< Matthæus 23 >

1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
Kuleka ite auligilye ne antu neamanyisigwa ahwe,
2 På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
''Iaandeki neamafalisayo ikaie ituntu lang'wa Musa.
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
Kehi neakumuila kituma, itumi kunu mezeagoza. Kuita muteke kituma intendo yao, kunsoko neanso elunga imakani neshaituma.
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
Itai etunga meligo melito neanso hange mekaku humehenha, hange eahensha iantu mumeenga ao. Kuite neanso shaehugeela ata ninino kukenha.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
Inlendo yao yehi, ituma nsoko agozwe neantu. Kunsoko neanso igalipya imasandeko ao nukongeelya ukuulu nua upendi wang'wenda ao.
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
Neanso ilowa kikie muianza yakikulya muumalagone mumatuntu akakulya mukate amumasinagogi,
7 og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
nuhulamushigwa kukulyo nkani yakusoko, nukulang'wa, ''Amanyisi'' ne antu.
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
Kuite unye singainonee kitangwa''Miamanyisi'' Kunsoko muukete umumanyisi ung'wi, hange unye meehi mekiluna.
9 Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
Muleke kuuitanga muntu wehi apa mihe kena Tata wanyu, kunsoko mukete Tata wang'wi alua, nung'wenso ukole hilunde.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
Hange muleke kitangwa ''amanyisi'' kunsoko mukete umumanyisi ung'wi duu, inge Kristo.
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
Inge numukulu mulalanyu ukutala mutumi wanyu.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
Wehi nukihumbula ukusimigwa, hange wehi nukisimya ukuhumbulwa.
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
Kuite ukea wanyu aandeki nea mafalisayo, ateele! mukua lugaile iantu utemi nuakilunde. Nunyenyeshamuhumile kingela, shamuagombilye neakingela hutende ite.
14 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
Ukae wanyu aandeki neafalisayo, ateele! Mukuputa itumbe labahali nukumutenda umuntu ung'wi wahuele kuaya nemukumanyisa. hangi nuekatenda anga unyenye, mukumulenda kabiili muntu nue [kumoto] jehanamu anga uu uuyenye nemile. (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Ukae wanyu atongeeli nea poku, unye nemilunga, wehi nuelapa kitekeelo, singa kentu. Kuite nuelapa kilapo la zahabu ni lekeelo, ukulungwa nekelapokakwe.
17 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
Unye apoku meapungu, nekeule nekekulu kukelakeuya, zahabune angwi itekeelo neliikilwe wakufu nezahabu kung'wi Tunda?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
Hange, wehi nukulapa kuzahabu, singa kentu. Inge nukulapa kisongelyo nelekole mung'waakwe, utungilwa nuulapi wakwe.
19 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Unye antu nemeapoku, nekeule nekekulu kukele ikiunya isongeelyona ang'wi adhabu neekwa wakufu imasongeilyo nepumigwa kung'wi Tunda?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
Kuite, nuanso nuelopa kuzahabu wilapa kunelanso nukumaintu ehe nahole kung'wa akwe.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
Nung'wenso nuelapa mitekeelo, wilapa kunelanso kung'wenso nuekili akwe.
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
Nung'wenso nuelapa kiluunde, wilapa pituntu la utemi ne lang'wi Tunda nukung'wenso nuikie mung'wanso.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Ukae wanyu, aandeki neafalisayo, ateele! kunsoko mukupunya ezaka kubizali, mnaanaa nechicha, kuita mukuleka imakani nemalito milego -tai ukende, nuuhueli. Kuite aya yemunonee kutula mutumile, hange singa kumaleka nemangiza muhile kumitumela.
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Unye atongeeli nemeapoku, nemukusuza umududu numuniino kuite mukuimela ingamia!
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Ukae wanyu, andeki neafalisayo, miateele! Kunsoko mukoja ikole kunzi ne sahani kuhunzi, kuite kunzi izue uubi hange kulile anga upolo.
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
Unye aaafalisa nemiapoku, oji hanza ikole mukati ne mukati a sahani, nsoko inkika na kunzi etule nza nenyenso gaa.
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
Ukae wanyi, aandeke neafalisayo, meateele! kunsoko mukimpyana niibeela napakilwe ukenke, kunzi igela maza, kuite mukati izue imakupa naashi hange kela kentu neke bii.
28 Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
Uulukuli, nunye kunzi migee kena miaza ntongeele aantu, kuite kunzi mizue uteele nuubi.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
Ukae wanyu, aandeki neafalisayo, meateele! kunsoko mukuzenga iibiila na anyakidagu nukupambe iibiila yao awa nea tai.
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
Unye milunga, anga aekikie mumahiku a tata itu, shanga aezekipalung'wi nao kuhunula usakami nuanya kidagu.
31 Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
Kuite mukihenga unyenye kena unye miana ao awa nae abulagile ianyakidagu.
32 Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
Hange unyenye mukupikeelya kizulya pang'wanso niinonee umulandu nua Tata anyu.
33 I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? (Geenna g1067)
Unye nzoka, akete vipilibao, muuekile ule uulamuli nuakujehanamu? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Kuite, goza, kuatuma kitalanyu ianyakidagu, antuneakuligwa, neaandeki, Ang'wi ao mukuabulaga nukuaja. Ang'wiao mukuakua mumasinagogi anyu nukuazunsa nukupuma makesale king'wi sunga numuya.
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
Upumeli kena kung'wa anyu ukupumela usakami wehi nua tai nauhunuwe mihe, kaziilya isakamiang'wa Habili nua tai sunga isakani niya Zakalia ung'waa Balaki, nae mumubulabile patakatifu nepa kezindaalo.
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Tai, kumuila, imakani aya ehi akuupata uwileli uwu.
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Yerusalemu, Yerusalemu, uewe nukeze abulaga ianyakidagu nukuakua namagwe awa neatumilwe kung'wa ako! Nkua inga kumilingeela iang'enya ako palung'wi anga enkuku nilingeela iana akwe mumanana akwe, kuite singa wikagomba!
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Goza ito lako lasaga nuula.
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
Nunee kuila, kandeelya, itungo lele nukulongoleka singa umona, sunga nuekalunga, “Ukembetilwe nuanso nuzile kulina nela Mukulu.”

< Matthæus 23 >