< Matthæus 23 >

1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
Тоді Ісус промовив до народу та до своїх учнів:
2 På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
«На місці Мойсея сидять книжники та фарисеї.
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
Отже, робіть та слухайтесь усього, що вони вам кажуть, але не робіть їхніх вчинків, адже вони говорять одне, а роблять інше.
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
Вони в’яжуть важкі тягарі, які важко нести, і кладуть їх на плечі людей, але самі й пальцем не хочуть їх поворухнути.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
Вони роблять усі свої вчинки, щоб їх бачили люди: розширюють свої філактерії та збільшують китиці,
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
люблять почесні місця на бенкетах, перші місця в синагогах,
7 og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
привітання на ринках та щоб люди їх кликали: Равві!
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
Але ви не називайте себе Равві, бо Один у вас Равві, ви ж усі – брати.
9 Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
Не називайте [нікого] на землі своїм Отцем, бо лише Один у вас Отець – Той, Що на Небі.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
Також нікого не називайте Наставником, бо Один у вас Наставник – Христос.
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
Найбільший з вас нехай буде вам слугою.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
Бо хто підноситиме себе, той буде принижений, а хто себе принижуватиме, буде піднесений.
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
Горе вам, книжники та фарисеї, лицеміри, бо ви зачиняєте Царство Небесне перед людьми: самі не входите й тим, хто бажає ввійти, не дозволяєте.
14 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
Горе вам, книжники та фарисеї, лицеміри, бо ви поїдаєте доми вдів і лицемірно довго молитесь. За це отримаєте ще більшу кару.
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
Горе вам, книжники та фарисеї, лицеміри, бо ви подорожуєте морем та суходолом, щоб здобути хоча б одного наверненого; і коли це стається, робите його сином Геєни, вдвічі гіршим за вас. (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Горе вам, сліпі поводирі! Ви кажете: „Якщо хтось клянеться Храмом, то це нічого не значить, а якщо клянеться золотом Храму, то він зв’язаний присягою“.
17 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
Ви безумні та сліпі! Адже що більше: золото чи Храм, який освячує золото?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
І [ще ви кажете]: хто клянеться жертовником, це нічого не значить, а якщо клянеться даром, що на ньому, то він зв’язаний присягою.
19 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Сліпці! Що більше: дар чи жертовник, який освячує дар?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
Отже, хто клянеться жертовником, клянеться ним і тим, що на ньому.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
І хто клянеться Храмом, клянеться ним і Тим, Хто живе в ньому.
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
І хто клянеться небом, клянеться престолом Божим і Тим, Хто сидить на ньому.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Горе вам, книжники та фарисеї, лицеміри, бо ви даєте десятину з м’яти, кропу та тмину, але знехтували найважливішим у Законі: справедливістю, милістю та вірою. І це належить робити, і тим не нехтувати.
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Сліпі поводирі, що відціджуєте комара, а ковтаєте верблюда.
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Горе вам, книжники та фарисеї, лицеміри, бо ви очищуєте чашу та посуд ззовні, а всередині вони повні здирництва та ненажерливості.
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
Сліпий фарисею! Очисти спочатку чашу зсередини, щоб і ззовні вона стала чистою.
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
Горе вам, книжники та фарисеї, лицеміри, бо ви – як побілені гроби, які ззовні видаються гарними, а всередині повні кісток мерців та всякої нечистоти.
28 Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
Так і ви ззовні видаєтеся праведними людьми, а всередині повні лицемірства та беззаконня.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
Горе вам, книжники та фарисеї, лицеміри, бо ви будуєте гробниці пророкам, прикрашаєте пам’ятники праведникам
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
і кажете: „Якби ми жили за днів наших батьків, то не були б спільниками у крові пророків“.
31 Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
Цим ви свідчите, що ви є синами тих, що вбивали пророків.
32 Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
Сповніть же до кінця приклад ваших батьків.
33 I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? (Geenna g1067)
Змії, поріддя гадюче! Як ви зможете уникнути суду Геєни? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Ось тому Я посилаю до вас пророків, мудреців та книжників. Декого з них ви вб’єте та розіпнете, а декого з них ви будете бити у ваших синагогах та гнати з міста до міста.
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
І тому впаде на вас уся кров праведників, пролита на землі: від крові праведного Авеля до крові Захарії, сина Варахії, якого ви вбили між Храмом та жертовником.
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Істинно кажу вам: усе це прийде на цей рід.
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
О, Єрусалиме, Єрусалиме, що вбиваєш пророків і закидуєш камінням посланих до тебе! Скільки разів Я бажав зібрати твоїх дітей, як квочка збирає своїх курчат під крила, але ви не захотіли!
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Ось ваш дім залишається порожнім.
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
Бо кажу вам: віднині не побачите Мене, доки не скажете: „Благословенний Той, Хто йде в ім’я Господа!“»

< Matthæus 23 >