoyka carkkidi, he keethaa sugin, he keethay kunddis; iya kunddethaykka wolqqaama” yaagis.
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Yesuusi ba oda onggida wode iya timirttey higge asttamaareta mela gidonna maatara gidiya gisho asay iya timirttiyan malaalettidosona.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
