Matthæus 23
1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
Siis Jeesus kõneles rahvahulgale ja oma jüngritele:
2 På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
„Vaimulikud õpetajad ja variserid kui Moosese seaduse tõlgendajad on vastutavad,
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
nii et kuuletuge neile ja tehke kõike, mida nad teid käsivad. Kuid ärge tehke selle järgi, mida nad teevad, sest nad ei täida seda, mida nad õpetavad.
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
Nad seovad kokku raskeid koormaid ja asetavad need inimeste õlgadele, kuid ise ei liiguta nad sõrmeotsagi, et neid aidata.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
Kõike, mida nad teevad, teevad nad selleks, et neid märgataks. Nad teevad endale kandmiseks suured palvekarbid ja pikad tutid oma rõivaste külge.
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
Nad armastavad aukohti pidusöökidel ja parimaid kohti sünagoogides.
7 og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
Neile meeldib, kui neid tervitatakse turuplatsil lugupidavalt ja kui inimesed ütlevad neile „Rabi“.
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
Ärge laske inimestel öelda endale „Rabi“. Ainult üks on teie Ülemõpetaja ja teie kõik olete vennad.
9 Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
Ärge nimetage siin maa peal kedagi tiitliga „Isa“. Ainult üks on teie Isa, kes on taevas.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
Ärge laske inimestel öelda teile „Õpetaja“. Ainult üks on teie Õpetaja − Messias.
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
Tähtsaim teie hulgas on teie teenija.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
Need, kes ennast ise tähtsaks teevad, alandatakse, ja need, kes ennast ise alandavad, tehakse tähtsaks.
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
Aga missugune häda on teile tulemas, vaimulikud õpetajad ja variserid, te silmakirjatsejad! Te lööte inimeste nina ees taevariigi ukse kinni. Ise te sinna sisse ei lähe, kuid ei lase sinna ka kedagi teist, kes üritab sisse minna.
14 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
Missugune häda on teile tulemas, vaimulikud õpetajad ja variserid, te silmakirjatsejad! Sest te rändate läbi maa ja mere, et ühtainust hinge pöörata, ja kui te sellega hakkama saate, teete temast kaks korda hullema pimeduse poja, kui te ise olete. (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Missugune häda on tulemas teile, kes te ütlete: „Kui sa vannud templi nimel, siis ei lähe see arvesse, aga kui sa vannud templi kulla nimel, siis pead oma vannet pidama.“Kui rumalad ja pimedad te olete!
17 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
Mis on tähtsam, kas kuld või tempel, mis muudab kulla pühaks?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
Te ütlete: „Kui sa vannud altari nimel, siis ei lähe see arvesse, aga kui sa vannud ohvri nimel, mis on altari peal, siis pead oma vannet pidama.“
19 I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Kui pimedad te olete! Mis on tähtsam, kas ohver või altar, mis muudab ohvri pühaks?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
Kui te vannute altari nimel, vannute selle nimel ja kõige nimel, mis selle peal on.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
Kui vannute templi nimel, vannute selle nimel ja kõigi nimel, kes selles elavad.
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
Kui vannute taeva nimel, vannute Jumala trooni nimel ja selle nimel, kes seal istub.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Missugune häda on teile tulemas, vaimulikud õpetajad ja variserid, te silmakirjatsejad! Te maksate kümnist mündist, aniisist ja vürtsköömnest, kuid jätate unarusse seaduse elutähtsad osad − heategemise, halastuse, usu. Jah, kümnist tuleb maksta, kuid neid teisi asju ei tohi unustada.
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Te pimedad teejuhid, te kurnate seda, mida joote, et hoida eemal kärbes, kuid siis neelate alla kaameli!
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Missugune häda on teile tulemas, vaimulikud õpetajad ja variserid, te silmakirjatsejad! Te puhastate karikat ja vaagnat väljastpoolt, kuid seestpoolt olete täis ahnust ja isekust.
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
Te pimedad variserid! Puhastage kõigepealt karika ja vaagna sisemus, nii et need saaks ka väljastpoolt puhtaks.
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
Missugune häda on teile tulemas, vaimulikud õpetajad ja variserid, te silmakirjatsejad! Te olete nagu lubjaga võõbatud hauakoopad, mis näevad väljast head välja, kuid seest on täis luukeresid ja igasugust kõdu.
28 Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
Te olete täpselt samasugused. Väljastpoolt paistate te teistele head inimesed, kuid seesmiselt olete täis silmakirjalikkust ja nurjatust.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
Missugune häda on teile tulemas, vaimulikud õpetajad ja variserid, te silmakirjatsejad! Te ehitate hauakambreid prohvetite mälestusmärkideks ja kaunistate heade inimeste hauakääpaid
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
ning ütlete: „Kui me oleks esivanemate ajal elanud, ei oleks me nendega prohvetite vere valamisel ühinenud.“
31 Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
Aga seda öeldes tunnistate te iseenda vastu, tõestades, et kuulute nende hulka, kes on tapnud prohveteid!
32 Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
Nii et jätkake seda − lõpetage see kõik oma esiisade meetodeid kasutades!
Te maod, te rästikute sigitis, kuidas te pääsete hukka mõistvast kohtust? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Sellepärast läkitan ma teie juurde prohveteid, tarku mehi ja õpetajaid. Mõned neist te tapate, mõned neist lööte risti ning mõnda neist te piitsutate sünagoogides, ajades neid taga linnast linna.
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
Selle tagajärjel peetakse teid vastutavaks kõigi heade inimeste vere eest, mis on maa peal valatud − Abelist, kes tegi seda, mis on õige, kuni Sakarja poja Berekjani, kelle te tapsite templi ja altari vahel.
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Ma ütlen teile, kõige selle tagajärjed langevad sellele põlvkonnale.
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Jeruusalemm, Jeruusalemm, sina, kes sa tapad prohvetid ja viskad kividega surnuks need, kes on sinu juurde läkitatud! Nii sageli olen soovinud koguda su lapsi nagu kanaema kogub oma pojad tiibade alla, aga te ei ole lasknud mul seda teha.
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Vaadake nüüd − teie koda jäetakse maha, täiesti tühjaks.
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
Ma ütlen teile seda: te ei näe mind enne, kui ütlete: „Õnnistatud on see, kes tuleb Issanda nimel.““
