Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.
Tidlig neste morgen samlet alle øversteprestene og folkets ledere seg igjen. De bestemte at de ville forsøke å få Jesus henrettet.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
De bandt Jesus, førte han bort og overlot ham til Pilatus, som var romersk landshøvding.
3 Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Da Judas, han som hadde forrådt Jesus, så at de hadde dømt ham til døden, angret han på det han hadde gjort. Han gikk tilbake til øversteprestene og folkets ledere med de 30 sølvmyntene og sa:
4 "Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."
”Jeg har syndet, for jeg har forrådt et uskyldig menneske.””Jaha, og hva har det med oss å gjøre?” svarte de.”Det er vel ditt problem.”
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Da kastet Judas pengene på gulvet i templet og gikk bort og hengte seg.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."
Men øversteprestene samlet sammen pengene og sa:”Vi kan ikke legge dem i offerkisten, etter som Moseloven forbyr oss å ta imot penger som er betalt for et mord.”
7 Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Etter en lang diskusjon bestemte de seg i stedet for å kjøpe åkeren til en pottemaker, som etter dette er blitt brukt som gravplass for fremmede som dør under opphold i Jerusalem.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Det er derfor denne åkeren fortsatt blir kalt”Blodåkeren”.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Og gjennom dette ble det til virkelighet som Gud hadde forutsagt ved profeten Jeremia:”De tok de 30 sølvmyntene, den prisen som han ble verdsatt til av Israels folk,
10 og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."
og kjøpte åkeren av en pottemaker, slik som Herren ga meg befaling om.”
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."
Jesus ble nå stilt fram for Pilatus, den romerske landshøvdingen. Og Pilatus spurte ham:”Er du jødenes konge?” Jesus svarte:”Det er du selv som kaller meg dette.”
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Men da øversteprestene og folkets ledere begynte å anklage ham, sto Jesus helt taus.
13 Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"
”Hører du ikke det de anklager deg for?” undret Pilatus.
14 Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.
Men til stor forbauselse for landshøvdingen svarte ikke Jesus på et eneste spørsmål.
15 Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Ved påskehøytiden brukte alltid landshøvdingen å frigi en fange, hvem som helst som jødene ville ha fri.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Nettopp nå satt det en virkelig beryktet forbryter i fengslet. Han het Barabbas.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"
Da folket samlet seg utenfor huset til Pilatus denne morgenen, spurte han dem:”Hvem skal jeg slippe fri, Barabbas, eller Jesus som blir kalt Messias, den lovede kongen?”
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Pilatus visste nemlig inderlig vel at de religiøse lederne bare hadde overlatt Jesus til ham fordi de var misunnelige på ham.
19 Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."
Mens Pilatus satt på dommersetet, fikk han en beskjed fra kona si, som advarte ham:”La denne uskyldige mannen være i fred, for jeg har hatt noen fryktelige mareritt i natt for hans skyld.”
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.
Men øversteprestene og folkets ledere hadde overtalt folket til å kreve at Barabbas skulle bli satt fri og at Jesus skulle bli drept.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."
Da Pilatus for andre gangen spurte:”Hvem av disse to skal jeg slippe fri?” ropte folket:”Barabbas!”
22 Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"
”Hva skal jeg da gjøre med Jesus som blir kalt Messias?” undret Pilatus.”Få han spikret fast på et kors!” skrek de.
23 Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"
”Men hva ondt har han gjort?” spurte Pilatus. Da ropte de enda høyere:”Få ham spikret fast på et kors!”
24 Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"
Da Pilatus til slutt innså at ingenting hjalp, og at folket når som helst kunne sette i gang et oppløp, ba han om et fat med vann. Så vasket han hendene sine i påsyn av folkemassen og sa:”Jeg er uskyldig i denne mannens død. Ansvaret er deres!”
25 Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"
Folket skrek tilbake:”Vi og våre barn tar på oss ansvaret!”
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Da ga Pilatus etter og løslot Barabbas, men Jesus lot han piske og overlot ham etterpå til soldatene sine for at de skulle føre ham bort og spikre ham fast på korset.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
De romerske soldatene førte først Jesus til huset der landshøvdingen holdt til. Hele vaktstyrken ble kalt sammen.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
De tok klærne av Jesus, satte på ham en rød soldatkappe.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
Så laget de en krone av torner som de presset fast rundt hodet hans, og stakk en stav, som skulle forestille et kongespir, i høyre hånden hans og falt på kne og hånte han.”Leve jødenes konge!” ropte de.
30 Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.
De spyttet på ham og tok staven og slo ham i hodet.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Da de til slutt hadde blitt lei av å håne ham, tok de kappen av ham og kledde ham i hans egne klær og førte ham bort for å spikre ham fast på korset.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
På veien til stedet der henrettelsen skulle skje, støtte soldatene på en mann fra Kyréne, som het Simon. Han tvang de til å bære korset til Jesus.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",
Da de kom ut til stedet som ble kalt for Golgata, som betyr Hodeskallen,
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
ga soldatene vin som var blandet med galle til Jesus. Men da han merket hva det var ville han ikke drikke det.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."
Da de hadde spikret Jesus fast på korset, delte de klærne hans mellom seg ved loddtrekning.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Etterpå satte de seg ned for å holde vakt over ham.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."
Over hodet til Jesus hadde de satt opp en plakat for å vise hva han ble anklaget for, og teksten lød:”Dette er Jesus, jødenes konge”.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,
Sammen med Jesus ble også to forbrytere spikret faste på hvert sitt kors, en på hver side av han.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:
De som gikk forbi stedet der henrettelsen skjedde, hånte Jesus, ristet på hodet og sa:
40 "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"
”Var det ikke du som skulle rive ned templet og bygge det opp igjen på tre dager? Dersom du er Guds sønn, da hjelp deg selv og stig ned fra korset!”
41 "Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Øversteprestene, de skriftlærde og folkets ledere moret seg på hans bekostning.
42 "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.
”Han var god til å hjelpe andre”, sa de,”men seg selv kan han ikke hjelpe! Skulle han liksom være Israels konge? Ja, dersom han stiger ned fra korset, da skal vi tro på ham!
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."
Han stoler på Gud. Nå får Gud frelse ham og bevise at han elsker ham. Han har jo sagt at han er Guds sønn.”
44 Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
På samme måten ble han hånet av de to forbryterne som hadde blitt spikret fast på hvert sitt kors sammen med ham.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Da klokka var tolv, ble det plutselig mørkt over hele landet, og mørket varte helt fram til klokka tre.
46 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
Da klokka var omkring tre, ropte Jesus med kraftig stemme:”Eli, Eli, lema sabaktani?”, det betyr:”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forlatt meg?”
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."
Noen av dem som sto der misforsto ham og trodde at han ropte på Elia.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.
En av dem sprang raskt fram og fylte en svamp med sur vin, satte den på en pinne og holdt den opp så han kunne drikke.
49 Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."
Men de andre sa:”La ham være, så får vi se om Elia kommer og redder han.”
50 Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.
Men Jesus ropte på nytt med kraftig stemme og sluttet å puste.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Samtidig revnet forhenget som hang foran Det aller helligste rommet i templet, i to deler fra toppen og helt ned. Jorden ristet, og fjellgrunnen slo sprekker slik at
52 og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,
gravene åpnet seg, og mange døde menn og kvinner som tilhørte Gud, ble levende igjen.
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
De dro fra sine graver, og da Jesus hadde stått opp fra de døde, gikk de inn i Guds by, Jerusalem, og viste seg for mange.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."
Den romerske offiseren og soldatene som holdt vakt, ble fryktelig redde da de så jordskjelvet og alt som skjedde. De ropte:”Denne mannen var virkelig Guds sønn.”
55 Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Noen kvinner sto et lite stykke borte fra stedet der henrettelsen fant sted, og så alt som skjedde. Det var de kvinnene som hadde fulgt Jesus fra Galilea for å hjelpe ham.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Blant dem var Maria Magdalena og Maria som var mor til Jakob og Josef, og moren til Sebedeus sine sønner, som het Jakob og Johannes.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.
På kvelden kom Josef, en rik mann fra Arimatea, som også hadde blitt en disippel av Jesus.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Han gikk til Pilatus og ba om å få ta hånd om kroppen til Jesus. Pilatus ga befaling om at den skulle bli overlatt til ham.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde
Josef tok kroppen, svøpte den i rent lintøy
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
og la den i en grav, som han nylig hadde fått hogget ut i fjellet til seg selv. Så rullet han en stor stein foran inngangen til graven og dro fra stedet.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Både Maria Magdalena, og den andre Maria, ble værende igjen og satt i nærheten av graven.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Neste dag, som var hviledagen, kom øversteprestene og fariseerne til Pilatus
63 og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
og sa:”Vi har kommet i tanker om at denne løgneren en gang sa at han skulle bli levende igjen etter tre dager.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"
Gi derfor befaling om at graven blir bevoktet i tre dager, slik at disiplene ikke kommer og stjeler kroppen og etterpå sier til alle at han har stått opp fra de døde. For da vil vi få et enda større problem å hanskes med.”
65 Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"
Pilatus svarte:”Jeg skal gi dere vakter. Så kan dere bevokte graven så godt dere kan.”
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
De gikk av sted og forseglet graven og plasserte vakter for å beskytte den fra inngrep utenfra.
