Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
So tok han til å læra folket att ved sjøen; og det samla det seg ei uhorveleg mengd ikring honom, so han laut ganga ut i ein båt; den sat han i utpå vatnet, og heile folkehopen stod innpå land nedmed sjøen.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Då lærde han deim mangt og mykje i likningar, og med han soleis lærde deim, sagde han:
3 "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
Høyr her! Det var ein såmann som gjekk ut og vilde så.
4 Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.
Då bar det seg so til med han sådde, at noko av kornet fall frammed vegen, og fuglarne kom og åt det upp.
5 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Noko fall på steingrunn; der hadde det ikkje mykje jord, og det rann snøgt upp, av di der var so grunt;
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
men då soli steig, skein det av, for det hadde ikkje rot.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Noko fall millom klunger, og klungeren voks upp og kjøvde det, og det gav ikkje grøda.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Noko fall i god jord; det rann upp og voks og gav grøda og bar upp til tretti og seksti og hundrad foll.
9 Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
Høyr etter, kvar som høyra kann! sagde han då.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Då han vart åleine, kom dei tolv og dei andre som var med honom, og spurde honom um likningarne.
11 Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Han svara: «De fær vita løyndomen i Gudsriket, men til dei andre, som er utanfor, kjem allting i likningar,
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "
so dei skal sjå, men ikkje skilja, og høyra, men ikkje skyna; elles kunde dei venda um og få tilgjeving.
13 Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?
Men skynar de’kje denne likningi, sagde han, korleis kann de då greida alle dei andre likningarne?
14 Sædemanden sår Ordet.
Såmannen, det er den som sår Guds ord.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er sået i dem.
Dei frammed vegen, det er dei som Guds ord vert sått i, men med same dei hev høyrt det, kjem Satan, og tek burt ordet som var sått i deim.
16 Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Sameleis dei som var sådde på steingrunn; det er dei som straks dei fær høyra Guds ord, tek imot det med gleda;
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
men dei hev ikkje rot i seg, og held ikkje ut langt bilet; kjem dei so i naud eller fåre for ordet skuld, leidest dei straks og fell ifrå.
18 Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet
Andre var sådde millom klunger; det er dei som hev høyrt Guds ord,
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
men suterne for det timelege og den svikfulle rikdomen og fysna etter alle andre ting, trengjer seg inn og kjøver ordet, so det vert grødelaust. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Men dei som var sådde i god jord, det er dei som høyrer Guds ord og tek imot det, og gjev grøda i tretti og seksti og hundrad foll.»
21 Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?
Sidan sagde han til deim: «Når dei kjem inn med eit ljos, set dei det då under skjeppa eller sengi? set dei det’kje i staken?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
For ingen ting er dult utan det vert openberra, og ingen ting vart løynt utan det laut fram i ljoset.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
Høyr etter, kvar som høyra kann!»
24 Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
So sagde han til deim: «Sjå dykk fyre kva de høyrer på! Det målet de mæler med, skal dei mæla åt dykk med, og endå skal de få noko attpå.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
For den som hev, han skal få, men den som ikkje hev, skal missa endå det som han hev.»
26 Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden
Sidan sagde han: «Med Guds rike er det so som når ein mann hev sått kornet i jordi:
27 og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
Han søv og ris upp, natt etter natt og dag etter dag, og frøet renn upp og veks - han veit ikkje korleis det gjeng til;
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;
av seg sjølv ber jordi si grøda, fyrst strå, so aks, so fulle korn i kvart aks.
29 men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."
Men so snart som åkeren er skjær, tek han fram sigden; for hausten er komen.»
30 Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
So sagde han: «Kva skal me likna Guds rike i hop med? kva bilæte skal me teikna det med?
31 Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,
Det er liksom senapskornet; når det vert lagt i jordi, er det mindre enn alle frøkorn i verdi.
32 og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."
Men etter det er sått, renn det upp og vert større enn alle hagevokstrar og fær store greiner, so fuglarne i lufti kann byggja reir i skuggen av det.»
33 Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
I mange sovore likningar tala han Guds ord til deim, etter som dei var god til å skyna det.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Forutan likningar tala han ikkje til folket; men når han var åleine med læresveinarne sine, lagde han det ut alt saman for deim.
35 Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"
Då det leid til kvelds same dagen, sagde han til deim: «Lat oss fara yver til hi sida!»
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.
So skildest dei med folket og tok honom med i båten, som han var. Og andre båtar fylgde og med.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
Då vart det so hardt eit ver, at bårorne slo inn i båten, og han var nær på å fyllast.
38 Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
Men Jesus låg og sov på høgjendet i bakskuten. Dei vekte honom og sagde: «Meister, er du like sæl um me gjeng under?»
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
So stod han upp og truga vinden og sagde til sjøen: «Teg, og ver still!» Då logna vinden, og det vart blikende stilt.
40 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"
Og han sagde til deim: «Kvi er de rædde? Hev de endå ingi tru?»
41 Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"
Men dei var fulle av otte og sagde seg imillom: «Kva er då dette for ein, som både vinden og sjøen lyder?»
