Matthæus 23
1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
IEJUJ ap kotin kaparok on pokon o japwilim a tounpadak kan,
2 På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
Majani; Jaunkawewe o Parijar akan kin mondi nan deun Mojej.
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
Ari, karoj me re indan komail, i me komail en wia o kapwaiada, a dor ale jaw ar wiawia kan; pwe irail kin indada, ap jota kapwaiada.
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
Re kin pira pena kapwa en wijik me toutou melel, ap kidan pon apar en aramaj, a irail jota men jairki jondin pa arail.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
O re kin kapwaiada ar wiawia kan karoj, pwe aramaj en ududial. Pwe irail kin kadalape ar kijin likau en kataman o kalaudela ni kailan ar likau.
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
Irail kin nonki mondi ni tapin tepel ni kamadip o, o leppandam nan jinakoke kan.
7 og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
O re kin mauki, aramaj en ranamau on irail nan deun net, o aramaj en wia kin ir Rapi, Rapi,
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
A komail der wonki, aramaj en wia kin komail Rapi, pwe me ta men omail Jaunpadak, a komail pirien pena.
9 Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
O komail der kaadaneki meamen jam nan jappa, pwe amen Jam omail, me kotikot nanlan.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
O komail der nonki, aramaj en wia kin komail jaumaj, pwe me ta men omail Jaumaj: Krijtuj.
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
A me lapalap re omail, en omail papa.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
Pwe me pan kajapwilada pein i, pan japwilidi, a me pan Kujapwilidi pein i, pan kajapwilada.
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
Juedi on komail jaunkawewe o Parijar akan, malaun komail! Komail kin ritinidi wein nanlan mon aramaj akan, pwe komail jota pan pedelon, a me men pedelon, komail jota kin mueid on.
14 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
Juedi on komail jaunkawewe o Parijar akan, malaun komail! Komail me nopur jan im en li odi kan ap liliajoj kapakap reirei. Omail kalokolok pan laud melel.
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
Juedi on komail jaunkawewe o Parijar akan, malaun komail! Komail kin pidipidaki jed o jap, pwen wiada projelit amen, a lao wialar, komail ap pan wia kin i toun pweleko amen, me jued jan komail. (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Juedi on komail jaunkalua majkun, komail me kin inda: Meamen kin kaukila im en kaudok, dene jota katepa, a me kin kaukila kold en im en kaudok, i me pun.
17 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
Komail pweipwei o majkun, pwe da me kajampwal ren kold de im en kaudok o, me kin kajarauiala kold?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
O meamen kin kaukila pei jaraui, dene jota katepa, a me kaukila mairon, me mi poa dene I me pun,
19 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Komail pweipwei o majkun, pwe da me kajampwal ren mairon de pei jaraui, me kin kajarauiala mairon?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
Ari, meamen kaukila pei jaraui, kin kaukila i o meakan, me mi poa.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
O meamen kaukila im en kaudok, kin kaukila i ianaki i me kotikot lole.
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
O me kaukila nanlan, kin kaukila mol en Kot o me kin kaipokedi on poa.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Juedi on komail jaunkawewe o Parijar akan, malaun komail! Komail kin maironki eijokkij eu en minje, o til, o kimel, ap jota injenoki kujoned en kapun kajampwal akan: Pun, o kadek, o pojon. Komail wiada mepukat, ap pil kapwaiada me tei kan!
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Jaunkalua majkun komail, me kin ijenoki kijin am enwel, ap katalala kamel!
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Juedi on komail jaunkawewe o Parijar akan, malaun komail! Pwe komail kin kamakelekel kajak o dal liki, a lol me dir en me re kuliada o me jued.
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
Parijar majkun koe, kamakelekele maj lol en kajak o dal akan, pwe pali liki en pil makelekeleda!
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
Juedi on komail jaunkawewe o Parijar akan, malaun komail! Komail rajon joujou kan, me jementen, me kin janjal kajelel, a lole me dir en ti en me melar akan o jow en jaut karoj.
28 Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
I duen komail, me janjal pun mon aramaj, a lole komail me dir en malaun o japun.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
Juedi on komail jaunkawewe o Parijar akan, malaun komail! Pwe komail kin apapwali joujou en jaukop akan o kapwataki joujou en me pun kan.
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
Ap inda: Ma kit mia ni muein jam atail akan, kit jota pan ian irail kamela jaukop akan.
31 Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
Ari, pein komail kin kadede, me komail nain me kamelar jaukop akan.
32 Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
A komail kaunjokala wiawia en jam omail akan!
Komail jerpent o wan oter akan! Pala komail pan piti jan kadeik en nan pweleko? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Kilan, i me I kadara don komail jaukop akai, o me lolekon kai, o jaunkawewe kai; a akai irail, me komail pan kamela, o kalopuela, o akai komail pan kaloke nan omail jinakoke kan, o komail pan paki irail jan nan eu kanim on nan eu.
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
Pwen kapokon on komail nta makelekel karoj, me kapwilipwilidier nan jappa jan ntan Apel pun kokodo lei ntan Jakariaj, nain Parakiaj, me komail kamelar nan pun en im en kaudok o pei jaraui.
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Melel I indai on komail, mepukat pan pwai on di wet.
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
O Ierujalem, Ierujalem, me kin kamela jaukop akan o kate me pakadara don uk kan; pan pak toto. me I pan kapokon pena noumail akan, duen litok kin kompwal pena na purok kan pan pa a, a komail kan.
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Kilan, im omail pan tanla.
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
Pwe I indai on komail, komail jolar pan kilan ia jan ni anjau wet, lao komail pan inda: Meid iajanai, me kotido ni mar en Kaun o!
