Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
Inte bola pirdetonta mala hara asa bolla pirdofitte.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Inte pirdida mala inte bola pirdistana. Inte makkida mishara intes makistana.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Ne ayfen diza gita miththa beyonta dashe ne isha ayfen diza qeri bura aazas xelay?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Ne ayfen gita mith dishin ne isha “ane ta ne ayfeppe qeri buuryo kesays” ganas wana danda7ay?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Neno qodheppe qommon hanizayso kasistada ne ayfen diza gita miththa kesa gida hessafe kalada ne isha ayfen diza bura kesanas lo7otha xelandasa.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Be ton yedhonta malane simidi intena saxi dakerethonta mala anjetidaysa kanata sinthanine Worqa gudunthata sinthan yegopitte.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
wosite intes imistana, koyte inte demana kare qoxitte intes doyistana.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Wosidades wursos imistana koyza uray demana qoxizades karey doyistana.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
inte gidoppe isadenay uketh wosikko shuchu immiza aaway dandde?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
woykko mole wosikko shoshu imizadey dande?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Histin inte itata gidi utidi inte naytas lo7o miish immo erizayta gidikko inte salo away iza wosizaytas waanidi adhiza lo7o miish imane?
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Hessa gish hara assi intes othana mala inte koyzaysa mala intekka haratas othite. Musse wogayne nabeti hayssan kuuyetes.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
Xuntha pengera gelitte, dhaysana efiza oggey gita, pengeykka aho, daro asay he pengezara geles.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
deyos gathiza ogey gidiko xuntha, pengeykka xuntha, gelanaytikka guuthata xalala.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
istas garssa bagay sudhume /kana suyqqe/ mala giidi utidine dorssa ite mayidi inte gido gelid garssara oothiza wordo nabetappe naagetite.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
inte ista ista oothon erandista. Aguntha worappe woyney, qum7ude agunthafe etha ayfey maxetizee?
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Hessathokka lo7o mithi wuri lo7o ayfes iita mithika iita ayfe ayfees.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
lo7o mithi iita ayfe ayfanas danda7ontaysa mala iita mithi lo7o ayfe ayfanas danda7ena.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
lo7o ayfe ayfonta mithi wurikka qannxxistanane taman yegistana.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
hesssa gish inte ista ista ayfen erana.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
salon diza ta aawa shene polonta dishe tana ‘godo godo’ gizay wuri salo kawotethi gelena.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
he gelas daroti “godo godo nuni ne sunthan buro hananaysa yootibeykoni? ne sunthan daydanthi kesibeykoni? ne sunthan daro malata oothibeykoni?” gaana shin
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
he wode ta istas “ta intena mulekka erabeykke inte iitati taape haakite” gaada qoncera ta istas yootana.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
histikko hayssa ta qaala siyidi oothon peyshizadey ba keeth zaala bolla keexizade milatees.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Handzidze iray bukin haroykka gogides carkoyka carkides, keethaka sugides, shin zaala bolla keexetida gish kundibena.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
Haysa ta qaala siyidi oothonta uray gidiko ba keeth ace bolla keexxida eeya ura mala.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Handzidze iray bukin haroyka harotides, carkoyka carkides, he keethaka sugides keethayka iita kundethi kundides.
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Yesuusay tamarsi wursin asay iza timirtezan malaletides.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Gasoyka Musse wogga tamarsizayta mala gidonta izi godatethi diza asa mala tamarsida gishasa.
