Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
Nile ye deme, `that ye be not demed; for in what doom ye demen,
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
ye schulen be demed, and in what mesure ye meten, it schal be meten ayen to you.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
But what seest thou a litil mote in the iye of thi brother, and seest not a beem in thin owne iye?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Or hou seist thou to thi brothir, Brothir, suffre I schal do out a mote fro thin iye, and lo! a beem is in thin owne iye?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Ipocrite, `do thou out first the beem of thin iye, and thanne thou schalt se to do out the mote of the iye of thi brothir.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Nile ye yyue hooli thing to houndis, nethir caste ye youre margaritis bifore swyne, lest perauenture thei defoulen hem with her feet, and the houndis be turned, and al to-tere you.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Axe ye, and it schal be youun to you; seke ye, and ye schulen fynde; knocke ye, and it schal be openyd to you.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
For ech that axith, takith; and he that sekith, fyndith; and it schal be openyd to hym, that knockith.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
What man of you is, that if his sone axe hym breed, whethir he wole take hym a stoon?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Or if he axe fische, whether he wole take hym an edder?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Therfor if ye, whanne ye ben yuele men, kunnen yyue good yiftis to youre sones, hou myche more youre fadir that is in heuenes schal yyue good thingis to men that axen hym?
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Therfor alle thingis, what euere thingis ye wolen that men do to you, do ye to hem, for this is the lawe and the prophetis.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
Entre ye bi the streyt yate; for the yate that ledith to perdicioun is large, and the weie is broode, and there ben many that entren bi it.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Hou streit is the yate, and narwy the weye, that ledith to lijf, and ther ben fewe that fynden it.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
Be ye war of fals prophetis, that comen to you in clothingis of scheep, but withynneforth thei ben as wolues of raueyn;
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
of her fruytis ye schulen knowe hem. Whether men gaderen grapis of thornes, or figus of breris?
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
So euery good tre makith good fruytis; but an yuel tre makith yuel fruytis.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
A good tre may not make yuel fruytis, nethir an yuel tre make good fruytis.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Euery tre that makith not good fruyt, schal be kyt doun, and schal be cast in to the fier.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Therfor of her fruytis ye schulen knowe hem.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Not ech man that seith to me, Lord, Lord, schal entre in to the kyngdom of heuenes; but he that doith the wille of my fadir that is in heuenes, he schal entre in to the kyngdoom of heuenes.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Many schulen seie to me in that dai, Lord, Lord, whether we han not prophesied in thi name, and han caste out feendis in thi name, and han doon many vertues in thi name?
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
And thanne Y schal knouleche to hem, That Y knewe you neuere; departe awei fro me, ye that worchen wickidnesse.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
Therfor ech man that herith these my wordis, and doith hem, schal be maad lijk to a wise man, that hath bildid his hous on a stoon.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
And reyn felde doun, and flodis camen, and wyndis blewen, and russchiden `in to that hous; and it felde not doun, for it was foundun on a stoon.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
And euery man that herith these my wordis, and doith hem not, is lijk to a fool, that hath bildid his hous on grauel.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
And reyn cam doun, and floodis camen, and wyndis blewen, and thei hurliden ayen that hous; and it felde doun, and the fallyng doun therof was greet.
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
And it was doon, whanne Jhesus hadde endid these wordis, the puple wondride on his techyng;
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
for he tauyte hem, as he that hadde power, and not as the scribis `of hem, and the Farisees.
