Matthæus 24
1 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
Jesus el fahsr liki Tempul ac ke el som, mwet tumal lutlut elos tuku nu yorol ac srisrngi nu sel musaiyen lohm ke Tempul uh.
2 Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
Ac el fahk, “Aok, wo komtal in liye ma inge nukewa. Pwayena nga fahk nu suwos, wangin sie sin eot inge ac fah oan yen oan we uh — nufonna ac fah oeyuki.”
3 Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" (aiōn g165)
Ke Jesus el muta Fineol Olive, mwet tumal lutlut elos tuku nu yorol in lukma ac siyuk sel, “Fahkma nu sesr lah ma inge ac sikyak ngac, ac pia akilenyen tuku lom uh ac saflaiyen faclu.” (aiōn g165)
4 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!
Jesus el topuk ac fahk nu selos, “Liyekowosyang, tuh kowos in tia kiapweyukla sin kutena mwet.
5 Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
Mwet puspis ac mau tuku, su fahk mu elos kaskas inek, ac fahk, ‘Nga pa Messiah!’ Ac elos ac kiapwela mwet puspis.
6 Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.
Kowos ac fah lohng pusren mweun yen apkuran, ac pweng ke mweun yen loessula me, tusruktu nik kowos fosrnga. Ma inge ac nuna sikyak, tusruktu tia pa inge saflaiyen faclu.
7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
Mutanfahl ac fah tuyak lain mutanfahl, tokosrai ac fah lain sie sin sie. Ac fah oasr sracl lulap ac kusrusr in acn nukewa.
8 Men alt dette er Veernes Begyndelse.
Ma inge nukewa oana polo ngal se meet lun sie mutan su akola in isus.
9 Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
“Na mwet uh ac mau sruokkowosi ac eiskowosyang in akkeokye kowos nwe ke anwuki kowos. Mwet e nukewa ac fah srungakowos ke sripuk.
10 Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.
Mwet puspis ac fah fuhleak lulalfongi lalos ke pacl sacn; elos ac tukakunak sie sin sie, ac kwase sie sin sie.
11 Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.
Na mwet palu kikiap puspis ac fah sikyak ac kiapwela mwet puspis.
12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
Ke sripen ma koluk uh ac yokyokelik in acn nukewa, oru lungse lun mwet uh ac sriksrikeni.
13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
Tusruktu, kutena mwet su muteng nwe ke safla, el ac fah moul.
14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
Ac Pweng Wo inge ke Tokosrai uh ac fah lutiyuk fin faclu nufon in mwe loh nu sin mwet nukewa; na faclu fah safla.
15 Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
“Kowos ac fah liye Mwe Srungayuk Lulap ma mwet palu Daniel el tuh fahkak kac. Ma sruloala se inge ac fah tulokyak in acn mutal uh.” (El su rit kas inge, lela elan etu kalmac!)
16 da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;
“Na elos su muta Judea elos ac enenu in kaingla nu fineol uh.
17 den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
Sie mwet su muta fin mangon lohm sel uh elan tia sisla pacl in oatui ac eis kutena ma lal liki lohm sel uh.
18 og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!
Mwet se su muta in ima uh elan tia folokla in eis coat lal.
19 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Ac fah arulana koluk nu sin mutan su pitutu in pacl sac, ac mutan su tufahna isusla uh.
20 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat;
Pre nu sin God tuh kowos fah tia enenu in kaingla in pacl in mihsrisr, ku ke len Sabbath!
21 thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
Tuh mwe ongoiya in pacl sac ac fah arulana yohk liki kutena kain koluk ma sikyak oemeet me nwe misenge. Ac fah tia pac sikyak ouinge nwe tok.
22 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
Tusruktu God El akpuyela tari pisen len uh; El funu tia oru ouinge, lukun wangin mwet moulla. Tusruktu ke sripen mwet su El sulela, God El ac akpuyela len uh.
23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
“Na kutena mwet fin fahk nu suwos, ‘Liye! Messiah el a inge!’ Ku el fin fahk, ‘El a ingo!’ — nimet kowos lulalfongi.
24 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
Tuh Messiah kikiap ac mwet palu kikiap ac fah sikyak; elos ac fah oru ma usrnguk ac ma sakirik puspis in kiapwela mwet sulela lun God, elos fin ku.
25 Se, jeg har sagt eder det forud.
Lohng akwoye! Nga akkalemye ma inge nu suwos meet liki pacl ac sikyak.
26 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!
“Mwet fin fahk nu suwos, ‘Liye! El oasr yen mwesis ah!’ — nimet som nu we; ku, elos fin fahk, ‘Liye, el a wikla in lohm uh!’ — nimet kowos lulalfongi.
27 Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Tuh Wen nutin Mwet el ac tuku oana sarom uh su sarmelik apunla kusrao nufon, kutulap nwe roto.
28 Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.
“Kutena acn ma oasr mano misa we, won ma kang mano misa uh elos ac ueni we.
29 Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
“Ac tia paht tukun mwe ongoiya in len ingo, faht uh ac fah lohsrla, malem uh ac fah tia sifil kalem, itu uh fah putatla liki kusrao, ac ku su oan yen engyeng uh ac fah lisyukla liki acn selos.
30 Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
Na mwe akul lun Wen nutin Mwet ac fah sikme yen engyeng uh; ac mwet nukewa fin faclu ac fah tung ke elos liye Wen nutin Mwet el tuku inkusrao me fin pukunyeng uh ke ku ac wolana yohk lal.
31 Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
Pusren mwe ukuk lulap ac fah kasla, ac Wen nutin Mwet el fah supwalik lipufan lal nu fin faclu nufon, ac elos ac fah eisani mwet sulosolla lal liki acn nukewa faclu.
32 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
“Lela sak fig uh in luti kowos ke sie mwe luti. Ke pacl se lesak uh tufahna srunak sroa, na kowos etu lah pacl fol uh apkuran me.
33 Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
In luma sac pacna, ke kowos ac liye ma inge nukewa, kowos ac etu lah pacl uh apkuran me, akuranna mutauauk.
34 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete.
Pwayena nga fahk nu suwos, lah ma inge nukewa ac sikyak meet liki mwet ma moul in pacl se inge ac misa.
35 Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
Kusrao ac faclu ac fah wanginla, a kas luk ac fah tiana wanginla.
36 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
“Tusruktu, wangin mwet etu lah len sac ku ao sac ac tuku ngac — tia pac lipufan inkusrao, ku Wen. Papa mukefanna pa etu.
37 Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Pacl in tuku lun Wen nutin Mwet ac fah oana ke ma tuh sikyak in len lal Noah ah.
38 Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
Kutu len meet liki sronot sac, mwet uh mongo ac nim, mukul ac mutan orek payuk, nwe ke na len se ma Noah el sroang nu fin oak ah.
39 og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.
Elos tiana etu ke ma ac sikyak uh, nwe ke na sronot ah tuku, ac pahtkakunulosla. Ac fah ouinge pac ke pacl se Wen nutin Mwet el ac tuku uh.
40 Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
In pacl sacn, mukul luo ac tukeni orekma inima uh: sie ac fah utukla, ac sie ac mutana.
41 To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Mutan luo ac fah tukeni ilil flao ke sie mwe ilil: sie ac fah utukla, ac sie ac mutana.
42 Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.
Ke ma inge kowos tawi ac karinganang, mweyen kowos tia etu len se Leum lowos el ac tuku.
43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Funu sie mwet etu ke pacl sie mwet pisrapasr ac tuku nu lohm sel an, kalem lah el ac ngetnget na ac tia lela mwet pisrapasr sac in kunauselik lohm sel ac utyak.
44 Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
Ke ma inge, kowos pac, kowos enenu in akola pacl nukewa, mweyen Wen nutin Mwet el ac tuku ke sie ao ma kowos tia etu kac.
45 Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
“Na su sie mwet kulansap oaru ac lalmwetmet? El pa mwet se su leum lal el filiya in kol mwet kulansap wial, ac elan kitalos ke pacl fal uh.
46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
Fuka lupan insewowo lun mwet kulansap se inge leum lal el fin foloko nu lohm sel ac konauk lah el oru ma inge!
47 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Pwayena nga fahk nu suwos, leum sac el ac sang tuh mwet kulansap se inge in liyaung ma lal nukewa.
48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
Tusruktu, el fin mwet kulansap koluk se, el ac sifacna nunku sel mu leum se lal inge ac tia sa in foloko,
49 og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
na el ac mutawauk in uni mwet kulansap wial, ac mongo ac nimnim yurin mwet sruhi.
50 da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
Na leum lun mwet kulansap sac ac foloko ke len se ac ao se ma mwet kulansap sac tia etu kac.
51 og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Leum lal ac sang kai na upa nu sel, oana ma fal nu sin sie mwet wosounkas. Ingo el ac fah tung, keok ac ngalis inwihsel.
