Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
Yesu na abheigisibhwa bhaye nibhakinga yei na Yerusalemu nibhagenda okukinga Bhetifage, kuchima cha Mijeituni, nio Yesu namala nabhatuma abheigisibhwa bhabhili, nabhabhwila ati,
2 "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
“Mugende muchijiji echo echilubhila, mchali kubhusha mwanya omusanga insikiri isibhikilwe ao na akana kayo. Mujisulumule na mujilete kwanye.
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."
Labha omunu wona wona akabhabhusha chona chona ingulu yo musango ogwo, mwaike ati, 'Omukama kajenda,' na omunuyo obhutabhusha mwanya kabhayana omwanya muje najo.”
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Ligambo linu lyejile lwa kutyo lyaikilwe okulabha ku mulagi, Ni bhusibhusi likumile. Lwakutyo aikile ati,
5 "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."
Bhabhwile abhaasha bha Sayuni, Lola, Omukama wao kaja kwimwe, Ekeyishe na alinyile insikiri, eye chinyara chilume, echinyara ch ilela.
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
Nibheya abheigisibhwa nibhagenda nibhakola kutyo Yesu abhalagiliye.
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.
Nibhaleta insikiri na omwana gwayo, nibhanja emyenda jebhwe kumigongo ja jinsikiri, Yesu neyanjako.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.
Abhanu bafu nibhanja emyenda jebhwe munjila, abhandi nibhatema amatabhi ga mati no kuganja munjila.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"
Abhanu bhanu bhaliga bhatandikile na bhanu bhaliga nibhasoka inyuma nibhasekana nibhaika ati Hosana ku mwana wa Daudi! Ayanilwe amabhando ejile kwisina lyo Omukama. Hosana abhe ingulu muno!
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"
Yesu ejile akinga Yerusalemu, echikale chona nichitinyuka nichaika ati Unu niga?
11 Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."
“Liijo lya abhanu nilisubhya ati, “Unu ni Yesu Omulagi, okusoka Nazareti ya Galilaya.”
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Yesu namala nengila muyekalu lya Nyamuanga. Nabhabhilimya bhasokemo bhona bhanu bhaliga nibhagusha nokugula ebhinu muyekalu. Nagalamula jimeja ja bhanu bhaingyaga jimpilya ne bhitebhe bhya abhagusha bha jinjibha.
13 Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."
Nabhabhwila ati, “Jandikilwe”, 'Inyumba yani ilitogwa Inyumba ya lisabhwa,' nawe emwe mwaikolele kubha 'eyata lya bhefi'”
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Nio abhalema na abhaofu nibhamulubha mwiyekalu, omwene nabhaosha.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:
Nawe abhakulu bha abhagabhisi na abhandiki bhejile bhalola ebhilugusho ebhyo akolele, na bhejile bhongwa abhana nibhayoganila mwiyekalu nibhaikaga ati, “Hosana ku Mwana wa Daudi,” nibhagwatwa nebhinyiga.
16 "Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"
Nibhamubhwila ati, “Oungwa chinu echaikwa na abhanu bhanu?” Yesu nabhabhwila ati, “Yee! Mbe nawe muchaliga kusoma, okusoka muminwa ja abhana na abhana abhalela wanu abhanena galimo amakumusho ganu gengene.”
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Neya Yesu nabhasiga nagenda Betaniya anja yo omusi namama eyo.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.
Ao aliganasubha muchikale katondo, aliga alinomweko.
19 Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Mbe nalola liti elyo mtini kungego ya injila. Nalijako, nawe atabhweneko chinu chonachona tali amabhabhi genyele. Nalibhwila ati, “Utasubha kutwasha amatwasho lindi.” Akatungu akwako litini elyo nilyuma. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"
Abheigibhwa bhejile bhalola kutyo nibhalugula nokwaika ati, “Jabha kutiki okukingila omutini gume lugendo lumwi?”
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Yesu nabhasubhya kwokubhabhwila ati, “Ni chimali enibhabhwila ati, labha mkabha muli nelikilisha mtali na wasiwasi, mutalikola linu lyakolekana ku mutini ogwo ela, nawe mulibhwila nolwo echima echo, 'nugegwe na ulaswe munyanja,' na elikolekana.
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."
Lyonalyona elyo mulisabhwa, enu mwikilisishe, omulamila.”
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
Yesu ejile akakinga mwiyekalu, abhakulu bha abhagabhisi na abhakaruka bha imbaga nibhamujako ao aliga neigisha nibhamubhusha ati, “Oukola amagambo ganu kwa bhutolo bhwa namunaki?”
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Yesu nabhasubhya nokubhabhusha ati, “Anyona enibhabhusha libhusho limwi, labha mkambwila, anyona omwomwo enibhabhwila enikola amagambo ganu kwa bhutuloki.
25 Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
“Ubhubhatijo bhwa Yoana bhwasokele aki, mulwire amo kubhana bhanu?” Nibhabhushanya abhene kwa bhene, nibhaika, “chikaika ati bhwasokele mulwire, kaja okuchibhwila ati kubhaki mutamwikilisishe?
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."
Nawe chikaika ati bhwasokele kubhana bhanu, mbe chubhaye abhanu kulwokubha bhona bhanu abhalola nkanikwo Yoana ni mulagi.”
27 Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Ni bhamala nibhamusubhya Yesu nibhaika ati, “Chitakumenya.” Omwene on nabhasubhya ati, “Nolwo anye ona nitabhabhwila amanaga ganu enikolela amagambo ganu.”
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!
“Nawe omwiganilisha kutiki? Aliga alio omunu umwi ali nabhana bhabhili. Mbe nagenda kuwokwamba namubhwila ati, 'Mwana wani, lelo genda ukole emilimu mwisambu lye emijabhibhu.'”'Omwana waye namusubhya ati,
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
'Nitakujayo.' Nawe namala naindula omwoyo gwaye nagenda.
30 Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
Omunu oyo nagenda ku mwana wakabhili namubhwila lwakutyo abhwiliye owo kwamba. Unu namubhwila ati, 'Enigenda, lata,' nawe atagendele.
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.
“Mbe niga Unu akolele ejo esemwene aliga nenda.” Nibhasubya ati, “Omwana wo kwamba.” Yesu nabhabhwila ati, “Enibhabhwila echimali abhatobhesha bha ligoti na abhasimbe bha mubhilabho bhalibhelabhila okwingila mubhukama bhwa Nyamuanga.
32 Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.
Kulwokubha Yoana ejile kunjila igololokele, nawe mutamwikilisishe, ka abhatobhesha bha ligoti na abhasimbe bha mubhilabho nibhamwikilisha. Emwe mwejile mwalola echo kutyo, nimusingwa okuta ebhibhi koleleki mumwikilishe.
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
Mbe mutegeleshe echijejekanyo echindi. Aliga aliwo omunu ali na lisambu enene. Aliga ayambile emijabhibhu, asingilisishe olugo, ateyemo na litwangilo lyokukamulila idivai, ombakilemo no olugujo lwa abhalindi na alikodesishe lisambu kubhanu bhanu abhalyangalila. Namala nasokao nagenda muchalo chindi.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.
Akatungu akokunogola amatwasho get emijabhibhu kejile kakinga, nabhatuma abhakosi bhandi kubhalimi bhe emijabhibhu koleleki bhamugegele amatwasho gaye.
35 Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
Nawe abhalimi bhe emijabhibhu nibhabhagega abhakosi bhaye, nibhamubhuma oumwi webhwe, oumwi nibhamwita no oundi nibhamulasa na amabhui.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.
Olugendo lundi, nasubha okutuma abhakosi bhandi bhafu okukila abhokwamba, nawe abhalimi bhe emijabhibhu nibhabhakolela amabhibhi lwa bhaliya.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
Nio neya nalamula natuma omwana waye, naika ati, 'Abhamuyana echibhalo omwana wani.'
38 Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!
Nawe bhejile bhamulola omusigaji oyo, nibhaikana ati, 'Unu niwe kalya omwandu, Muje chimwite chigege omwandu.'
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.
Kulwejo nibhamugega, nibhamulasa anja ya lisambu lye emijabhibhu nibhamwita.
40 Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"
Mbe enibhusha, Kanye esambu elye mijabhibhu alibha aja, alibhakolela abhalimi abho?”
41 De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."
Nibhamubhwila ati, “alibhasingalisha abhanyamuke abho kwa lisungu enene, akamala natisha lisambu kubhalimi abhandi abhe emijabhibhu, bhanu bhalibha a nibhaliila emijabhibhu akatungu kokuisha.”
42 Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Mbe Yesu nabhabhwila ati, “Mutasomele Amandiko amelu, 'libhui linu bhalemele abhombaki nilibha ebhui enene elyo omusingi. Linu lyasokele ku Mukama, na elilugusha ameso geswe?”
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
Kulwejo enibhabhwila kutiya, Obhukama bhwa Mungu bhuligegwa okusoka kwemwe nibhayabhwa liyanga linu elimenya amatwasho go obhukama obhwo.
44 Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Wona wona unu kagwa kwibhui elyo kabhutuka mabhala bhala.”
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Mbe abhakulu bha abhagabhisi na abhafarisayo bhejile bhongwa ebhijejekanyo bhaye, ni bheyungwa ati kalomelela abhene.
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
Nawe ao bhendelaga okumugwata, bhobhayaga liijo lya abhanu, kulwokubha abhanu bhamulolaga kuti ni mulagi.
