Matthæus 14
1 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
DOKAN nanmarki Erodej roner duen wiawia en Iejuj.
2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
Ap majani on japwilim a ladu kan: Nan i Ioanej jaunpaptaij, a mauredar jan ren me melar akan, i me a wia kida manaman pukat.
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
Pwe Erodej koledier Ioanej o jaliedier on nan imaten pweki Erodiaj en ri a Pilip a paud.
4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
Pwe Ioanej me majani on i: A jota muei on komui en ale i.
5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
O a men kamela i, a a majak aramaj akan, pwe re wiakin i jaukop amen.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
A en Erodej a ran en ipwidi wiauier, nain Erodiaj jeripein ap kakalek mo’rail, i me Erodej peren kidar.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
I ari inauki on i, me a pan ki on i, meakaroj, me a pan poeki, ap kotin kaula,
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
A lao pwili jan in a, ap potoan on: Kotiki don ia monan Ioanej jaunpaptaij pon dal wet.
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
Nanmarki ap kupur juedelar; a pweki a kaula o pweki irail, me ian i kot ni tepel o, a majani ren ki on i.
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
I ari poronelar en lepuk jan manan Ioanej nan imaten.
11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
Mona ap wijikedor pon dal eu, ap panalan jeripein o, i ap wala ren in a.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
A tounpadak kan ap pwarador, ale kalep a, jarepedier, rap kola kaireki Iejuj.
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
Iejuj lao mani mepukat, ap kotin iawalar jop pot, kotilan jap tan eu. Pokon lao ronadar, rap idauenla i japajapal jan nan kanim akan.
14 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
A lao kotila jan waja o, ap kotin majani pokon kalaimun, ap kupuro kin ir ala, o kotin kakelada, me jomau re’rail.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
A lao jautik penaer japwilim a tounpadak kan kaidon i potoan on: Jap tan eu met o anjau daulier; re kotin kadar pajan pokon o, pwe ren kola nan kanim akan, netiada kan ar mana.
16 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
A Iejuj kotin majani on irail: Jota kare pan ar kola, komail pan katunole irail.
17 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
A irail potoan on i: Jota at tunol met, lopon en prot eta limau o mam eta riamen.
18 Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
A a kotin majani: Wa don ia!
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
A ap kotin majani, pokon en mondi nan ra, ap kotikida lopon en prot limau o mam riamen, ap kotin majanda nanlan, laolao ki pilitiki pajan o kotiki on tounpadak kan lopon en prot oko a tounpadak kan ap nek on pokon o.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
Irail karoj ari mana o medier; rap deuk pena kopou en maremor eijok riau luan kamadip o.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
A irail, me manaer, me ol limekid a li o jeri kan jota ian wadawader.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
A ap kotin pain tounpadak kan, ren keredi pon jop pot, pwe ren madan wei mo a lel palio, lao a pan kotin kadar pajan pokon o.
23 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
A lao kotin kadar pajan ponkon o, ap kotin kelepelar pon nana eu, pwen laolao. A lao, Jautik penaer i eta, me kotikot waja o.
24 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
A jop o mi ni ailepan jed o lujilujeki iluk kan pwe an udo jan moa.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
A kadekadeo nan lukepan pon Iejuj ap kotikot ko don irail pon jed o.
26 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
A tounpadak kan lao kilaner ikotikot jili pon jed o, ap majapwekadar indada: Ani amen! Irail ap weriwer pweki ar majak.
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
A Iejuj kotin madan kajoi on irail majani: Kaporopor mau, pwe Nai met, der majak.
28 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
A Petruj japen I patoan on: Main, ma ir, re kotin majan don ia, ie en kowei re ir pon pil o.
29 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
A ap kotin majani: Ukedo! Petrus ap keredier jan nan jop o, weweid pon pil o, pwen kola ren Iejuj.
30 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
A lau kilaner an ma, ap majapwekadar, a ni a pan kirila, a weriwer indada: Main kupwura ia!
31 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
Iejuj kotin madan kapawei lim a koledi i, majani on i: O koe meid pojon tikitik da me koe jo pojonki?
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
Ira lao kotidar pon jop o an ap moledier.
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
A toun jop o ap kaion i, poridier potoan on: Melel ir me Japwilim en Kot!
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
Irail lao kotin kotela, rap kotilan jap Kenejaret.
35 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
Toun jap o lao aja i, rap kadar jili waja karoj, o re wa don i me jomau kan karoj,
36 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
O poeki re a, ren potoan jair ta imwin japwilim a likau. A karoj, me jair i kelailadar melel.
