Markus 8
1 I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
EN aquellos dias, como hubo gran gentío, y no tenian que comer, Jesus llamó sus discípulos, y les dijo:
2 "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
Tengo compasion de la multitud porque ya hace tres dias que están conmigo, y no tienen qué comer:
3 Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
Y si los enviare en ayunas á sus casas, desmayarán en el camino; porque algunos de ellos han venido de lejos.
4 Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"
Y sus discípulos le respondieron: ¿De dónde podrá alguien hartar á estos de pan aquí en el desierto?
5 Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
Y les preguntó: ¿Cuántos panes teneis? Y ellos dijeron: Siete.
6 Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
Entónces mandó á la multitud que se recostase en tierra; y tomando los siete panes, habiendo dado gracias, partió, y dió á sus discípulos que [los] pusiesen delante: y [los] pusieron delante á la multitud.
7 Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.
Tenian tambien unos pocos pececillos; y los bendijo, y mandó que tambien los pusiesen delante.
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Y comieron, y se hartaron, y levantaron de los pedazos que habian sobrado, siete espuertas.
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
Y eran los que comieron, como cuatro mil: y los despidió.
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
Y luego entrando en el barco con sus discípulos, vino á las partes de Dalmanuta.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
Y vinieron los Fariséos, y comenzaron á altercar con él pidiendole señal del cielo, tentándole.
12 Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"
Y gimiendo en su espíritu dice: ¿Por qué pide señal esta generacion? De cierto os digo que no se dará señal á esta generacion.
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
Y dejándoles volvió á entrar en el barco, y se fué de la otra parte.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
Y se habían olvidado de tomar pan, y no tenian sino un pan consigo en el barco.
15 Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
Y les mandó diciendo: Mirad, guardáos de la levadura de los Fariséos, y de la levadura de Heródes.
16 Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
Y altercaban los unos con los otros diciendo: Pan no tenemos.
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
Y como Jesus lo entendió, les dice: ¿Qué altercais, porque no teneis pan? ¿No considerais ni entendeis? Aun teneis endurecido vuestro corazon?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
¿Teniendo ojos no veis, y teniendo oidos no oís? ¿Y no os acordais?
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
Cuando partí los cinco panes entre cinco mil, ¿cuántas espuertas llenas de los pedazos alzásteis? Y ellos dijeron: Doce.
20 "Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
Y cuando los siete panes entre cuatro mil, ¿cuántas espuertas llenas de los pedazos alzásteis? Y ellos dijeron: Siete.
21 Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
Y les dijo: ¿Cómo aun no entendeis?
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
Y vino á Bethsaida; y le traen un ciego, y le ruegan que le tocase.
23 Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.
Entonces tomando la mano del ciego le saco fuera de la aldéa, y escupiendo en sus ojos, y poniéndole las manos encima, le preguntó si veia algo.
24 Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."
Y él mirando, dijo: Veo los hombres, pues veo que andan, como árboles.
25 Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
Luego le puso otra vez las manos sobre sus ojos, y le hizo que mirase; y fué restablecido, y vió de léjos y claramente á todos.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
Y enviólo á su casa, diciendo: No entres en la aldéa, ni [lo] digas á nadie en la aldéa.
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
Y salió Jesus y sus discípulos por las aldéas de Cesaréa de Filipo. Y en el camino preguntó á sus discípulos, diciéndoles: ¿Quién dicen los hombres que soy yo?
28 Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."
Y ellos respondieron: Juan Bautista; y otros, Elías; y otros, Alguno de los profetas.
29 Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
Entonces él les dice: Y vosotros ¿Quién decis que soy yo? Y respondiendo Pedro le dice: Tú eres el Cristo.
30 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
Y les apercibió que no hablasen de él á ninguno.
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
Y comenzó á enseñarles, que convenia que el Hijo del hombre padeciese mucho, y ser reprobado de los ancianos, y de los príncipes de los sacerdotes, y de los escribas, y ser muerto, y resucitar despues de tres dias.
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
Y claramente decia esta palabra. Entonces Pedro le tomó y le comenzó á reprender.
33 Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
Y él, volviéndose y mirando á sus discípulos, riñó á Pedro, diciendo: Apártate de mí, Satanás; porque no sabes las cosas que [son] de Dios, sino las que [son] de los hombres.
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Y llamando á la gente con sus discípulos, les dijo: Cualquiera que quisiere venir en pos de mí, niéguese á si mismo, y tome su cruz, y sígame.
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
Porque el que quisiere salvar su vida, la perderá; y el que perdiere su vida por causa de mí y del Evangelio, la salvará.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
Porque ¿qué aprovechará al hombre si granjeare todo el mundo, y pierde su alma?
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
¿O qué recompensa dará el hombre por su alma?
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
Porque el que se avergonzare de mí y de mis palabras en esta generacion adulterina y pecadora, el Hijo del hombre se avergonzará tambien de él, cuando vendrá en la gloria de su Padre con los santos ángeles.
