Matthæus 7
1 Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
Hlang te laitloek thil uh boeh, te daengah ni namamih lai n'tloek thil pawt eh.
2 og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.
Laitloeknah neh lai na tloek bangla namamih soah lai han tloek ni. Cungnueh neh na nueh uh te namamih taengah khaw han nueh ni.
3 Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?
Balae tih na manuca mik dongkah mikdaeng te na hmuh tih na mik kah thingboeng tah na hmat pawh?
4 Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.
Na manuca te balae tih, ‘Na mik kah mikdaeng ng'koeih sak,’ na ti eh. Na mik ah thingboeng om ta te.
5 Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
Hlangthai palat aw na mik khuikah thingboeng te lamhma la koeih dae. Te daengah ni na manuca mik kah mikdaeng koeih ham te phaeng na hmuh eh.
6 Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.
A cim te ui pae uh boeh, na laitha te ok hmaiah voei boeh. A kho neh a taelh uh phoeiah aka mael loh namamih vik a pawnsoem la ng'khueh ve.
7 Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Bih uh lamtah nangmih te m'paek bitni. Toem uh lamtah na hmuh uh bitni. Khoek uh lamtah nangmih ham ong uh bitni.
8 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Aka bih rhoek boeih loh a dang tih aka toem rhoek loh a hmuh, aka khoek rhoek khaw a ong pah ni.
9 Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?
Nangmih taengah mebang hlang nim aka om. A ca loh buh a hoe vaengah anih te lungto pae tang mahpawh.
10 Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?
Nga a hoe vaengah anih te rhul pae mahpawh.
11 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!
Nangmih a thae la aka om long pataeng, na ca rhoek te kutdoe then paek ham na ming uh atah, vaan kah na pa loh a taengah aka bih rhoek te hno then muep a paek ngai ni ta.
12 Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.
Te dongah hlang loh nangmih taengah saii sak ham na ngaih uh sarhui boeih te tah namamih long khaw amih ham saii pah van. Hetah olkhueng neh tonghma rhoek ol ni.
13 Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred, som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;
Vongka caek longah kun uh. Pocinah la aka khuen vongka tah ka tih longpuei khaw tampahyal mai. Te dongah te longah aka kun rhoek khaw muep om uh.
14 thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den
Hingnah la aka khuen vongka tah caek tih longpuei khaw thet. Te dongah te te aka hmu khaw a yool ni a om.
15 Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.
Laithae tonghma rhoek te ngaithuen uh. Amih loh nangmih taengah tu pho neh ha pai uh. Tedae a khuiah kutveet aka khueh uithang la om uh.
16 Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?
Amih te a thaih dongah kang na ming uh bitni. Hling lamloh misur, lota lamloh thaibu thaih a bit uh mai khaming.
17 Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.
Te dongah thing then boeih loh a thaih a then la thaii, tedae thing thae tah a thaih a thae la thaii.
18 Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
Thing then dongah a thaih thae cuen thai pawt tih, thing thae dongah a thaih then cuen bal pawh.
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
A thaih then aka thaii pawh thingkung boeih te a vung tih hmai khuila a voeih uh.
20 Altså skulle I kende dem af deres Frugter.
Te dongah amih te a thaih ah na ming uh mako.
21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
“Kai taengah Boeipa, Boeipa,’ aka ti boeih loh, vaan ram khuiah kun mahpawh. Tedae vaan kah a Pa kongaih aka saii rhoek ni a kun eh.
22 Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?
Tekah khohnin atah kai taengah, ‘Boeipa, Boeipa,’ na ming neh ka phong uh, na ming neh rhaithae ka haek uh moenih a? Na ming neh thaomnah khaw muep ka tak sak moenih a?’ a ti uh ni.
23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!
Te vaengah amih te, ‘Nangmih kan ming pawh, olaeknah aka saii rhoek te kai taeng lamloh mael uh,’ tila ka phong ni.
24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,
“Te dongah kai ol he a yaak tih aka saii boeih te tah hlang cueih la a thuidoek ni. Anih tah a im te lungpang soah a sak.
25 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.
Rhotui bo tih tuiva ha lo, khohli te hli tih tekah im te a palet. Tedae lungpang soah a sut dongah bung pawh.
26 Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,
Ka ol a yaak dae aka saii pawt boeih tah hlang ang nen ni a vai uh eh. Amih long tah laivin soah ni a im a sak.
27 og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
Rhotui bo tih tuili ha lo, hlipuei ha hli vaengah tekah im a daeng tih bung. Tekah a bungnah te tah a tloh la om coeng,” a ti nah.
28 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;
Jesuh loh ol a khah vaengah a thuituennah soah hlangping tah let uh.
29 thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Amih te amamih kah cadaek rhoek banglam pawt tih saithainah aka khueh kah bangla a thuituen.
