< Matthæus 12 >

1 På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
У той час Ісус проходив у Суботу через засіяні поля пшениці. Його учні зголодніли й почали зривати колосся та їсти.
2 Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."
Фарисеї ж, побачивши це, сказали Йому: ―Ось Твої учні роблять те, чого не дозволено робити в Суботу!
3 Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Тоді Він сказав їм: ―Ви не читали, що зробив Давид, коли зголоднів він, а також і ті, що були з ним?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
Як увійшов у Дім Божий та з’їв хліби покладання, котрі не дозволено було їсти ані йому, ані тим, хто був із ним, а тільки священникам?
5 Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Або хіба ви не читали в Законі, що в Суботу в Храмі священники порушують Суботу й залишаються невинними?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Але Я кажу вам: тут щось більше, ніж Храм.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Якби ви зрозуміли, що означає: «Милосердя хочу, а не жертви», то не засуджували б невинних.
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
Бо Син Людський – Господь Суботи.
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Вирушивши далі, Він зайшов у їхню синагогу.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.
Там був чоловік із всохлою рукою. І щоб звинуватити Його, вони запитали: ―Чи дозволено зцілювати в Суботу?
11 Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?
Він же промовив: ―Хто з вас, маючи одну вівцю, якщо вона впаде в Суботу в яму, не візьме й не витягне її?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."
Наскільки ж людина цінніша за вівцю! Тому в Суботу дозволено робити добро.
13 Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Тоді сказав чоловікові: ―Простягни свою руку! Той простягнув, і його рука стала здоровою, як і друга.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Фарисеї ж вийшли та радились проти Нього, як Його вбити.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Дізнавшись [про це], Ісус пішов звідти. За Ним пішло багато людей, і Він зцілив їх усіх.
16 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;
Однак наказав їм, щоб не виявляли Його,
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
аби збулося сказане через пророка Ісаю:
18 "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
«Ось Слуга Мій, Якого Я обрав, Мій Улюблений, Якого вподобала душа Моя. Я покладу Духа Мого на Нього, і Він звіщатиме суд народам.
19 Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.
Він не буде ні сперечатися, ні кричати, і ніхто не почує Його голосу на вулицях.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.
Надломленої тростини Він не доламає, ґнота світильника, що тліє, не загасить, доки не встановить правосуддя.
21 Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
І на Його ім’я покладатимуть надію народи».
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.
Тоді привели до Нього біснуватого – сліпого та німого. [Ісус] зцілив його, так що німий говорив та бачив.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"
Усі люди дивувались та говорили: ―Чи це не Син Давидів?
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."
Але фарисеї, почувши [це], казали: ―Він виганяє демонів не інакше, як [силою] Вельзевула, володаря демонів.
25 Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
[Ісус] же, знаючи їхні думки, відповів: ―Кожне царство, розділене в собі, буде спустошене, і кожне місто чи дім, розділені в собі, не встоять.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?
Якщо сатана виганяє сатану, то він розділився в собі самому. Як же тоді встоїть його царство?
27 Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
І якщо Я виганяю демонів Вельзевулом, то ким виганяють ваші сини? Тому вони будуть вашими суддями.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Але якщо Я Духом Божим виганяю демонів, то прийшло до вас Царство Боже.
29 Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
Або як може хтось увійти в дім сильного та забрати його майно, якщо спочатку не зв’яже сильного? Лише тоді пограбує його дім.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Хто не зі Мною, той проти Мене; і хто не збирає зі Мною, той розкидає.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.
Тому кажу вам: усякий гріх та богохульство проститься людям, але богохульство проти Духа не проститься.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
І якщо хтось скаже слово проти Сина Людського, йому проститься, але якщо хтось скаже проти Святого Духа, не проститься йому ні в цьому віці, ні в майбутньому. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.
Або визнайте дерево добрим і плід його добрим, або визнайте дерево поганим і плід його поганим. Бо дерево пізнається за плодом.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Роде гадючий, як ви можете казати добре, будучи злими? Адже чим переповнене серце, те говорять вуста.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
Добра людина з доброї скарбниці виносить добро, а погана людина з лихого скарбу виносить зло.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Кажу вам: за кожне пусте слово, яке скажуть люди, вони відповідатимуть у день суду.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."
Бо з твоїх слів будеш виправданий і з твоїх слів будеш засуджений.
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."
Тоді деякі книжники та фарисеї промовили: ―Учителю, ми хочемо побачити якесь знамення від Тебе.
39 Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
[Ісус] у відповідь промовив: ―Рід лукавий та невірний шукає знамення, та не дасться йому знамення, хіба що тільки знамення пророка Йони.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Адже так, як Йонабув у череві кита три дні та три ночі, так буде й Син Людський у серці землі три дні та три ночі.
41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Люди Ніневіївстануть на суд із цим родом і засудять його, бо вони покаялись через проповідь Йони, а ось тут Хтось більший за Йону.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Цариця Півднявстане на суд із цим родом і засудить його, бо вона прийшла з далекого краю землі послухати Соломонову мудрість, а ось тут Хтось більший за Соломона.
43 Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Коли нечистий дух виходить із людини, то йде в місця безводні шукати відпочинку й, не знаходячи,
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
каже: «Повернусь я у дім свій, звідки вийшов». І, повернувшись, знаходить його порожнім, заметеним та прибраним.
45 Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."
Тоді він іде й бере з собою інших сімох духів, гірших за себе, і входять та живуть там. І для людини останнє стає гіршим за попереднє. Так буде і з цим злим родом.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Коли [Ісус] ще говорив до народу, прийшли Його мати та брати і, стоячи надворі, бажали говорити з Ним.
47 Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."
Хтось сказав Йому: ―Ось Твоя мати й Твої брати стоять надворі, бажаючи говорити з Тобою.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"
Він же у відповідь сказав тому, хто говорив: ―Хто Моя мати і хто Мої брати?
49 Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
І, показавши рукою на Своїх учнів, промовив: ―Ось Моя мати та Мої брати.
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."
Бо той, хто виконує волю Мого Небесного Отця, є Моїм братом, сестрою і матір’ю.

< Matthæus 12 >