Matthæus 23
1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
Hanchu, Jisua'n mipuingei le a ruoisingei kôm chong a rila.
2 På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
“Balam minchupungei le Phariseengei hih Moses Balamngei rilminthârpu ngei ni ranga phal an ni.
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
Masikin itho ranga nangni an be murdi chu nin jômin nin jûi rang ani; Hannirese, an omchan chu jûi no roi, an misîr ngei hih an mang ngâi loi sikin.
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
Puok arik le apêl intak takngei an siema, mingei chunga an bâng ngâia, aniatachu, ha mingei sanna rangin an kutpârngei luo mang nuom ngâi mak ngei.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
An sintho murdi khom miriem mu rangin kêng an sin ngâi. An machalngei le an bânngei khitna hih Pathien chong miziek ngei hih en ta u, an inrol bâk na! An kâncholiinchuol minvona ngei khom hih en ta u, asei bâk na!
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
Ruolhoi thona muna munhoi tatakna ngei le synagog ngeia sukmun asa an ngên ngâia;
7 og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
Bazar mun ngeia min chubai an mûk le ‘Minchupu’ tia an koingei an minlut ngâia.
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
Nangni chu ‘Minchupu’ tiin koi ni tet no tunui, urêng korong nin nia, minchupu inkhat mang nin dôn sikin.
9 Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
Pilchung hin tute O, Pa, ti no roi, Pa inkhat mamang invâna nin dôn sikin.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
‘Ruoipu’ ti khomin koi ni no tunui. Messiah mang hih nin ruoipu ani sikin.
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
Nin lâia a roiinpuitak chu nin tîrlâm ani rang ani.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
Tutu a omlien kai chu chîn an ta, a omchîn kai chu minlutin om an tih.”
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
“Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Invân Rêngram inkhâr hah mingei nin khâr pea; nangni laka lût uol mak cheia mi a lût rang ngei khom nin khap ngâi.
14 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Meithâingei sum nin sâk pea, mi huongnân asôt zazan chubai nin tho ngâi; masikin nin dûk tuong rik uol ok atih!
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Mi inkhat insîrna rangin tuikhanglien le ram pumpui nin sir ngâia; a hong inletin chu ha mi hah nangni nêka bâknika dûkmuna se rangin nin tho ngâi! (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Nangni ruoipu mitcho, Tukhom Biekin dêna khomâkinsâm chu ite nâng ngâi maka; aniatachu tukhom Biekina rângkachak dêna khomakinsâm chu anângna aom.” Ti ngâi ngei nin chung arik.
17 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
Mitcho inmôlngei! Imo akâm aom uol, rângkachak mo aninônchu rângkachak inthieng Biekin hah mo?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
Mapêna Tukhom mâichâm dêna khomakinsâm chu ite anângna omaka, ania mâichâm chunga neinunpêk dêna khomakinsâm chu anângna aom, nin ti sa ngâi.
19 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Idôra mitcho nin ni! Imo akâmaom uol, neinunpêk minthieng ngâipu mâichâm ha mo, mo neinunpêk ha mo?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
Masikin tukhom mâichâm le a chunga neinunpêk aom murdi'n ânsâmdelsa ani.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
Tukhom Biekin dêna khomâkinsâm kaiin chu Biekin leh a sûnga Pathien om hah dênin ân sâm ania;
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
male tukhom invân dêna khomâkinsâm chu Pathien sukmun le a chunga insungpu dênin ân sâm ani.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Sâkruo avâng ngâi chimungei, lêngmesêr le sâkbakhêr tenah khom sômakhat nin pêk ngâia, hannirese, Balama akâm aom uol, dikna ngei le mulungjûrpuina le iemomna ngei jôm rangin chu lunghâng tho ngâi mak chei. Hi ngei hih nin jôm rang ani, adangngei khom mathân uol loiin.
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Ruoipu mitcho ngei! Nin tui nêkna thoihir chu nin rithît minsâia, ania saringsei chu nin movol ngâi ani.
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Nin kilât le nin mâirâng pêntieng nin minsâia, a sûngtieng chu, inrûksâkna le indînloi nân ai sip ani.
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
Pharisee mitcho ngei! Kilât sûngtieng hah minsâi bak ungla, hanchu apêntieng khom sâi sâng atih!
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
“Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Thân lung, nôtminvâra apêntieng chu en ahoi zata, hannirese, asûngtieng chu ru le ruok athûa sip angha nin ni.
28 Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
Ma anghan mitin mitmua pêntieng chu asa anghan nin inlanga, hannirese, nin sûngtieng chu asarotholna le sietnangeia sipmat nin ni.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
“Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Dêipungei thân nin sinsiama, midikngei riettit nân lungngei nin minvo ngâia;
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
male ei richibulngei om lâia han ei lei omsai nikhom senla, dêipungei thisen an musuok han chu inchel no ih, nin ti ngâi.
31 Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
Masikin Dêipungei lei that ngei richia mi nin ni ti nin minlang chak ani.
32 Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
Se ungla, nin richibulngeiin an lei phut hah minzoi roi.
Nangni murûlngei le murûl nâingei! Dûkmuna se ranga jêkmasatna renga inmo jôk thei rangin nin insabei? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Masikin nangni ki ril, nin kôm dêipungei, mivârngei, minchupungei juongtîr ka ta, an lâia senkhat chu that nin ta, senkhat chu jêmdel nin ta, senkhat chu synagog ngeia jêm nin ta, khopui ankhat renga khopui ankhata rujûlpai nin tih.
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
Masikin midiktak Abel thisen renga Biekin le mâichâm kâra Barakia nâipasal, theiloinaboi, Zakaria nin that thisen tena han, pilchunga midikngei thatna sika dûktuongna chu nin chunga la chul atih.
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Adiktakin nangni ki ril: ha mingei thatna sika dûktuongna ngei murdi chu atûna mingei chunga chul let atih.
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
“Jerusalem, Jerusalem! Dêipungei thata, Pathien'n no kôma thangthei a hongtîr ngei lung leh a dêng thatpu! Ârpuinu'n ate ngei a mantha nuoia ai opbûm ngâi anghan ni mingei anrêngin voizet mo ka bân nuoia opbûm rang ko bôka, hankhoma nuom mak che!
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Masikin nin Biekin hah mâkrakin, a korongin om atih.
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
Nangni ki ril, ‘Pumapa riminga hong chu Pathien'n satvur rese,’ nin ti mâka chu atûn renga ni mu nôk khâi no tunui a tia.”
