< Matthæus 14 >

1 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
At that time Herod the tetrarch heard the report about Jesus
2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
and said to his servants, “This is John the Baptist; he has been raised from the dead, and that is why these mighty powers are at work in him.”
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
For Herod had arrested John, bound him, and put him in prison on account of Herodias, his brother Philip's wife.
4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
For John had been saying to him, “It is not lawful for yoʋ to have her.”
5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
Although Herod wanted to kill John, he was afraid of the crowd, because they regarded John as a prophet.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
But when Herod's birthday was celebrated, the daughter of Herodias danced before the guests and pleased Herod.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
So he promised with an oath to give her whatever she might ask.
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
Prompted by her mother, she said, “Give me here on a platter the head of John the Baptist.”
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
The king was grieved, but because of his oaths and his guests, he commanded it to be given
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
and sent orders to have John beheaded in the prison.
11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
John's head was brought on a platter and given to the girl, and she brought it to her mother.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
Later, John's disciples came and took his body and buried it. Then they went and brought word to Jesus.
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
When Jesus heard this, he withdrew from there in a boat to a desolate place by himself. But the crowds heard about it and followed him on foot from the towns.
14 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
And when Jesus went ashore and saw a large crowd, he was moved with compassion for them and healed their sick.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
As evening approached, his disciples came to him and said, “This place is desolate, and the hour is now late. Send the crowds away so that they may go into the villages and buy food for themselves.”
16 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
But Jesus said to them, “They have no need to go away; you give them something to eat.”
17 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
They said to him, “We have here only five loaves and two fish.”
18 Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
He said, “Bring them here to me.”
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Then he commanded the crowds to sit down on the grass, and taking the five loaves and the two fish, he looked up to heaven and said the blessing. Then he broke the loaves and gave them to the disciples, and the disciples gave them to the crowds.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
They all ate and were filled, and the disciples picked up what was left over of the broken pieces, twelve baskets full.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
Now those who had eaten were about five thousand men, besides women and children.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
Immediately Jesus compelled the disciples to get into the boat and go ahead of him to the other side of the sea, while he sent the crowds away.
23 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
After sending the crowds away, he went up on the mountain by himself to pray. When evening came, he was there alone.
24 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
Meanwhile, the boat was already in the middle of the sea, being tossed by the waves, for the wind was against them.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
And in the fourth watch of the night Jesus went to them, walking on the sea.
26 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
When the disciples saw him walking on the sea, they were terrified and said, “It is a ghost!” And they cried out in fear.
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
But Jesus immediately said to them, “Take courage! It is I; do not be afraid.”
28 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
In response Peter said to him, “Lord, if it is yoʋ, command me to come to yoʋ on the water.”
29 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
So he said, “Come.” Then Peter got down from the boat and walked on the water to go to Jesus.
30 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
But when he saw the strong wind, he became frightened, and beginning to sink, he cried out, “Lord, save me!”
31 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
Immediately Jesus stretched out his hand, took hold of him, and said to him, “O yoʋ of little faith, why did yoʋ doubt?”
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
And when they had gotten into the boat, the wind ceased.
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
Then those who were in the boat came and worshiped him, saying, “Truly yoʋ are the Son of God.”
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
When they had crossed the sea, they came to the land of Gennesaret.
35 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
And when the men of that place recognized Jesus, they sent word into that entire surrounding region, and people brought to him all who were sick.
36 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
They begged him to let the sick touch even the fringe of his garment, and all who touched it were completely healed.

< Matthæus 14 >