< Matthæus 7 >

1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
Judge not, that ye be not iudged.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Eor with what iudgement ye iudge, ye shall be iudged, and with what measure ye mete, it shall be measured to you againe.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
And why seest thou the mote, that is in thy brothers eye, and perceiuest not the beame that is in thine owne eye?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Or howe sayest thou to thy brother, Suffer me to cast out the mote out of thine eye, and beholde, a beame is in thine owne eye?
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Hypocrite, first cast out that beame out of thine owne eye, and then shalt thou see clearely to cast out the mote out of thy brothers eye.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
Giue ye not that which is holy, to dogges, neither cast ye your pearles before swine, lest they treade them vnder their feete, and turning againe, all to rent you.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Aske, and it shall be giuen you: seeke, and ye shall finde: knocke, and it shall be opened vnto you.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
For whosoeuer asketh, receiueth: and he, that seeketh, findeth: and to him that knocketh, it shall be opened.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
For what man is there among you, which if his sonne aske him bread, woulde giue him a stone?
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Or if he aske fish, wil he giue him a serpent?
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
If ye then, which are euill, can giue to your children good giftes, howe much more shall your Father which is in heauen, giue good thinges to them that aske him?
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Therefore whatsoeuer ye woulde that men should doe to you, euen so doe ye to them: for this is the Lawe and the Prophets.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
Enter in at the streight gate: for it is the wide gate, and broade way that leadeth to destruction: and many there be which goe in thereat,
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Because the gate is streight, and the way narowe that leadeth vnto life, and fewe there be that finde it.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
Beware of false prophets, which come to you, in sheepes clothing, but inwardly they are rauening wolues.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Ye shall know them by their fruites. Doe men gather grapes of thornes? or figges of thistles?
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
So euery good tree bringeth foorth good fruite, and a corrupt tree bringeth forth euill fruite.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
A good tree can not bring forth euil fruite: neither can a corrupt tree bring forth good fruite.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
Euery tree that bringeth not forth good fruite, is hewen downe, and cast into the fire.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Therefore by their fruites ye shall knowe them.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Not euery one that sayeth vnto me, Lord, Lord, shall enter into the kingdome of heauen, but he that doeth my Fathers will which is in heauen.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Many will say to me in that day, Lord, Lord, haue we not by thy Name prophecied? and by thy name cast out deuils? and by thy name done many great workes?
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
And then will I professe to them, I neuer knewe you: depart from me, ye that worke iniquitie.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
Whosoeuer then heareth of mee these words, and doeth the same, I will liken him to a wise man, which hath builded his house on a rock:
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
And the raine fell, and the floods came, and the windes blewe, and beat vpon that house, and it fell not: for it was grounded on a rocke.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
But whosoeuer heareth these my wordes, and doeth them not, shall be likened vnto a foolish man, which hath builded his house vpon the sand:
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
And the raine fell, and the floods came, and the windes blewe, and beat vpon that house, and it fell, and the fall thereof was great.
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
And it came to passe, when Iesus had ended these wordes, the people were astonied at his doctrine.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
For he taught them as one hauing authoritie, and not as the Scribes.

< Matthæus 7 >