Matthæus 12
1 På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Omwanya ogwo Yesu agendele kulusiku lwa isabhato alabhile mumabwi. Abheigisibhwa bhae bhaliga bhalumilwe omweko nibhamba okufuna ebhyangala nokulya.
2 Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."
Nawe Amafalisayo bhejile okulola kutyo, nibhamubhwila ati Yesu “Lola abheigisibhwa bhao kutyo abhatambuka ebhilagilo abhakola jinu jiteile olusiku lwa Isabhato”
3 Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Nawe Yesu nabhabhwila ati, “Mchali kusoma kutyo Daudi akolele, omwanya gunu alumilwe omweko, amwi na bhanu bhanu aligaalinabho?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
Lwakutyo engiye munyumba ya Nyamuanga nalya emikate ja bhagabhisi, jinu jaliga jitamwiile omwene okujilya na bhanu aliga anabho, na kutyo jaliga jiile ku Bhagabhisi?
5 Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Muchali kusoma mubhilagilo ati, kulusiku lwa Isabhato abhagabhisi munda ya iyekalu abhaikaya Isabhato, nawe bhatana chikayo?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Nawe enaika kwemwe ati, unu alimukulu okukila liyekalu alyanu.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Mwakabhee nimumenya inu obhugajulo bhwayo niki, enenda echigongo ntakwenda echitambo; mutakabhalamuye bhanu bhatana ntambala,
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
Kulwokubha Omwana wa Adamu nuwe Omukama wa Isabhato.”
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Neya Yesu nasokao nagenda mulikofyanyisho lyebhwe.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.
Lola aliga alio omunu aliga afuye okubhoko. Amafalisayo nigamubhusha Yesu, nibhamubhusha ati, “Enibhusha jiile okwiulisha olusiku lwa Isabhato?” koleleki bhabhone okumusitaka kwo kukola ebhibhibhi.
11 Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?
Yesu nabhabhwila ati, “Niga umwi mwimwe, unu kabha ali na inyabhalega imwi, na inyabhalega eyo nigwa mulyobho olusiku lwa Isabhato, mutamugwata kwa managa mumusosha mulyobho?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."
Enibhusha niki chinu echainsonga, okukila, itali okukila inyabhalega! Kulwejo jiile okukola ejakisi kulusiku lwa Isabhato.”
13 Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Neya Yesu namubhwila omunu oyo ati, “Golola okubhoko kwao” Nakugolola, nikubhona nikwiulila, lwo kundi.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Nawe Amafalisayo nibhauluka anja nibhakola echenge echokwenda okumusimagisha nibhagenda anja okuloma bhatasikene nage. Bhaliga nibhayenja okumwita.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Yesu ejile amenya elyo nasokao awo. Bhanu bhamfu nibhamulubha, nabhaosha bhona.
16 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;
Nabhalagilila bhataja kumukola akamenyekana kubhandi,
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
koleleki chikumile echimali, chinu chaliga chaikilwe no mulagi Isaya, naikati,
18 "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
Lola, omukosi wani unu nauye, omwedwa wani, kumwene omwoyo gwani ogukondelelwa. Nilita Omwoyo gwani ingulu yae, na kalasha indamu Kubhanyamaanga.
19 Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.
Atakunyanka nolo kulila kwa managa; atalio munu alyugwa obhulaka bhwae munjila.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.
Atalilifuna lisaunga linu lyatikile; atalisimya lutambi lwona lwona lunu olwituta ingesi, okukinga anu aliletela indamu yo bhusingi.
21 Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
Amaanga galibha nobhuigi kwisina lyae.
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.
Omunu umwi aliga alimuofu na ali mutita, unu aliga agwatwilwe na masabhwa naletwa imbele ya Yesu. Namuosha, amwi lwakutyo aliga ali mutita alomele no kulola.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"
Liijo lyona nililugula nilyaikati, “Lugendo omunu unu niwe omwana wa Daudi?”
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."
Nawe omwanya gunu Abhafalisayo bhejile bhongwa echilugusho echo, nibhaikati, “Omunu unu atakusoshako amasabhwa kwa managa gae tali kumanaga ga Belzebuli, omukulu wa masabhwa.
25 Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
“Nawe Yesu namenya obhiganilisha bhwebhwe nabhabhwila ati,”Bhuli bhukama bhunu bhugabhanyikile obhwene obhunyamuka, na bhuli musi amwi bhuli nyumba inu eigabhanyika eyene itakusimbagilila.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?
Ikabha Shetani, namusoshako Shetani, menya kebhuma omwene,
27 Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Nikutiki obhukama bhwae obhwimelegulu? Akasoshako amasabwa kwa managa ga Belizabuli, abhaemba bhemwe abhagasoshako kwa njila yaga? Kwo kulubha linu bhalibha bhalamusi bhemwe.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Na labha enisoshako amasabwa kwa managa go Mwoyo gwa Nyamuanga, mumenye ati obhukama bhwa Nyamuanga bhwaja kwimwe.
29 Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
No munu katula atiki okwingila munyumba yo munu wa managa nokwibha, bila kumubhoya owamanaga okwamba? Niwo kebha ebhinu bhyae okusoka munyumba ya.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Wona wona unu atali amwi nanye chitasikene, na unu atakukumanya amwi nanye oyo kanyalambula.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.
Kulwejo enaika kwimwe, bhuli chibhibhi no kugaya abhanu bhalisasilwa, tali okumugaya Omwoyo Mwelu bhatalisasilwa.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Na wona wona alyaika omusango kutasikene no Mwana wa Adamu, elyo alisasilwa. Nawe unu alyaika atasikene no Mwoyo Mwelu, oyo atalisasilwa, muchalo munu, nolo bhunu bhulija. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.
Amo ukole liti okubha lyekisi na matwasho galyo gakisi, amo unyamule liti na matwasho galyo, kulwokubha liti elimenyekana kwa matwasho galyo.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Emwe olwibhulo lwa injoka, emwe muli bhabhibhi, omutula atiki okwaika emisango jakisi? Kulwokubha omunwa oguloma ganu agasoka mumwoyo.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
Omunu wo bhwana mwibhikilo lyo mwoyo gwae agasokamo agobhwana, no munu omubhibhi mwibhikilo lyae elyobhunyamuke, echisokamo echibhibhi.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Enibhabhwila ati kulusiku lwa indamu abhanu bhalisosha olubhala lwa bhuli musango gwo bhwana gunu bhaikile.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."
Kulwokubha kwe misango jao oubhalilwa obhulengelesi na kwemisango jao oulamulwa.”
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."
Nibheya agati ya bhandiki na Mafalisayo nibhamusubhya Yesu nibhaikati, “Mwiigisha, echenda okulola echilugusho okusoka kwawe.”
39 Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Nawe Yesu nasubhya naikati,” Olwibhulo olujabhi olwobhusiani, echenda echilugusho. Nawe chitalio chilugusho chinu chilisosibhwa tali echilugusho cha Yona omulagi.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Na lwakutyo omulagi Yona ekae munda ya inswi nene kwo mwanya gwa nsiku esatu mumwisi na mungeta, kutyo nikwo Omwana wa Adamu alibha munda yo mwoyo gwa inside nsiku esatu mumwisi na mungeta.
41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Abhanu bha Ninawi bhalimelegulu imbele ya indamu amwi nolwibhulo lwa bhanu bhanu na bhalichilamula. Kulwokubha bhatee kwo kulasha kwa Yona, lola, omunu umwi mukulu okukila Yona alyanu.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Omukama omugasi owamumalimbe alimuka mundamu amwi na bhanu bho lwibhulo lunu nalulamula. Ejile okusoka kubhutelo bhwe chalo naja okungwa obhwengeso bwa Selemani, Lola, omunu umwi okukila Selemani alyanu.
43 Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Omwanya gunu lisabhwa libhibhi elimusokako omunu, elilabha anu gatali manji ndiyenja owokuumula, nawe litakubhona
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
Eliiya nilyaikati, 'enisubha munyumba yani inu nisokekelemo. 'Likasubha ndisanga inyumba ikukumbile imaliliye.
45 Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."
Eligenda ndileta agandi amasabhwa Saba ganu galimabhibhi okukila elyo, nigekalao gona. No bhutulo obhubha bhubhibhi okukila obhwokwamba. Kutyo nikwo jilibha kulwibhulo lunu olunyamuke.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Omwanya gunu Yesu aliga naloma na liijo lola, nyilamwene na bhamula bhabhwo bhemeleguyu anja, nibhendaga okuloma nage.
47 Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."
Omunu umwi namubhwila ati,”Lola nyokomwana na bhamula bhanyu bhalianja, abhenda okuloma nawe.”
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"
Nawe Yesu namusubhya unu ejile okumubhwila,”Mayi wani niga? na bhamula bhasu nibhaga?”
49 Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
Nasomelesha ku bheigisibhwa bhae naikati,”Lola, bhanu nibho bhamayi na bhamula bhasu!
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."
Kulwokubha wona wona unu kakola ebhyo Rata wani wa mulwile kenda, omunu oyo niwe omula wasu, omuyala wasu na mayi wani.”
