Markus 4
1 Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
Anih loe tuipui taengah kaminawk patuk amtong let bae: a taengah kami paroeai angpop o pongah, anih loe palong thungah akunh moe, anghnut; pop parai kaminawk loe tuicing ah oh o.
2 Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
Anih mah paroeai hmuen kawng to patahhaih hoiah nihcae hanah patuk, anih mah patukhaih lok hoiah nihcae khaeah,
3 "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
tahngai oh; Khenah, aanmu haeh kami loe aanmu haeh hanah a caeh:
4 Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.
aanmu to a haeh naah, thoemto loe loklam taengah krak, tavaanawk angzoh o moe, aanmu to akhui o boih.
5 Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Thoemto loe long kathah ai, kapop thlung nuiah krak; long to tampa pongah, aanmu loe akra ai ah amprawk roep:
6 Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
toe ni to bet moe, kabae ni mah dawk naah loe, tangzun om ai pongah, azaem ving.
7 Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
Thoemto aanmu loe soekhring thungah krak, soekhring kungnawk loe qoeng o tahang moe, aanmu to tacet o hmoek, to pongah athaih athai ai.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Kalah aanmu loe long kahoih nuiah krak, a qoeng tahang moe, kapop ah aquih to tacawt; thoemto loe qui thum, thoemto loe qui taruk, thoemto loe cumvai khoek to pung o tahang, tiah a naa.
9 Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
Anih mah nihcae khaeah, Thaihaih naa tawn kami loe, thaih nasoe, tiah a naa.
10 Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
Anih angmah bueng oh naah, hatlai hnetto hoi a taengah kaom kaminawk mah patahhaih lok to dueng o.
11 Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
Anih mah nihcae khaeah, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae ih lok tamqu panoek thaihaih to nangcae khaeah paek boeh: toe tasa bangah kaom kaminawk hanah loe, hmuen boih patahhaih hoiah ni thuih:
12 for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "
nihcae loe hnu o tih, toe maat o mak ai; thaih loe thaih o tih, toe panoek o thai mak ai; to tih ai nahaeloe nihcae mah poekhaih amkhraih o ueloe, nihcae zaehaihnawk to tahmen moeng tih, tiah thuih ih lok to oh, tiah a naa.
13 Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?
To pongah anih mah nihcae khaeah, Hae patahhaih lok hae na panoek o thai ai maw? Na panoek o thai ai nahaeloe patahhaih hoiah thuih ih loknawk boih to kawbangmaw na panoek o thai tih?
14 Sædemanden sår Ordet.
Aanmu haeh kami loe tamthanglok to a haeh.
15 Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er sået i dem.
Lam taengah kaom kaminawk kheah tamthang lok to a haeh, to kaminawk loe tamthanglok to thaih o, toe Setan loe karangah angzoh moe, nihcae palung thungah haeh ih tamthanglok to lak pae ving, tiah thuih koehhaih ih ni.
16 Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
Thoemto kaminawk loe kapop thlung ahmuen ah kakrah aanmu hoiah anghmong o; nihcae mah lok to thaih o naah, anghoehaih hoiah talawk o roep;
17 og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
toe tangzun om ai pongah, atue setta thung khue ni pauep thaih: tamthang lok pongah raihaih hoi pacaekthlaekhaih oh naah, nihcae loe amtimh o roep.
18 Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet
Thoemto kaminawk loe soekhring thungah kakrah aanmu hoiah anghmong o; nihcae loe tamthang lok to thaih o,
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
toe hae long nui ih hmuen pongah mawnhaih hoi long angraenghaih mah aling pongah, kalah hmuennawk koehhaih to akun naah, tamthang lok to khuk khoep, to pongah athaih athai ai. (aiōn g165)
20 Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Thoemto kaminawk loe kahoih long nuiah kakrah aanmu hoiah anghmong; nihcae mah tamthang lok to thaih o naah, talawk o moe, athaih to athaih; thoemto loe alet quithum, thoemto loe quitaruk, thoemto loe cumvai khoek to pung o tahang, tiah a naa.
21 Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?
Anih mah nihcae khaeah, Hmaithawk loe takho tlim ah, to tih ai boeh loe iihkhun tlim ah suek han ih maw a sinh o? Hmai paanghaih ahmuen ah na ai maw a suek?
22 Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
To tiah suek naah ni amtueng ai hmuen tidoeh om ai, kangvingh hmuen doeh om ai ah, amtueng phaeng tih.
23 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
Thaihaih naa tawn kami loe, thaih nasoe.
24 Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
Anih mah nihcae khaeah, Na thaih o ih hmuennawk to acoehaih hoiah poek oh: minawk na tahhaih hmuen hoiah ni nang doeh tah toeng tih: kathaih kami nang khaeah, pop aep ah paek tih.
25 Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
Katawn kami to pop aep ah paek ueloe: katawn ai kami loe a tawnh ih hmuen doeh la pae kik tih, tiah a naa.
26 Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden
Anih mah, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae loe, kami maeto mah long ah haeh ih aanmu baktiah ni oh;
27 og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
aqum ah iih moe, khodai naah angthawk, aanmu loe amprawk moe, qoeng tahang, toe kawbangmaw to tiah oh, tito anih mah panoek ai.
28 Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;
Angmah koehah long hoiah aquih to tacawt; tadok tacawt tahang hmaloe pacoengah, aquih to tacawt moe, athaih to athaih.
29 men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."
Toe cang hmin naah loe, aah han khawt boeh pongah, anih mah cakra hoiah a aah, tiah a naa.
30 Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
Anih mah, Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae to kawbangah maw kang patuek o han, to tih ai boeh loe tih hmuen hoiah maw a patah o han?
31 Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,
Sithaw mah siangpahrang ah ukhaih prae loe antam mu hoiah anghmong, antam mu loe long ah patit naah, long ih aanmunawk boih pongah kathoeng koek ah oh:
32 og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."
toe amu to haeh moe, amprawk tahang naah loe, phrohnawk boih pongah len kue, anih ih tahlip tlim ah van ih tavaanawk acuk o thai hanah, kalen parai tanghangnawk to tacawt, tiah a naa.
33 Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
Nihcae mah panoek o thaih pongah, to baktih paroeai patahhaih hoiah lok to a thuih pae.
34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
Patahhaih lok ai ah loe nihcae khaeah lokthui pae ai: angmacae bueng oh o naah loe, a hnukbang kaminawk khaeah hmuennawk boih kamtuengah a thuih pae.
35 Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"
To na ni, duembang phak naah loe, anih mah nihcae khaeah, Vapui zaeh bangah caeh o si, tiah a naa.
36 Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.
A hnukbang kaminawk loe pop parai kaminawk khae hoiah tacawt o moe, palong thung kaom Anih to caeh o haih. Kalah kathoeng kae palongnawk doeh anih hoi nawnto sin o.
37 Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
To naah takhi sae to song moe, palong thungah tuiphu to akunh, to pongah palong loe tui hoiah koi.
38 Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
Anih loe palong hnuk bangah, luhngoeng maeto anghngoeng moe a iih: a hnukbang kaminawk mah anih to pathawk o, anih khaeah, Patukkung, kang hmaat o han boeh, tiah doeh nang dawncang ai boeh maw? tiah a naa o.
39 Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
Anih loe angthawk moe, takhi to zoeh, tuipui khaeah, Dii ah loe, anghngai duem ah, tiah a naa. To naah takhi to dip moe, paroeai monghaih to oh.
40 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"
Anih mah, Tipongah to tih khoek to na zit o loe, tanghaih na tawn o ai maw? tiah a naa.
41 Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"
Nihcae loe paroeai zit o moe, Hae kami loe kawbaktih kami maw vai? Takhi hoi tuipui mah doeh a lok to tahngai pae o bae hae, tiah maeto hoi maeto a thuih o.
