Matthæus 5
1 Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
Hagi Jisasi'ma hakare vea kevuma nezmageno'a, mago agonare mareri'ne. Anante'ma umanige'za, amage'ma nentaza disaipoli naga'mo'za Agrite e'naze.
2 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
Anante Agra agafa huno rempi hunezamino, amanage hu'ne,
3 "Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres.
Zamufama anterami'za avamupima manisaza vahe'mo'za, Anumzamofo asomura erigahaze. Na'ankure mona kumara zamagri kumare.
4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
Zamasu zampi mani'ne'samokizmia, Anumzamo'a asomu huzmantegahie. Na'ankure Agra zamazeri fru hugahie.
5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
Akohe'za nemanimokizmia Anumzamo'a asomu huzmantegahie. Na'ankure maka mopa zamisige'za erigahaze.
6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
Fatgo avu'avaku zamaganeteno, tinku zamesiaza nehazamokizmia Anumzamo'a asomu huzmantegahie. Na'ankure Agra zamagrira knare huzmantegahie.
7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
Vaheku'ma zamasunku hunezmantamokizmia Anumzamo'a asunku huzmantegahie. Na'ankure Anumzamo'a asuntgi zamantegahie.
8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
Zamagu'amo'ma agru hu'nesamo'za, Asomu erigahaze. Na'ankure zamagra Anumzana kegahaze.
9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
Ha'ma erifru nehazamo'za, asomu erigahaze. Na'ankure zamagrikura Anumzamofo mofavre hugahaze.
10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
Knare zamavuzmama nehanage'za hafra huzmantesamo'za, asomura erigahaze. Na'ankure mona kumamo'a zamagri'za segahie.
11 Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld.
Vahe'mo'ma huhaviza huneramanteno, kanonkeve neramino, maka hankromofo nanekea havige huno hugofi neramanteno, Nagriteku huno havigema huramantesimota, asomu erigahagahaze.
12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
Kaninkaha hutma muse hiho, na'ankure avamutami'mofo fenozana rama'a monafinka me'ne. Na'ankure korapara kasnampa vahera anahukna hu'za zamahe'naze.
13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
Tamagra ama'na mopare hage mani'naze. Hianagi ana hagemo'ma haga'ama omanesigeno'a, inanknahu huno hage'a ete erigahie? E'i mago knare'za hugara osiankino, atresnage'za vahe'mo'za zamagareti rehaviza hutregahaze.
14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules.
Tamagra ama mopamofo tavi mani'naze. Mago rankumamo agonare me'nesia rankumamo'a fra okigahie.
15 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset.
Vahe'mo'za ramu tavi rekru hu'za baketifina nontaze. Tavi ante azotare hantintenageno remasa nompina nehie.
16 Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
Anahu kante tavika'a atregeno, vahe'mokizmirera remsa hanige'za, knare kavu kvara nege'za, monafi mani'nea Negafana ra agi amigahaze.
17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
Tamagra kasegene, kasnampa vahe ke eri atreku e'ne hutma Nagrikura osiho. Nagra kasegene kasnampa ke eri atrenaku ome'noanki, eri knare hunaku e'noe.
18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.
Nagra tamagerafa hu'na neramasmue, monane mopane vaga'oreno me'nena, mago onensa avoma kasegefi me'nea zamo'a vagaore me'nenkeno, hakare zamo'a efore hugahie.
19 Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
Hagi iza'o ana kasegefinti mago rufutagino, rumofo rempi humino, ana hiho hanuno'a, agra ositfa mona kumapina manigahie. Hianagi mago vahe'mo'ma Anumzamofo kasegema amage nenteno, rempi vahe huzmisuno'a, mona kumapina henka ra agine vahe manigahie.
20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Na'ankure Nagra neramasmue, tamagri tamavu'tamavamo'ma fatgo huno kasegere ugagota hu'naza vahe'mofone, Farisi vahe'mokizmima, zamagatema oresiana, tamagra mona kumapina ovugahaze.
21 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen.
Tamagra ko antahi'naze, tamagehe'ima zamasmi'naza kea, Kagra mago vahera ahe ofrio, hagi iza'o vahe'ma ahe frisimo'a, keagare otigahie hu'ne.
22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Hianagi Nagra anage nehue, iza'o nefuma rimpa kna huntesimo'a, agra keagare otigahie. Aza'o mago nefuma huhaviza hunte'simofona, avare'za kanisolo kva vahete (Sanhedrin) vugahaze. Hagi iza'o neginagi ke nehie huno hanimofona, tusi'a tevefi avare tregahaze. (Geenna g1067)
23 Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
E'ina hu'negu, kagrama ofa ka'a erinka kre sramanavu itare'ma esunka, negafu'ma rimpa hegante nenia zanku antahisunka,
24 så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
ana kresramana vu itare ofa ka'a atrenka ete vunka, kotazana ana negafu'ene ome kasunke hutenka, henka ofaka'a eme amio.
25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
Hagi mago'mo naneke hugantenaku hanimofona karanka nevutna ame'ama hunka rimpa eri fru huo, aru kagrira kavreno ke refakohu vahete vanigeno, anante ke refakohu ne'mo'a kavreno kina kva ne'te vanigeno, hagi kagrira kasaga huno kina nompi katre'zanku, ana huo.
26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid.
Tamage hu'na kagrira negasamue, kagra anampintira atioramitfa hugahane, hagi agima ahegantesiama'a mizase varesunka henka kina nompintira atiramigahane.
27 I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.
Tamagra antahi'naze amanagema hu'nea kea, Tamagra ru vene, a'ene monko'zana osugahaze hu'ne.
28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
Hianagi Nagra neramasmue, aza'o mago a' negeno kesane hanimo'a, hago ana a'ene monko'za agu'afina hu'ne.
29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna g1067)
Tamaga kavurgamo kazeri kumipi katre'na, eri tagitinka mate vuo, na'ankure ru maka kavufa tevefi (hell) vu'zankura, mago kvufamo fanane hani'ana, knare hugahie. (Geenna g1067)
30 Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna g1067)
Kazantmaga'amo kumipi kavrentena, taga hunka matevu atro. Ru mika kavufamo tevefi vu'zankura mago kavufa atresanana, e'i knare'za hugahie. (Geenna g1067)
31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
Korapara anage huno avona krente'ne, Iza'o a' ama huntenaku hanuno'a, a' atre avonkre amino hu'ne.
32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
Ana hanigeno Nagra anage tamagrikura nehue, mago vahe'mo a' a'mo monko'za osu'nenigeno atre'siana, ana ne'mo'a ana ara huntesigeno monko'zana hugahie. Hanigeno iza'o, vemo'ma atre'nesia a'ma erisia ne'mo'a, monko'za hugahie.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
Mago'ene tamagra korapama, tamagehe'ima zamasmi'nea kea antahi'naze, Huvempa kea ha'ontagigahane. Hianagi Ra Anumzantera huvempa hu'nana kea eri knare huo hu'ne.
34 Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
Hianagi Nagra anage hu'na neramasmue, mona kumaku hunteta huvempa osiho, na'ankure Anumzamo nemania tra'e,
35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
mopa'mofonku hunteta huvempa osiho, na'ankure Agra agia nentea trare, hifi Jerusalegura osiho, na'ankure tusi'a kinimofo rankumare hu'ne. (Ais 66:1-2)
36 Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.
Kagra kasenire huntenka huvempa osuo, na'ankure kagra mago kazokara eri efeke osuge, haninkera osugahane.
37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
Hianagi kema hananana, izo hanunka, izo huo, i'oma hnunka i'o huo, mago'a amana kema agatereno hanuno'a, hankro'mofontegati eanke hugahie.
38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
Tamagra anagema hu'nea kea antahi'naze, Avu rupro hanimofona, agri enena avu rupro huo. Ave rutafri simofona, agri enena ave rutafrio hu'ne.
39 Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!
Hianagi mago'ene anage hu'na neramasmue, haviza huramante simofona, azeri havizana osiho. Hianagi iza'o tamaga kaziga kameragente'ma kahena, rukrehe hugeno, mago kaziga kameragente kaheno.
40 Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen!
Mago'mo'ma sioti ka'agu namio hanigenka, anakre kuka'ane amio.
41 Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil, da gå to med ham!
Iza'o kagri'ma tutu huno fenoni'a erinka, mago kilo mita vuo hanigenka, eriagaterenka tare kilo mita vuo.
42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.
Mago zanku kantahige simofona amne amio, erite'na kamisue huno kantahigena, i'o osuo.
43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
Tamagra antahi'nageno korapara anage hu'naze, Kagri tava'onte mani'nemofona kavesintetfa nehunka, ha' vahe ka'a krimpa hento hu'ne.
44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
Hianagi Nagra anage hu'na neramasmue, ha' vahetmia zamesizmantetfa nehuta, tamahesia vahera nunamu huzmanteho.
45 for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
E'inama hanuta monafi nemania Nafatamimofo mofavre manigahaze. Agra zagegu higeno, zagea knare vahete ene, havi vahetera neregeno, fatgo vahete'ene, fatgo osu vahete enena kora atregeno nerie.
46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme?
Na'ankure tamavesima antenia vahe'ma, tamavesi zamantenuta na'a mizama'a erigahaze? Tagra antahi'none, takesi zagoma eri vahe'mo'za anahu knara nehaze.
47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme?
Tamagrama nermafunke'za zamazeri so'e hanazana, na'a mago'a zana hugahaze? Megi'a vahe'mo'za zamagranena anahu kna nehaze.
48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
E'ina hu'negu tamagra monafi neramafa'ma fatgo huno agru hu'nea kna hutma fatgo hutma agru hiho huno zamasmi'ne.
